Fremtidens folkeskole – galt eller genialt? Og er det overhovedet muligt uden lokal opbakning?

I 2015 skrev jeg mit første læserbrev til lokalavisen, det omhandlede Allingåbros fremtid, fordi der blev raslet med sablerne i Grenaa, og nogle lokalpolitikere ønskede Allingåbroskolen lukket.
Løbende har vi siden skulle igennem møllen, hvor vi skal kæmpe for skolen, Djursland for Fuld Damp osv.

Jeg tør slet ikke tænke på alle de timer, vi har brugt på interne møder i Allingåbro, deltagelse i kommunalbestyrelsesmøder, tanker omkring hvad vi kan gøre for at vise, at Allingåbro er et fantastisk sted at leve og bo.

Vi har lavet film, foldere, arrangementer for at vise vores by frem for mulige tilflyttere, fordi det har været vigtigt at skabe et grundlag for, at vi kan beholde vores børneby. I al den tid er der blevet sparet på skolen, ja, faktisk siden kommunesammenlægningen.
Først røg overbygningen fra Ørsted til Allingåbro, og over natten videre til Auning, så blev der lavet Børneby – som faktisk er et fantastisk koncept, hvis det fik lov til at leve, men desværre er pengene ikke fulgt med.

Løbende besparelser har medført at der aldrig har været rigtig ro. Snart blev det til fælles ledelse på Rougsøskolen, Langhøj og Allingåbro, kort efter blev Lillegruppen i Allingåbro nedlagt. Et tilbud til de børn, som havde brug for lidt ekstra hjælp til at klare skoledagen, eller en pause fra larmen ude i de store klasser. Lillegruppen gav trivsel, en trivsel som forsvandt, da sparekniven ramte.

For at opveje besparelserne blev der så i hele børneby Nord lavet det geniale træk at sammenlæse klasser, så to klasser undervises sammen. På papiret en fantastisk ide, i virkeligheden not so much.

Senest har vi i Allingåbro oplevet at mange af de lærere og pædagoger, som har været på skolen længe, og som var fanebærer for den gode trivsel, desværre er stoppet, og vi kan kun gisne om hvorfor.
Ja, det har været en lang indflyvning på 20 år siden kommunesammenlægningen, men nu er den her - Fremtidens Folkeskole, tadaaaa!!

Det lyder godt! Man har sat en masse repræsentanter for skolerne sammen for at lave nogle anbefalinger til, hvad skolerne i Norddjurs skal kunne. Det må forstås, det er ikke en spareøvelse.

På trods af det kommer forvaltningen med 3 scenarier for Børneby Nord, der alle inkluderer skolelukninger, som grundlag for videre diskussion, alle tre inkluderer lukning af enten Langhøj eller Rougsøskolen eller begge. Allingåbroskolen er ikke nævnt som lukningstruet i dette oplæg, hvilket jo selvfølgelig vækker undren de to andre steder, da de tre matrikler er lige store.

Fra politisk side får vi at vide det bare er forslag, alt fortsat er i spil og alt vil blive taget i betragtning inden det endelige forslag kommer i høring.

Men ude i virkeligheden i den gamle Rougsø Kommune skaber det splid mellem vores byer.

Jeg er fodboldtræner, sidder med i styregruppen i NV Djurs og i bestyrelsen i Allingåbro IF Fodbold.
Jeg træner piger, og på vores hold har vi spillere fra Nørager over Vivild til Allingåbro, Ørsted, St. Sjørup og Udby. Vi dækker hele skoledistriktet i Børneby Nord.

Hos pigerne fylder det ikke endnu, men de voksne snakker om det på parkeringspladsen - hvad skal der ske med skolerne? hvilke kriterier skal vægtes højest, hvis det bliver nødvendigt at lukke en skole?
Alle argumenterer for deres egen skole, og det er jo klart. Vi har alle bygget vores liv op om, at hverdagen skal fungere, mange af os har købt hus i tryg forvisning om, at der er en skole.

Problemet er, når vi begynder at kigge på de andre og tænke – de kan bedre undvære skolen end os, og det har der desværre været en tendens til.

Det virker som om, at nogen i Ørsted og Vivild havde fået en ide om at det bedste ville være at undvære skolen i Allingåbro. Og det gør mig oprigtig ked af det, for vi har ikke brug for splittelse.

Men det er, hvad Fremtidens Folkeskole giver. Det spiller vores samfund ud mod hinanden, pga. en kommunal spareøvelse pakket ind i nydeligt konsulentarbejde, powerpoints og rundkredsøvelser, som overhovedet ikke tager højde for, at vi er tre lokalsamfund, som faktisk snakker sammen og skal have hverdagen til at fungere og som alle tre har brug for vores skole.
Men heldigvis virker det som om, at der, efter mødet i Rougsø i går, er bred enighed om, at det vil vi ikke. Vi står sammen i det her.

Jeg startede med at opliste alt som er sket med skolen i Allingåbro de seneste 20 år, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad alt det ikke har kostet?
Nye ideer koster, og oftest koster de mange penge uden at man kender outcome. Og som historien har vist med blandt andet Mølleskolen, eller udvidelsen af overbygningen i Auning, så er det vanskeligt at beregne på mulige konsekvenser, og det bliver altid meget dyrere end estimeret, helt sikkert økonomisk, men også menneskeligt for de børn og familier, der skal være prøvekaniner – og vi har været prøvekaniner i 20 år!

Men vi har faktisk et godt eksempel på, hvad der sker, hvis man kommunalt vælger at satse intensivt et sted. Auning blomstrer, fordi man har valgt fra kommunens side, at det skal være sådan. Tænk, hvis man havde mod til at gøre det samme i Vivild og i Ørsted og i Allingåbro.

Mit budskab er det samme, som det har været de seneste 10 -15 år, fred de små skoler, behold den opdeling der er nu. Giv skolerne penge og ro til at arbejde. Indrømmet, det er en stor post i budgettet, men vi har simpelthen ikke råd til, at vores skønne områder dør ud. Vivild/Nørager, Rougsø og Allingåbro har hver især noget forskelligt og særligt at tilbyde, men det starter med skolen.

Så er fremtidens Folkeskole galt eller genialt? I mine øjne er det penge, der er brugt på politisk spin for at pakke en træls politisk beslutning ind i nogle subjektive anbefalinger.

Der er sparet så meget på vores folkeskoler, at det er svært at få hverdagen ude på skolerne til at fungere, og det er på den baggrund, at anbefalingerne er udsprunget, ikke i hvad man faktisk tænker, der er bedst. Det skriger til himlen at der er fravalgt reel lokal inddragelse fra start i processen.

Hvor er idrætsforeningerne og borgerforeningerne i det her?
Alle dem som bruger en stor del af deres liv frivilligt på at skabe noget lokalt, hvorfor er de ikke inviteret med i drøftelserne af fremtidens folkeskole? Kommunen er så afhængig af det arbejde, vi gør, at det burde anerkendes og tænkes ind, når vi taler om så vigtig en institution som skolerne, og hvem ved måske kunne der komme noget innovativt ud af det, i stedet for den meget skæve start Fremtidens Folkeskole har fået?

Så når Alexander Myrhøj udtaler på Facebook, at det ikke er en spareøvelse, så klinger det hult.
For måske bliver der faktisk ikke sparet penge, men det er alligevel vores byer, der kommer til at betale den højeste pris. Så måske skulle fokus hellere være på, hvad vi i kommunen vil med Fremtidens Lokalsamfund, og så tænke skolen ind som en investering i det.