Knud Blach Petersen forenede hård beton og bløde værdier

Hvis man lægger beton og Brabrand sammen, vil regnestykkets resultat oftest pege i retning af arkitekt Knud Blach Petersen, der i anden halvdel af 1900-tallet var et stort navn inden for arkitekturen. Han er blandt andet kendt for sit arbejde for Brabrand Boligforening, der tæller projekter som Hans Broges Parken, Søvangen og ikke mindst Gellerupparken. Brugen af beton skabte ham dog både tilhængere og kritikere gennem årene.

Fra Dannebrogsgade til Brabrand

Knud Blach Petersen var ægte aarhusianer og begyndte sit liv på Dannebrogsgade i 1919, hvor faren Johannes Thorvald Petersen ejede et savværk. Blach Petersen fulgte ikke i farens fodspor som ejer af savværksvirksomheden, men tog først en uddannelse som tømrer og sidenhen som bygningskonstruktør. Derefter var tiden inde til at starte på Kunstakademiets Arkitektskole i København, som han afsluttede i 1944. Da Blach Petersen vendte hjem til Aarhus, var 2. Verdenskrig stadig i gang, og udsigten til 1960’ernes opgangstid og byggeboom var svær at ane i horisonten. Han blev ansat på C.F. Møllers Tegnestue, og i 1948 var han med til at danne Brabrand Boligforening. Området manglede boliger, og Blach Petersens mange projekter skulle afhjælpe problemet.

Beton og kritik

Gellerupparken er nærmest blevet synonym med navnet Knud Blach Petersen, og det er da også et af hans mest kendte projekter. De fire- og otte-etagers blokke blev opført for Brabrand Boligforening i årene 1968-1972 og er udarbejdet sammen med Mogens Harbo. Selvom bygningerne blev opført i den uforsonlige grå og hårde beton, så var Knud Blach Petersen en person, der gik højt op i beboernes ve og vel.

Han var især inspireret af den schweiziske arkitekt Le Corbusier, der var af den overbevisning, at arkitektur kunne være med til at forbedre menneskers livskvalitet. Inspirationen fra Le Corbusier var også til stede i arbejdet med Gellerupparken. Knud Blach Petersen og Mogens Harbo sørgede for eksempel for grønne områder, en adskillelse mellem gående og kørende trafik og tilbud som daginstitutioner og indkøbscentre.

De gode tiltag fik dog ikke mulighed for at gro og slå rødder i området omkring Gellerupparken. En del af forklaringen på det er, at ydre omstændigheder, som den økonomiske krise op igennem 1970’erne og en præference af ejerboliger fremfor boligforeningslejligheder, gjorde det svært at afsætte de nye boliger. Det blev efterfulgt af sociale problemer, der gav området et blakket ry. For en arkitektonisk betragtning var det ikke alle, der så beundrende på de kompakte grå betonbygninger, hvilket skuffede Blach Petersen. Men der var også positive røster - og det endda så meget, at det sikrede Gellerup en kåring af B.T. som Danmarks kønneste by i 1970.

Gellerupparken er ikke det eneste byggeri, som Knud Blach Petersen har fået kritik for.

I 1972 stod Busgadehuset færdigt, og ligesom Gellerupparken havde Blach Petersen valgt at få det opført i beton. Optimismen omkring projektet var stort. Ideen var, at det skulle være et butikscenter med flere forskellige forretninger. Ved rejsegildet blev det kaldt “den europæiske attraktion” og havde spændende funktioner så som gode muligheder for parkering og den første udendørs rullende trappe, der ellers kun blev brugt ved højbaner og undergrundsstationer. Selvom alt var på plads, så manglede der en ting. Ligesom ved Gellerupparken var der store problemer med at leje bygningerne ud. 11 år senere udtrykte byrådsmedlem Jørgen Lenger fra Venstresocialisterne, at den 2.000 kvadratmeter store “betonklods” slet ikke passede ind sammen med de ældre huse i gaden, der blev “skæmmet” af bygningen, og han talte for, at bygningen skulle fjernes. Lengers kritik var hverken første eller sidste gang, at Blach Petersens brug af beton blev anfægtet.

Manden bag arkitekten

Knud Blach Petersen var optimistisk, eksperimenterende og dedikeret omkring sit arbejde, hvilket også betød, at han havde sin egen arkitektvirksomhed, fra han var i starten af 30’erne og helt frem til tiden omkring sin 80-års fødselsdag.

Privat blev Blach Petersen gift med Alice i 1946, og i den efterfølgende tid blev familien udvidet med fire, da børnene Steen, Claus Peter, Jens og Ulla kom til verdenen. Familien kom til at nyde goderne af Knud Blach Petersens arbejde, da de ad flere omgange boede i bygninger, som han havde tegnet. Det skete blandt andet, da familien flyttede ind i en lejlighed i Hans Broges Parken i 1952 og igen i 1964, da familien skiftede adresse til en villa på Hans Broges Vej 9B i Brabrand. Villaen var opført med konen Alice som bygherre og havde mange glasvægge, så familien kunne føle sig i kontakt med den omgivende natur. I arbejdet med sine villa-byggerier, var Blach Petersen inspireret af den berømte, amerikanske arkitekt Frank Lloyd Wrights arbejde. Det var ikke kun familien, der satte pris på villaens udformning: Aarhus Permanente Udstilling kårede villaen som årets smukkeste enfamilieshus i Stor-Aarhus i 1965.

Knud Blach Petersen døde i 2008. Hans arbejde har haft stor betydning for udformningen af især Brabrand og har sikret ham titlen som den arkitekt, der har bygget flest lejligheder i Aarhus. Kritikken af Blach Petersens arbejde, især Gellerupparken, er sidenhen blevet nuanceret med en påskønnelse af både kvaliteten og de gode intentioner, som projektet vidner om. Knud Blach Petersen har dermed sikret sig en høj placering på listen over vigtige arkitekter i Danmark.