Udvalgsformand om fremtiden for skolerne: Det handler ikke om at lukke skoler

Anbefalingerne fra Fremtidens Folkeskole er et bud på en folkeskole med højere trivsel, bedre læring og mere stabilitet for elever og medarbejdere.
Det er resultatet af en bredt inddragende proces bestilt af den samlede kommunalbestyrelse i konstitueringsaftalen og ved vedtagelse af kommissoriet og processen for Fremtidens Folkeskole. Her blev der formuleret følgende formål med arbejdet:

»Formålet med processen er at formulere ambitiøse og fremadskuende anbefalinger, der sikrer de bedst mulige forudsætninger og rammer for høj faglighed, trivsel og dannelse blandt eleverne, samt et godt og bæredygtigt arbejdsmiljø for medarbejderne på kommunens folkeskoler.

[…] Dette kræver strukturelle rammer, der ikke blot understøtter, men aktivt driver udviklingen fremad. Derfor ligger fokus i denne proces på de organisatoriske og fysiske rammer omkring folkeskolen, med særlig vægt på struktur og de læringsmiljøer, der omgiver både elever og medarbejdere […]«

Det har været fokus og der er, synes jeg, leveret gode bud på netop det.

Processen blev startet bl.a. fordi vi skylder vores børn at kigge hinanden i øjnene og tage det alvorligt, når for få opnår en brugbar afgangseksamen og når flere oplever at skoledagene er (for) svære.
Når vi på trods af faldende børnetal oplever, at flere skal have specialundervisning eller når børn er i klasser så små, at der ikke kan garanteres at være en ven til alle.

Vi skylder lærere, pædagoger og ledere at tage det alvorligt, når sygefraværet er for højt og for mange tager videre eller ikke oplever, at hverdagens rammer understøtter deres arbejde.
Eller endnu værre oplever, at rammerne dikterer undervisningens indhold og form, fjerner muligheder eller skaber problemer.

Vi skylder hinanden at tage det alvorligt, når bygninger er nedslidte, når faglokaler flere steder er forældede og når rammer ikke i tilstrækkelig grad opfylder børnenes behov.
Selv om jeg er bevidst om, at det er mange års manglende økonomi til vedligeholdelse og udvikling af rammerne, der er årsagen, ændrer det ikke på udfordringen og tilstanden i dag.

Det er en forklaring, ikke en løsning.

Derfor ligger der nu ni anbefalinger, der er lavet med børnenes hverdag, behov og fremtidsmuligheder i fokus. Med blik for undervisning, læring og leg anno 2026 og i erkendelse af, hvor vigtigt det er for børnene, at deres voksne i skolen også trives og udvikler sig.

Det er buddet på en mere attraktiv, fremtidssikret folkeskole med plads til udvikling.

Det er, som jeg ser det, klokkeklar politisk lydhørhed overfor de mange forældre og medarbejdere, der de seneste år har rakt ud og råbt op om nedslidte lokaler, for mange vikartimer og lærere/pædagoger på stress-sygemelding, samlæsning af klasser på tværs af klassetrin, ledere uden tid til den dybe dialog om de mest sårbare børn og budgetter under pres pga. færre børn (= færre penge) og samme mængde opgaver at løse.

Nogle gange har jeres opråb afspejlet et uheldigt øjebliksbillede, andre gange bevidste prioriteringer politisk eller hos skolerne, men oftest af alt har beretningerne vidnet om et skolesystem ude af balance.

Vi forsøgte i sidste valgperiode med ro, styrkelse af almenområdet med ny økonomisk fordelingsnøgle (lavet sammen med skoler, forældre og medarbejdere), frisættelse til lokal styring og investeringer i det omfang, det var muligt.

Det har givet noget godt, men ikke vendt skuden eller flyttet skoleområdet definitivt fra udfordringer til udvikling. Det sigter anbefalingerne på at gøre.

Derfor er jeg ret stolt af anbefalingerne og processen, selv om det ikke er alle anbefalinger, jeg ville have skrevet ind, hvis opgaven havde været min alene. Heldigvis har vi været mange om at dele tanker, udfordre perspektiver og komme faglighed i den fælles pulje.

Derfor er det også vildt ærgerligt, at debatten straks handler om HVOR i stedet for HVAD.

Jeg forstår godt, at placeringen af skolerne betyder meget for mange og derfor fylder i debatten. Det er identitet, det er lokalsamfund, det er hverdagsliv. Men jeg håber, at vi sammen kan snakke om indholdet først og geografien derefter.

Det, indholdet, har været helt centralt i Fremtidens Folkeskole og fokus var på at gøre det bedre på skoleområdet, end vi gør det i dag.

Der hvor det bliver svært, er når de anbefalinger, vi har som bud på den bedst mulige folkeskole, viser sig måske at kræve noget andet end det, vi har i dag. Det var den øvelse, deltagerne var igennem på workshop 3 og som har kickstartet lokale kampagner i Børneby Nord, fordi oplæg til mulige måder at arbejde med strukturen på, så anbefalingerne følges, er tolket og i medierne fremstillet som definitive og konkrete, færdige forslag til beslutning.

Næste skridt i dialogen om vores folkeskole er, at anbefalingerne skal i høring og vi mødes til borgermøder i hvert skoledistrikt. Her er det ikke scenarier for skolestruktur eller “hvor”, der er i høring. Det er “hvad”.

Først derefter kommer drøftelsen om og scenarierne for, hvordan de forskellige områder kan leve op til anbefalingerne og en politisk beslutningsproces, hvor bud på konkrete ændringer skal undersøges grundigt og danne baggrund for mere dialog, før der i sidste ende skal træffes beslutninger, så vi giver børnene en hverdag og et afsæt, der åbner muligheder.

Derfor vil jeg opfordre til, at I læser baggrundsmaterialet og anbefalingerne, der findes via kommunens hjemmeside. Herefter er I som forælder til et skolebarn, som ansat på skolerne eller som ildsjæl med holdninger til skoleområdet klædt på til at give input til anbefalingerne og dermed sætte jeres aftryk på fremtiden for mange tusinde børn og voksne.

Høringsprocessen starter forventeligt 28. maj og borgermøderne afholdes:

Auning Skole: 9. juni

Søren Kanne-skolen: 11. juni

Børneby Midt (Glesborg): 15. juni

Børneby Nord (Langhøjskolen): 18. juni