Én gang til for Prins Knud: Statistik uden kontekst er politisk manipulation
Et par gange om året offentliggør blandt andre Cepos og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tal, der viser, hvor mange børn og unge der forlader folkeskolen til fordel for fri- og privatskoler – ofte set over de seneste ti år.
Syddjurs er et tydeligt eksempel på, at strukturændringer og skolelukninger kan sætte sig spor i statistikken mange år frem.
Den seneste opgørelse tager udgangspunkt i skoleåret 2008/2009 og sammenligner med i dag. Her ligger Syddjurs Kommune højt.
I Syddjurs er der i dag ti folkeskoler, en specialskole og seks fri- og privatskoler. Hver af de frie og private skoler har sin egen historie:
- Ryomgård Realskole blev grundlagt i 1913 af skolefolk med Arne Munch i spidsen. Senere fik hans bror, Erik Munch, en central rolle på skolen.
- Rønde Privatskole kan – sammen med Syddjurs (tidligere Rønde) Gymnasium – føre sin historie 100 år tilbage. De to skoler er i dag adskilte, men har fælles rødder.
I 2021 er Rønde Privatskole en overbygningsskole med over 200 elever fordelt på tre spor i 7.–9. klasse og ét spor i 10. klasse. - Syddjurs Friskole i Egens blev oprettet i 1980 af forældre, der ønskede et ideologisk alternativ til de kommunale folkeskoler.
- De tre øvrige friskoler – i Feldballe, Ugelbølle og Nimtofte – er direkte konsekvens af en politisk beslutning i Syddjurs Byråd i maj 2009, hvor et flertal besluttede at lukke folkeskolerne i de tre byer.
Friskolerne startede i skoleåret 2010/2011.
I Ugelbølle samlede forældre penge ind til at bygge en ny skole, mens friskolerne i Nimtofte og Feldballe efter forhandlinger købte de eksisterende skolebygninger af kommunen.
Beslutningen om skolelukningerne blev truffet efter en intens og følelsesladet debat, der engagerede mange borgere. Kommunens økonomi var presset efter kommunesammenlægningen, og det blev brugt som begrundelse for at lukke skolerne.
Byrådsmødet i maj 2009 samlede rekordmange tilhørere, mange i håb om at redde deres lokale skole. Da flertallet stemte for lukning, blev der stille, før der lød raslen med stole og opgivne blikke mod de 27 politikere. Nogle gik derfra med tårer i øjnene – andre gik i gang med at starte en friskole.
Siden lukningerne med virkning fra skoleåret 2010/2011 har nye skolelukninger ikke været på den politiske dagsorden. I flere år stod det ellers i de årlige budgetoplæg, at man kunne spare penge ved at nedlægge udskolingen på Molsskolen, men den mulighed er nu taget af bordet.
I dag går knap 25 procent af de skolesøgende børn i Syddjurs på en friskole. Når cirka 35 procent af kommunens skoler er fri- og privatskoler, tager de naturligt en betydelig del af elevgrundlaget.
Så når statistikken i dag – igen og igen – viser en markant stigning i andelen af børn og unge, der går i fri- og privatskole siden 2008/2009, må vi »tage den én gang til for Prins Knud«: Udviklingen kan ikke forstås løsrevet fra de historiske beslutninger om skolelukninger i Syddjurs.
Når tænketanke og interesseorganisationer i dag bruger tallene til at diskutere folkeskolens attraktivitet, bør de derfor også medregne den politiske kontekst.
Syddjurs er et tydeligt eksempel på, at strukturændringer og skolelukninger kan sætte sig spor i statistikken mange år frem.
Udviklingen handler ikke kun om kvalitet, værdier og pædagogik, men også om geografi, økonomi og beslutninger truffet i et presset kommunalt budget.
Vil man forstå tallene – og måske ændre udviklingen – må man begynde dér.