Besøgscenter kan blive næste store slag om Himmelbjerget

Himmelbjerget er ikke bare et sted med en god udsigt. Det er også et sted, hvor store planer hurtigt bliver til politisk slagsmål.

Det lærte byrødderne på den hårde måde tilbage i 2018, da en helhedsplan for Himmelbjerget satte følelser i brand med forslag om udsigtsplatforme, solterrasser, en markant “Himmeltråd” og moderne arkitektoniske greb. Planen skulle løfte turismen, forbedre ankomsten fra land og sø og give stedet nye faciliteter.

Mange lokale så noget andet: et projekt, der ikke forstod det sted, det ville forandre. Efter mere end et års strid blev helhedsplanen lagt i graven og erstattet af et forståelsespapir, der slog fast, at udviklingen måtte begynde med stedet selv.

Nyt bud på bjerget

Nu står byrådet igen dér, hvor visionen skal omsættes til noget, der kan tegnes, beregnes og diskuteres.

På Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 20. maj skulle politikerne tage stilling til rammerne for et forprojekt til det kommende Besøgscenter Himmelbjerget, og om arbejdet med at gøre ideen konkret kan sættes i gang. Beslutningen er dog betinget af, at der kan skaffes ekstern finansiering til forprojektet.

»Den tidligere plan lagde nærmest helt bogstaveligt noget ned over bjerget. Arkitekterne kom med ideer, hvor Himmelbjerget var pakket ind i glas, så det blev meget bogstaveligt oven på Himmelbjerget,« siger borgmester Frands Fischer.

Denne gang er det ifølge borgmesteren afgørende, at Himmelbjerget bevarer sin karakter. Der ligger endnu ingen konkrete forslag klar, understreger han, og det er vigtigt at holde fast i, at sagen lige nu handler om at få lavet et forprojekt.

»Det, byrådet skal tage stilling til nu, er en ansøgning til fonde om penge til forprojektet, og det har vi sagt ja til i Økonomi- og Erhvervsudvalget. Den nye plan handler langt mere om at skabe nye oplevelser på Himmelbjerget end om at tegne noget hen over det,« siger Frands Fischer.

Fra forståelsespapir til fældede træer

Siden 2021, hvor den nye udviklingsplan for Himmelbjerget blev præsenteret første gang, er der sket en del på og omkring bjerget.

I 2021 udarbejdede Skanderborg Kommune, Tårnkomiteen, Naturstyrelsen Søhøjlandet og Realdania en ny udviklingsplan og hvidbog, der byggede videre på forståelsespapiret fra 2019. Siden er arbejdet blevet delt mellem aktørerne.

Naturstyrelsen har lavet en landskabsanalyse og gennemførte i 2024 den meget synlige fældning af primært selvsået bevoksning på toppen, så udsigterne til og fra Himmelbjerget igen er blevet åbnet.

Der er givet tilladelser til flere delprojekter, blandt andet en boardwalk og en amfiscene. Samtidig købte kommunen sidste år Hotel Himmelbjerget og Hotel Julsø, og der blev bevilget 11 millioner kroner til den nye Himmelbro ved Julsø.

Mere end udsigt og isvafler

Visionen rækker langt. Himmelbjerget skal ikke kun være et klassisk udflugtsmål, hvor man spiser en is, klatrer op i tårnet og kigger ud over Søhøjlandet. Det skal være et nationalt samlingspunkt for fortællingen om dansk demokrati – med afsæt i stedet, hvor St. St. Blichers folkemøder i 1800-tallet blev en del af optakten til folkestyret.

Visionsoplægget rummer blandt andet udstillinger, demokratilaboratorium, café, møde- og forsamlingsfaciliteter og mulig overnatning. Samtidig skal bjerget bindes tættere sammen fra sø til top, så hele turen bliver en del af oplevelsen.

Markant betyder ikke monumentalt, understreger Frands Fischer.

»Det er helt tydeligt nu, at vi ikke får lov til at bygge flere kvadratmeter på Himmelbjerget, end der er i dag. Så når vi taler om markant, mener vi ikke et markant bygningsværk, men noget med markant bevidsthed, så man også i national sammenhæng får øje på den demokratihistorie, Himmelbjerget kan fortælle,« siger han.

Tanken er, at udviklingen skal tage afsæt i området, hvor Hotel Himmelbjerget ligger i dag. Der er endnu ikke taget stilling til, om bygningerne skal genbruges eller erstattes, men ambitionen er at skabe et demokraticenter med markant national betydning.

»Der skal ske en transformation af det, der er der, så vi får skabt et demokraticenter, der taler ind i den nationale bevidsthed,« siger han.

Forprojekt skal vise vejen

Forprojektet skal skærpe visionen og afklare, om besøgscenteret skal ligge i eksisterende bygninger, i nybyggeri eller i en kombination. Det skal også se på tidsplan, drift og økonomi.

Forprojektet skal gøre visionen så konkret, at politikerne kan tage stilling til et egentligt projekt og sende det i udbud. Prisen skønnes at løbe op i cirka 3,4 millioner kroner, som kommunen vil forsøge at få fondsfinansieret.

Ifølge Frands Fischer er forprojektet også vigtigt, fordi det skal skabe et bedre grundlag for det videre arbejde, end man havde sidste gang.

»Jeg har i alle mine syv år som borgmester arbejdet med Himmelbjerget, og det har i lange perioder været svært at drive processen fremad. Men efter byrådet sidste år besluttede at erhverve Hotel Himmelbjerget og området ved Julsø, og vi dermed blev lodsejere, hvilket vi ikke har været tidligere, så er processen virkelig speedet op. Der sker virkelig noget nu, og det er glædeligt for udviklingen på Himmelbjerget,« siger han.

Han peger samtidig på, at forprojektet skal give et solidt grundlag, før der eventuelt inviteres arkitekter til at komme med bud i en arkitektkonkurrence.

»Jeg synes, det er nogle virkelig spændende visioner, der er omkring udviklingen på Himmelbjerget, og jeg tror på, at vi kan skabe noget, der giver den balance til det oprindelige og historiske, som nok var noget af det, der manglede sidste gang,« siger han.

Nu gælder det bjerget

Der er lagt op til et offentligt informationsmøde på Hotel Himmelbjerget den 17. juni klokken 19, hvor status for de enkelte delprojekter vil blive præsenteret.

Dermed står Himmelbjerget igen ved det punkt, hvor visioner skal omsættes til virkelighed.

Sidst gik det galt, da visionerne blev for konkrete og modstanden for massiv. Nu er spørgsmålet, om byrådet kan udvikle bjerget uden at miste det, der gør stedet særligt.