Fremtidens folkeskole – det mener politikerne

Norddjurs Kommune er med Børne- Familie- og Skoleudvalget som opgaveholdere gået i gang med en proces, hvor endemålet er at udvikle rammerne for fremtidens folkeskoler. Medarbejdere, forældre, elever, ledere og politikere er inddraget i processen blandt andet i form af workshops.

I en digital mappe med titlen »Fremtidens folkeskole i Norddjurs« på Norddjurs Kommunes hjemmeside er der løbende blevet lagt materiale op fra processen.

Det har skabt røre, at man i mappen blandt andet kan finde scenarier, der i to af tre scenarier for Børneby Nord skitserer lukning af både Rougsøskolen og Langhøjskolen og i et tredje scenarie lukning af blot den ene af de to skoler.

Din Avis Norddjurs har i den forbindelse stillet fire spørgsmål til politikerne i Børne- Familie- og Skoleudvalget:

1. En kort kommentar til formålet: at finde den bedste model for Fremtidens Folkeskole i Norddjurs.

2. Mener I at en skolelukning kan være udfaldet af processen?

3. Hvor meget er lokalområdet og dets fremtid inde i overvejelserne, hvis I eventuelt skal lukke en skole?

4. Hvor meget vægter den lange transporttid for eleverne i yderområderne?

Aleksander Myrhøj, udvalgsformand (S)

»1. Den bedste model kender vi endnu ikke, men anbefalingerne formet af input fra de tre workshops i Fremtidens Folkeskole er et stærkt bud, lavet sammen med dem det hele handler om; børn og forældre, lærere, pædagoger, ledere og fagforeninger (FOA, BUPL, DLF og skolelederforeningen). Hvilke eventuelle konkrete ændringer og investeringer der vil skulle til for at implementere anbefalingerne, bliver først aktuelt at drøfte, når vi ved noget mere.

Nu skal vi i dialog med kommunens borgere og lokalsamfundene om anbefalingerne via borgermøder og offentlig høring, hvorefter vi er bedre klædt på til at sætte retning og drøfte vejen videre frem. Formålet er bl.a. at skabe udvikling og styrke folkeskolen, så vores børn oplever højere trivsel og flere får en afgangseksamen, der åbner muligheder videre i livet.

2. Enhver proces omkring struktur og organisering på skoleområdet kan potentielt medføre en skolelukning. Det ville være uærligt at påstå andet. Men det kan også medføre en skolelukning, hvis der ikke er mulighed for udvikling, hvis børnene ikke trives nok og hvis de faglige resultater ved afgangsprøverne eller arbejdsmiljøet for personalet halter. Netop derfor er vi nødt til at snakke seriøst om målet og fremtiden for folkeskolen, muligheder, behov og ambitioner.

3. Lokalområderne omkring vores skoler er mere og andet end selve skolen. Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at den lokale skole har betydning for lokal identitet og hverdagsliv.

Skolepolitik vækker stærke følelser hos mange og vi skal forholde os til utryghed ved udsigten til mulige ændringer hele vejen rundt, men samtidig holde fast i, at vores børn, deres trivsel og deres muligheder i livet er omdrejningspunktet for skolen.

4. En af anbefalingerne fra Fremtidens Folkeskole er, at der skal arbejdes med skolebuskørslen og transporttid. Det vil, skulle det blive besluttet, bygge ovenpå det arbejde, der forrige år blev igangsat i det daværende Miljø- og Teknikudvalg.

Når børnene fortæller, hvordan de oplever bustransporten, er det tidsforbruget og ikke antallet af kilometer, de har fokus på. Blandt andet derfor giver det mening både med nuværende og med en eventuelt ændret struktur, at arbejde med at afkorte børnenes transporttid til og fra skole.

Det vil være helt naturligt at drøfte senere, om det er der, vi skal investere, eller om der er andre dele af hverdagen, der kalder mere på et økonomisk løft. Det bliver vi klogere på også gennem høring og borgermøder om anbefalingerne.«

Daniel Nyborg Jensen (K):

»1. Fremtidens folkeskole handler om langsigtede anbefalinger, som en arbejdsgruppe kommer frem til gennem en længere involverende proces. De anbefalinger handler om, at eleverne skal have et bedre skoletilbud, medarbejderne et bedre arbejdsmiljø, og de fysiske rammer bliver mere tidssvarende. Det er der brug for.

Flere skolers trivselsmålinger, samt hvor mange unge der består Dansk og Matematik til deres afgangseksamen, kalder på handling.

2. Anbefalingerne peger lige nu på færre skift ved bl.a. en udfasning af Tidlig SFO, og at der er børnehaveklasse - 9. Klasse i hvert skoledistrikt. En større bygningsanalyse peger desuden på nogle store økonomiske udfordringer i at vedligeholde og optimere alle kommunens eksisterende skolebygninger. Dét sammenholdt med, at der historisk set har været udfordringer med at få driftsøkonomien til at hænge sammen i flere skoledistrikter i den nuværende struktur - og det faktum at vores elevtal har været og er faldende gør, at det ikke er umuligt, at det kan ende med, at en eller flere skoledistrikter får en anden struktur, end de har i dag. Men det er gisninger om noget, der skal tages stilling til i Kommunalbestyrelsen meget længere henne i processen. Lige nu handler det om de anbefalinger, som skal trykprøves i lokalsamfundene til borgermøder og høringsperiode.

