National hæder – lokal handlepligt. Ebeltoft hæves op i øverste liga lige under fredning
Ebeltofts nye status giver både stolthed, ansvar og konkrete værktøjer, fremhæver Anna Søgaard, forperson for BLIS Bygnings- og Landskabskultur Syddjurs.
Ebeltoft er nu en af de 16 byer, der har fået status som nationalt kulturmiljø.
Det fremgår af rapporten »Nationale Kulturmiljøer«, som Slots- og Kulturstyrelsen offentliggjorde 19. december. Udpegningen er resultatet af flere års arbejde i et ekspertudvalg nedsat af kulturministeren i 2023.
Strenge kriterier for udvælgelse
Ekspertudvalget har vurderet byer fra Middelalderen til midten af 1800-tallet ud fra en række skrappe kriterier.
Oprindeligt blev 100 byer udvalgt, senere reduceret til 50, derefter 30, og til sidst 16 byer, der nu har fået et ekstra lag af beskyttelse.
Det nationale kulturmiljø ligger lige under fredning og omfatter hele miljøer, ikke kun enkeltstående bygninger.
Kommunerne har ansvaret for at sikre kulturmiljøerne gennem kommuneplanlægningen. På landsplan er der udpeget omkring 3.800 kulturmiljøer af lokal betydning, men det nye initiativ tilføjer et nationalt lag for de mest velbevarede byer.
Ebeltofts særpræg fremhævet
Ebeltoft fremhæves i rapporten for en række karakteristiske træk, der har haft betydning for udvælgelsen:
- Det middelalderlige gadeforløb med hovedgaden, der deler sig i to ved det gamle rådhus, hvilket giver gadestrukturen en Y-form.
- Udsigten over Ebeltoft Vig.
- Tangdigerne ved Strandvejen, som er blandt de sidste bevarede i landet.
- Det kuperede terræn, der afspejles i høje sokler og trapper til hoveddørene.
- Den sammenhængende, homogene bebyggelse i en eller to etager.
- Mange bindingsværkshuse fra 1600- til 1800-tallet.
- Det gamle rådhus i bindingsværk med det trekantede torv foran og det yngre, kvadratiske torv mod vest.
- Ebeltoft Kirke med oprindelse i Middelalderen og spir fra 1700-tallet.
- Købmandsgårde mod nord ned mod stranden og mindre huse mod øst og syd.
- Grønne, oprindelige nyttehaver bag husene, især bevaret i den sydlige del af bymidten.
- Brostens- og pigstensbelagte gader og pladser i stort set hele den gamle bymidte.
Debat om Ebeltofts fremtid
BLIS har fulgt processen tæt og haft løbende kontakt til Slots- og Kulturstyrelsen.
Forleden inviterede foreningen fire personer til debat om Ebeltofts fremtid: Morten Stenark, enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen, Anne Sophie Gamborg, tidligere godsejer på Møllerup og engageret i bestyrelser, som Nationalpark Mols Bjerge, Gammel Estrup og Sektionen for Større Jordbrug. samt politikerne Camilla Rønde og Kasper Kolstrup fra Erhverv- og Planudvalget.
»Lad os gå i gang sammen!«
Anna Søgaard, forperson for BLIS Bygnings- og Landskabskultur Syddjurs, udtaler: »Lad os gå i gang sammen!«
Hun peger på, at Ebeltoft nu har flere redskaber til at bevare og udvikle byens særpræg, herunder status som nationalt kulturmiljø, en fyldestgørende lokalplan med skiltemanual, et nyvalgt byråd med engagerede medlemmer og en aktiv handelsstandsforening.
»Vi har nu et stærkt fundament for at sikre Ebeltofts unikke karakter og samtidig skabe udvikling, der tager hensyn til byens historie,« siger Anna Søgaard.
Debatten på mødet kredsede om emner som handel, turisme, bosætning og borgere.
Blandt de konkrete forslag blev nævnt skiltning, der klæder byen og overholdelse af lokalplanen, hotelkapacitet og tilpasning af fremtidigt byggeri til Ebeltofts historiske miljø.
Rapporten »Nationale Kulturmiljøer« kan læses via BLIS’ hjemmeside. Afsnittet om Ebeltoft fylder ti sider.
Overskriften for Ebeltoft lyder: »Den lille købstad med naturhavn«.