Krig og konflikter rammer hverdagen: Rådgivere møder stigende bekymring

I en tid med krig, konflikter og konstant nyhedsstrøm fylder frygten for, hvad der kan ske i verden, mere i hverdagen for mange mennesker. Hos Psykiatrifonden oplever rådgiverne, at bekymringen ofte ligger lige under overfladen hos de mennesker, der beder om hjælp. Det skriver Psykiatrifonden i en pressemeddelelse.

»Verdenssituationen fylder i omkring hver anden samtale, vi har,« fortæller leder af de frivillige rådgivere i Psykiatrifonden, Liza Johnson.

Rådgiverne taler eller chatter hver dag med mennesker, der har brug for en gratis, anonym snak. Rådgiverne er frivillige, og alle har en relevant faglig baggrund.

Globale problemer

Uroen blandt dem, der henvender sig til Psykiatrifondens rådgivning på grund af den usikre verdenssituation, viser sig på forskellige måder. Nogle har svært ved at finde ro i kroppen. Andre føler sig draget mod nyhederne, selv om de mærker, at det gør dem mere urolige. Tanker om krig og usikkerhed kan blive ved med at køre rundt.

»De fortæller, at de bliver bange. At de ikke kan lade være med at følge med. Og at det gør det svært at finde ro. Det kryber ind i deres hverdag,« fortæller Liza Johnson.

Bekymringerne handler ofte om store globale spørgsmål, men de rammer tæt på. Frygt for krig i Europa. Bekymring for familie eller kærester i udlandet. Eller en oplevelse af, at verden føles mere usikker end før.

»Jeg talte med en mand, der tænker på det hele tiden. Uroen i verden får ham til at føle sig endnu mere alene,« siger Liza Johnson.

For nogle forstærker verdenssituationen allerede svære følelser. Det kan være øget angst, stærkere bekymringstanker eller gamle oplevelser, der bliver vækket til live. Andre spørger, hvordan de kan tale med deres børn om verdenssituationen, så de ikke skaber frygt.

Rådgiverne møder også mennesker, hvis uro bliver så stærk, at den påvirker deres virkelighedsopfattelse.

»En krigsveteran fortalte, at tidligere oplevelser blev vækket igen. Kroppen var i alarmberedskab, selv om han godt vidste, at han var i sikkerhed,« fortæller Liza Johnson.

Hjælp til at opnå ro

Hos Psykiatrifonden arbejder rådgiverne med at møde mennesker der, hvor de er. De lytter og anerkender de følelser, der fylder. Kroppen reagerer, når noget føles farligt, og den reaktion kan hjælpes på vej mod mere ro.

»Vi taler dem igennem det. Nogle gange bruger vi enkle vejrtrækningsøvelser, som kan give ro i kroppen,« siger Liza Johnson.

Mange fortæller, at de følger nyhederne hele tiden, selv om de godt kan mærke, det ikke er godt for dem. Her er rådet at skrue ned for nyhedsstrømmen og være kritisk over for, hvilke medier, man får sine nyheder fra.

Andre bliver præsenteret for ideen om bekymringstid. Det betyder at parkere sine bekymringer, når de dukker op i løbet af dagen, og så afsætte et bestemt klokkeslæt til at tage sig af det – kun da må man fordybe sig i de angstfyldte tanker.

»Ofte vil de være forsvundet til den tid,« siger Liza Johnson.

Anerkend uroen

Nogle råd går igen i mange samtaler. Det hjælper at tale om det, der fylder. Det kan være med en rådgiver hos Psykiatrifonden. Det kan også være med en ven, en kollega eller en i familien.

»Sig det højt, hvis du er bange eller bekymret. Det gør det lettere at være i,« siger hun.

Det gør også en forskel at lytte. Man behøver ikke have de samme bekymringer for at kunne støtte, understreger Liza Johnson.

»Anerkend følelsen hos den, du taler med – også selv om du ikke selv er bekymret.«

Og rådgivningen virker. Mange oplever, at uroen falder, når de får sat ord på og bliver mødt.

»Flere siger til sidst, at de føler sig mere rolige. Det gør en forskel at tale om det,« siger Liza Johnson.