3. Anbefalingerne handler først og fremmest om elevernes og medarbejdernes trivsel, læring og arbejdsmiljø. Men man kan naturligvis ikke lukke øjnene for betydningen af en skole i et lokalsamfund. Derfor rækker vi i processen også ud til lokalsamfundet for input til, hvordan de kunne se løsninger ud fra anbefalingerne. Det kan eksempelvis ske, at der står en gruppe klar i et lokalsamfund og siger, at de er klar med en friskole - så skal vi da lytte til det og tænke det ind i løsningen for det lokalsamfund og skoledistrikt.

4. Der pågår et arbejde med at få optimeret vores skolebuskørsel. Nogle elever i landområderne bruger meget tid på transport. Det er klart, at det er et vilkår, at der vil være en vis transporttid, når man bosætter sig eksempelvis i Udbyhøj, men vi skal kigge ind i en mere fleksibel kørsel, der både vil være mere tidsbesparende for eleverne og samtidig mere miljøvenlig.«

Jens Holst (DD)

»1. Vi har som udvalg været rundt og besøge skolerne. Det har gjort stort indtryk på mig. Jeg er helt klart tilhænger af at man skal kunne gå i skole så tæt på sin bopæl som muligt, men jeg er også forfærdet over at se tilstanden af skolerne. Lokalerne er slidte og ikke tidssvarende indrettet, samt at der ifølge en rapport er dårligt indeklima. Desuden er det ikke tilfredsstillende, at cirka en tredjedel af eleverne i Norddjurs ikke består folkeskolen ved afgangseksamen. Vi skylder de unge mennesker det bedste udgangspunkt i livet, og der er bl.a. afgangseksamen afgørende for, hvilke muligheder man vil kunne komme videre med.

2. Jeg er ikke stemt for skolelukninger overhovedet, og kommer ikke til at støtte noget, der ligner det. Men Jeg kunne godt være og er allerede fortaler for, at man bygger nye skoler i Norddjurs så tæt på dem vi har som muligt, for jeg mener at vi skylder vores børn og unge mennesker at investere i deres fremtid.

3. Allerførst så er jeg meget enig med mange andre i, at der er gang i en rigtig positiv udvikling i vores kommune. Den skal vi have fokus på. Det er også afgørende for bosætning osv i Norddjurs, at der er skoler rundt omkring i kommunen.

4. Transporttid er en helt reel faktor, der skal tages hensyn til.«

Niels Basballe og Allan Gjersbøl (S)

»1. Hver gang Socialdemokratiet drøfter folkeskolen er målet at forbedre børnenes trivsel og derved deres faglige resultater. Vi tror på at trivsel og faglighed følges ad. Samtidig ved vi, at dygtige og trygge medarbejdere er afgørende for en god folkeskole. Derfor handler arbejdet med Fremtidens Folkeskole også om at skabe rammer, hvor lærere, pædagoger og øvrige medarbejdere har mulighed for at lykkes med deres vigtige opgave.

2. Alle politikere vidste, at strukturændringer kunne blive en del af skole-diskussionen, men Socialdemokratiet går ind i processen uden at have lagt sig fast på bestemte løsninger.

3. Socialdemokratiet er meget opmærksomme på lokalområdernes betydning. Vi ved godt, at en skole ikke bare er en bygning. For mange lokalsamfund er skolen en vigtig del af hverdagen, fællesskabet og områdets identitet og sammenhængskraft. Samtidig kan den have stor betydning for både børnenes fritidsliv og familiers hverdag.

4. Det er vigtigt, at der både i den nuværende struktur og særligt ved en eventuel skolelukning arbejdes målrettet med at forbedre forholdene, så børnenes transporttid til og fra skole bliver så kort som muligt.«

Agnete Brandt Grann (V)

»1. Formålet med Fremtidens Folkeskole i Norddjurs, er at forbedre vores folkeskoler, så flere børn får et bedre skoleforløb herunder også at flere børn består dansk og matematik ved udgangen af 9. klasse. For at vi kan skabe bedre folkeskoler har vi brug for anbefalinger/input fra dem der er mest i kontakt med folkeskolerne, herunder lærer, skoleledere, forældre mv. Derfor forløbet med de tre faglige workshops, som har resulteret i nogle anbefalinger. Disse anbefalinger skal vi nu i dialog med borgere lokalt om, derfor er der arrangeret borgermøder i juni i alle skoledistrikter, som vi ser meget frem til.

2. For nu handler det ikke om skolelukninger, vi søger input til hvilke folkeskoler som flest mulige børn kan få et godt skoleforløb i.

3. En folkeskole/friskole, erhvervsdrivende, butikker, aktive borgere, daginstitutioner, grønne områder, infrastruktur, samlingssteder, foreninger og meget mere er alt sammen noget som har indflydelse på hvordan en landsby fungerer.

4. Det er da helt klart noget, som har indflydelse på børnenes hverdag, og derfor ikke uvæsentligt. Det kan løses på flere måder og det er faktisk noget som via workshops’ne er bragt ind som en direkte anbefaling.«