Den illustrerede by

Harald Borges var en munter fætter, der satte kulør på tilværelsen – sin egen og andres. Han skabte en række akvareller, som skildrede Aarhus dengang, trafikken var tålelig, og man uden besvær kunne komme frem. Der var plads til at parkere uden at frygte nævenyttige agenter på lur med gule blokke i selv de mindst trafikerede gader. Det er kunst, som fortæller en historie og viser sider af Aarhus gennem tiderne.

Og noget kunne tyde på, at der er gået sport i titlen ”Aarhus Før og Nu”.

Der udgives bøger og arrangeres udstillinger. Senest i mødelokalet i Lystrup kirke.

Her udstiller det russisk-danske ægtepar Yulia Vladimirovna Nielsen Reznik og Aage V. Nielsen 21 af Harald Borges akvareller til udgangen af juni, og parret har fotograferet de historiske motiver og opnår dermed ”før og nu”- effekten.

Den er værd at studere for enhver, der interesserer sig for Aarhus.

Harald Broges akvareller blev brugt til julekort, og hans egentlige formål med at male dem var en kærlighed til det ”gamle” Aarhus og et ønske om at bevare den del af byen, fortalte Aage V. Nielsen ved ferniseringen.

Dramatisk skifte

Aage V. Nielsen drev i mange år en virksomhed i Moskva, men ville væk efter det russiske angreb på Ukraine. Ægteparret vejrede problemer og fik langt om længe solgt og flyttede til Danmark, hvor det bosatte sig i Lystrup. Aage V. Nielsen har tidligere fortalt om det dramatiske skifte i et interview i JP Aarhus.

»Vi havde tre akvareller hængende i lejligheden i Moskva, og jeg er vokset op i Aarhus. Vi fik adgang til flere af Harald Borges værker, da vi kom til Danmark, og Yulia foreslog, at vi lavede en lille udstilling.«

Det er på mode at bringe gamle billeder og sætte det samme motiv i nutidig udgave overfor.

Harald Borges, der er født 1902 i København, kom til Aarhus i 1927, og det var med en alsidig baggrund som karl på landet, havnearbejder, tegner og typograf. Han blev ansat på Buchtrups annoncebureau, siden Lockeys Reklamebureau. Han tegnede for aviserne Aarhus Amtstidende og Berlingske Tidende. Som 60-årig grundlagde han Borges Reklamebureau.

Harald Borges var aktiv i en række foreninger som spejderne, Røde Korsbloddonerne og turistforeningerne. Han var selvfølgelig også med til Aarhus Festuge, og han tegnede sig også for en række plakater. Bedst kendt er nok plakaten fra Den Gamle By med rådhustårnet i baggrunden. Her er Harald Borges tiltaget sig en kunstnerisk frihed, for rådhustårnet kan ikke ses fra købstadsmuseet. Og så gik han imod det gadegennembrud og bevare latinerkvarteret.

Ny hovedgade

I 1950’erne blev der talt meget om det store gadegennembrud i Aarhus - Ny Hovedgade projektet, som hele byrådet på nær ét medlem ville gennemføre. Der havde været nedsat en kommission, som anbefalede det.

Man var nødt til at gøre noget, for den trafik, der tidligere kom til Aarhus, var før Ringgaden tvunget ad Frederiks Allé, Frederiksgade, Lille Torv, Guldsmedgade og Nørregade, hvis den skulle gennem byen.

Kommissionen foreslog i 1954, at der blev ført en 45 meter bred firesporet motorgade tværs igennem den centrale bykerne.

Vejen skulle være omkranset af høje, ens etageejendomme i seks etagers højde fra Rådhuspladsen via Frederiksgade, Immervad, Lille Torv, Badstuegade, Volden, Studsgade og Mejlgade til Østbanetorvet.

Ikke færre end 155 gamle huse var udset til at falde for fremskridtet og skulle rives ned for at realisere visionen. Det ville fuldstændig fjerne det såkaldte Latinerkvarter.

Det er en række af disse gamle ejendomme er siden sat i stand og skaber en helt unik atmosfære i de gamle, krogede gadenet fra

middelalderen. Netop det havde Harald Borges kæmpet for. Udstillingen viser gadegennembruddet ved Nørreport, og det var stort set det eneste sammen med Busgaden, der kom ud af planerne.

Redningsmand

Fra alle sider påskønnes Bernhardt Jensen for sin indsats for at have reddet den gamle bykerne, og en af hans efterfølgere Nicolai Wammen, har ment, at Bernhardt Jensen har meget at sige nutiden.

»Aarhus er ham stor takskyldig. Hvis ikke Bernhardt Jensen havde været der, havde Aarhus været en anden og langt mindre charmerende by,« siger Nicolai Wammen.

Bernhardt Jensen havde alle imod sig, da han spærrede for projektet. Både fagbevægelsen, byrådet og en række interesseorganisationer ønskede at få ryddet op i byen. Planerne var så langt fremme, at kommunen opkøbte en række ejendomme og lod dem forfalde, fordi de alligevel skulle saneres.

Bernhardt Jensen, der kom i byrådet i 1943, blev rådmand 1950 og borgmester 1958-1971, kunne heldigvis se charmen i de gamle huse og kvarterer. Eftertiden er ham taknemmelig, og derfor blev han også i JP Aarhus kåret som ”Alle tiders aarhusianer”, og der blev samlet 1,2 million kr. ind blandt virksomheder, fonde og borgere, så der kunne rejses en statue af ”Alle tiders aarhusianer” med den uundværlige cykel på hjørnet af Åboulevarden og Frederiksgade, hvor Ny Hovedgade ville have krydset Åboulevarden.

Problemer i Mejlgade

Mejlgade er og har altid udgjort et trafikalt problem i byen. Den gamle indfaldsvej fra Djursland er skabt til trafik med hestevogne. To ekvipager kan akkurat passerede hinanden.

Mejlgade var smal. På gaden var der kreaturer, gående, kørsel. Der var masser af indlæg i aviserne, der beklagede sig over trængslen i gaden, og den har ikke ændret sig – tværtimod. Belægningen er mange steder yderst kritisabel. Der er jævnlig opgravning af ledninger og kabler. Nu kører der mest cykler i gaden, og de elektriske har virkelig fart på. Det kræver fortsat kolossal forsigtighed at bevæge sig i den gamle gade som det fremgår af en annonce i Stiftstidende i 1815:

»Den om i aftes mellem 7 og 8 var så impertinent (uforskammet, red.) at løbe mig i rendestenen på hjørnet af Middelgade og Snevringen, ville gøre sig den bemøjelse i en forseglet seddel at opgive navn, stand, bopæl og lægge den på adressekontoret, at jeg kan få at vide, hvad karl han er. Min hat blev borte ved den lejlighed, og den skal han skaffe mig.«