Cyberangreb, strømsvigt eller total apokalypse: Her får du svar på fem vigtige spørgsmål, når krisen rammer

Når vi taler om beredskab, kan tankerne hurtigt løbe mod mørklagte byer, tomme supermarkedshylder og store katastrofer. Men ifølge Mette Lunau Larsen, chefkonsulent i Skanderborg Kommune og tovholder for kommunens administrative beredskabsgruppe, er det vigtigt at holde hovedet koldt.

For ja, Danmark skal være mere robust. Og ja, borgerne skal kunne klare sig selv i tre døgn, hvis en krise rammer. Men beredskab handler ikke om dommedagsstemning. Det handler om omtanke, forberedelse og fællesskab.

I Skanderborg Kommune arbejder den administrative beredskabsgruppe med krisehåndtering på tværs af kommunen — blandt andet cyberangreb, strømsvigt, forsyningskriser, oversvømmelser og andre hændelser, der kan udfordre den normale drift.

I anledning af den nationale beredskabsuge har vi stillet Mette Lunau Larsen fem spørgsmål om, hvad beredskab betyder i Skanderborg.

Hvad er Skanderborg Kommunes vigtigste rolle, når krisen rammer lokalt?

Kommunens vigtigste opgave er at holde de mest kritiske funktioner i gang — og komme hurtigst muligt tilbage til normal drift.

Det gælder uanset, om krisen er et cyberangreb, et strømsvigt, en snestorm, en oversvømmelse eller noget helt femte. Skanderborg Kommune skal fortsat sikre vigtige kommunale opgaver som ældrepleje, skoler, dagtilbud og andre samfundskritiske funktioner.

»Vi skal opretholde en drift, så de mest livs- og samfundskritiske funktioner opretholdes — og så skal vi hurtigt tilbage til det normale,« siger Mette Lunau Larsen.

Hun peger på det såkaldte sektoransvar som en grundpille i beredskabet. Det betyder kort fortalt, at det ansvar, kommunen har til daglig, også gælder under en krise. Det så man blandt andet under covid, hvor kommunens opgaver fortsatte — bare under helt andre vilkår.

»Skanderborg Kommune arbejder derfor med rollebaseret kriseledelse. Når en hændelse opstår, handler det om hurtigt at samle de rette fagpersoner med de rette kompetencer omkring bordet,« understreger Mette Lunau Larsen.

For ingen kriser er ens. Derfor skal beredskabet heller ikke være stift. Det skal kunne tilpasses den konkrete situation.

Hvilket scenarie bekymrer kommunen mest lige nu?

Når der tales om trusler mod samfundet, fylder droner, sabotage og krig ofte meget i medierne. Men i Skanderborg Kommune er det først og fremmest cyberangreb, der fylder i det aktuelle risikobillede.

Kommunen følger det nationale risikobillede og er i løbende dialog med Østjyllands Brandvæsen, som hjælper med at analysere truslerne. Her er vurderingen klar: Det mest sandsynlige er ikke det apokalyptiske scenarie, men digitale angreb og hybride trusler.

»Tilbagemeldingen er helt klart, at det er cyberangreb, der er det mest sandsynlige scenarie lige nu. Og det, vi allerede udsættes mest for,« siger Mette Lunau Larsen.

Cyberangreb er ikke noget, der måske kommer en dag. Det er allerede en del af hverdagen. Kommunens it-afdeling arbejder løbende med at afværge angreb og beskytte systemerne.

»Cyberangreb udsættes vi for hele tiden. Vores IT-afdeling afværger hele tiden angreb. Det er nødvendigt, at vi hele tiden beskytter os mod dem. Det er som et våbenkapløb. De it-kriminelle udvikler sig hele tiden — og derfor skal kommunen også hele tiden opruste sit digitale forsvar.«

Det betyder dog ikke, at kommunen ignorerer scenarier som strømsvigt eller problemer med vandforsyning. Tværtimod. Kommunen har justeret sine beredskabsplaner, så den kan køre nøddrift i tre døgn uden strøm. Det svarer til anbefalingen om, at borgerne også skal kunne klare sig selv i tre dage.

Men det er vigtigt for Mette Lunau Larsen, at beredskab ikke bliver til frygt. Kommunen går ikke rundt med en forventning om, at strømmen forsvinder i morgen, eller at drikkevandsforsyningen bliver sprængt i luften. Vi forbereder os, fordi det er ansvarligt — ikke fordi panikken banker på døren.

»Beredskabsmæssigt er vi rigtig godt med. Vi har en god mavefornemmelse – vi kan håndtere det, og vi har tænkt det godt igennem.«

Hvordan blev Beredskabsugen konkret for borgerne i Skanderborg?

Skanderborg Kommune har ikke lavet en stor kampagne i uge 19. I stedet arbejder kommunen løbende med at gøre borgerne opmærksomme på, hvad de selv kan gøre for at være bedre forberedt.

Og her er budskabet enkelt: Man behøver ikke gøre alt. Men man bør gøre noget.

