El-tog bliver forsinket på togstrækninger i Østjylland
»Manglende fremdrift« hos leverandør får skylden for forsinkelse.
Elektrificeringen af jernbanestrækningen mellem Fredericia, Aarhus og Aalborg forventes at blive forsinket.
Det oplyste Banedanmark mandag.
Planen var, at strækningen skulle være gjort klar til klimavenlige eltog senest ved udgangen af 2026.
Men på grund af »manglende fremdrift« hos leverandøren af elektrificeringen forventer Banedanmark ikke at nå i mål til den planlagte tid.
Det siger programdirektør i Banedanmark Jette Aagaard.
»Vi er rigtig kede af, at vi ikke får eltog til tiden, sådan som vi gerne ville have.«
»Vi vil gerne have grøn omstilling af togene med mindre støj og mindre forurening. Men passagerne skal ikke være nervøse for, at der ikke kører tog, siger hun til Ritzau.