Nu kan du købe AGF’s ikoniske guld-sofa
Et unikt stykke dansk fodboldhistorie kommer nu under hammeren hos Bruun Rasmussen. Den ikoniske sofa fra Totalfodbold-studiet er sepcialdesignet og ombetrukket i gulbfarvet stof som en hyldest til AGF’s mesterskabssæsonen. Og nu kan man byde på sofaen.
Det skriver Bruun Rasmussen i en pressemeddelelse.
For første gang i 40 år er AGF blevet danske mestre. Og det er langt fra gået ubemærket hen. Under guldfejringen er AGF-sofaen blevet signeret af spillere fra det historiske guldhold, heriblandt som Patrik Mortensen, Kristian Arnstad, Felix Beijmo og Tobias Bech, samt særlige gæster med tæt tilknytning til klubben og byen Aarhus – blandt andre Thomas Helmig.
Sofaen findes kun i et eksemplar og repræsenterer langt mere end et møbel. Auktionen afholdes til fordel for Røde Kors Aarhus, og Bruun Rasmussen donerer alle salærer og gebyrer i forbindelse med salget.
Der har allerede været 58 bud på sofaen. Den er vurderet til mellem 20.000 og 30.000 kroner. Men det seneste bud, der tikkede ind klokken 20.42 søndag aften lyder på 80.000 kroner.
Guld-sofaen bliver solgt 22. maj klokken 17.