Mette Lunau Larsen fremhæver Beredskabsforbundets slogan som kernen i det hele: Du kan gøre meget ved at gøre lidt.

Det handler om at have det mest basale klar: vand, lidt mad, nødvendig medicin og en FM-radio. Ikke fordi man skal forberede sig på verdens undergang, men fordi små forberedelser kan gøre en stor forskel, hvis hverdagen bliver afbrudt.

Man skal altså ikke fylde kælderen med forloren skildpadde og torskerogn, som Mette Lunau Larsen formulerer det. Man skal snarere have lidt ekstra af det, man alligevel bruger.

»Hvis flere borgere kan klare sig selv i de første døgn af en krise, står hele samfundet stærkere. Så kan kommunen bruge kræfterne på de borgere, der har mest brug for hjælp.«

Og så er der en anden vigtig del af beredskabet: naboen.

For beredskab handler ikke kun om batterier, vanddunke og konserves. Det handler også om at banke på hos den ældre nabo, spørge om alt er ok og hjælpe, hvor man kan.

Skanderborg Kommune har blandt andet brugt kommunens oplysningspyloner til at minde om de tre dages beredskab og henviser borgerne til hjemmesiden om kriseberedskab.

Men ifølge Mette Lunau Larsen er det ikke én kampagneuge, der gør forskellen.

»Uge 19 gør ikke den store forskel — det er det lange træk, der tæller.«

Hvordan fungerer samspillet mellem kommune, beredskab, forsyning, institutioner, virksomheder og borgere?

Et stærkt beredskab kræver, at mange aktører spiller sammen. I Skanderborg Kommune er beredskabsarbejdet derfor organiseret på tværs af fagområder.

Den administrative beredskabsgruppe samler repræsentanter fra hele kommunen — blandt andet skoler, daginstitutioner, plejecentre og tekniske områder. Her deles viden, koordineres og planlægges.

»Vi er ét i alt det her,« forklarer Mette Lunau Larsen.

Kommunen har planer for mange forskellige typer hændelser, og ude på plejehjem, skoler og daginstitutioner ved medarbejderne, hvem der gør hvad, hvis en krise opstår.

Sammen med Østjyllands Brandvæsen træner man rollebaseret krisehåndtering flere gange om året. Særligt kommunikationssvigt fylder meget i planlægningen. For hvis strømmen går, ryger nettet også. Så hvordan får man information ud? Hvordan koordinerer man? Og hvordan sikrer man, at de rigtige beslutninger når ud til de rigtige steder?

Det har kommunen arbejdet konkret med. Blandt andet med planer for kommunikationscentre og runnere, der kan bringe information videre, hvis de digitale systemer ikke virker.

Men beredskab er også lavpraktisk. Et længere strømsvigt handler ikke kun om lys, varme og opladning. Det kan også påvirke vand og spildevand.

I et kuperet område som Skanderborg kræver det pumper at få vand rundt — og at få spildevand væk. Hvis strømmen går, kan det derfor blive et problem, hvis borgerne fortsætter med at bruge afløb og toilet som normalt.

»En vigtig læring fra vores beredskabsøvelser er, at denne viden skal ud til borgerne, før en krise opstår. Hvis pumperne ikke virker, skal man undgå at bruge afløbet. I stedet må man bruge spande og poser. Har man have, kan man i en krisesituation grave det ned – bare ikke lige i Byparken. Bor man i lejlighed, må det håndteres som restaffald.«

Det er ikke den slags, man nødvendigvis tænker på i hverdagen. Men det er netop sådan noget, beredskab også handler om: At have tænkt de praktiske konsekvenser igennem, inden man står midt i dem.

Hvad er det vigtigste, borgerne skal tage med sig fra Beredskabsugen?

Hvis borgerne i Skanderborg kun tager én ting med sig fra den nationale beredskabsuge, håber Mette Lunau Larsen, at det er dette:

»Husk på Beredskabsforbundets slogan om, at du kan gøre meget ved at gøre lidt,« siger hun og tilføjer:

»Man behøver ikke gå i panik. Man behøver ikke hamstre. Man behøver ikke bygge sin hverdag op omkring alt det, der kan gå galt. Men man bør tænke over, hvordan man selv og ens husstand klarer sig i tre døgn, hvis noget vigtigt svigter: Har vi vand? Har vi mad, vi kan spise uden strøm? Har vi nødvendig medicin? Har vi en FM-radio? Ved vi, hvor vi kan finde information? Og har vi tænkt på dem omkring os, der måske får brug for hjælp?«

For Mette Lunau Larsen er beredskab både professionel planlægning og almindelig menneskelig omtanke. Kommunen skal være klar til at løfte sit ansvar. Men borgerne er også en vigtig del af robustheden.

Hun har stor tillid til Skanderborg Kommunes beredskab — og til det lokalsamfund, det skal fungere i.

»Vi arbejder superprofessionelt med det i Skanderborg, og jeg er både stolt over det og har ro i maven.«