Fortsæt til indhold

Regulering af rågeunger i Anlægget

Grenaa Jagtforening er rykket ud for at regulere antallet af rågeunger i Anlægget i Grenaa.

Samfund

Folk der har boet tæt på en rågekoloni kender godt larmen. Fuglene skriger og skræpper fra morgen til aften, særlig i yngletiden. De fleste finder det enten irriterende eller helt utåleligt at høre på, men da rågen er en fredet fugl, kan man ikke bare skyde dem.

Fra 1. maj til 15. juni er det dog lovligt at regulere antallet af rågeunder efter forudgående tilladelse fra Naturstyrelsen.

Fra solopgang til solnedgang

Grenaa Jagtforening har som tidligere fået en henvendelse fra kommunen, hvor jægerne bliver bedt om at regulere rågerne i Anlægget i Grenaa.

De 78 jægere, der har meldt sig, har delt sig op i seks hold, som så sørger for, at der drives rågejagt hver dag. Dagen er opdelt i tre perioder, det er fra solopgang til klokken 11, igen fra klokken 13 - 17, og sidst på dagen er det fra klokken 19 til solnedgang. Deltagerne på holdet bestemmer selv, hvor ofte og hvornår på dagen de vil afsted.

Denne solrige tirsdag eftermiddag er det Gitte Frey, Eigil Frey, Tommy Bødker, Preben Skiffard og Erik Bjørnlund, der har tjansen. Eigil Frey er denne dag med som opsamler og spotter for sin hustru Gitte Frey. Han er selv med på et andet hold, og så er det Gitte Frey, der er opsamler og spotter.

Erik Bjørnlund anslår, at der i år skydes omkring 2000 rågeunder i Anlægget. Indtil nu er der blevet skudt omkring 1000. Foto: Anette Bonde

Erik Bjørnlund er koordinator og forbindelsesofficer for projekt rågeregulering. Han fortæller, at der for fem-seks år siden var cirka 500 reder i Anlægget, men da en råge-koloni ved Hessel Gods besluttede at bryde op her og i stedet flytte sammen med den anden flok i Anlægget, steg antallet betragteligt. Sidste år var tallet 1040, men i år er der 898 reder.

Erik Bjørnlund anslår, at der i år skydes godt 2000 rågeunger. Indtil nu er der blevet skudt omkring 1000. Der er fire-fem unger i hver rede, og der skydes i gennemsnit 2,5 pr rede.

Rågeungernes brystfileter er en populær spise. Jægerne enten spiser dem selv, eller forærer dem væk.

Højt oppe i trækronerne

Det lader til, at alle seks jægere har udviklet et falkeblik for at se fuglene højt oppe i trækronerne. Det utrænede øje har vanskeligere ved at få øje på dem.

»Se der. Der sidder én lige under den kløvede gren.«

Gitte Frey står nu helt stille med salonriflen lagt til kinden. Hun løsner et skud, og et sekund senere daler den sorte fugl til jorden. Et øjeblik senere daler endnu en fugl til jorden.

Så vildt går det dog ikke til hele tiden. Rågeungerne bliver i reden, hvis det regner, men kommer gerne ud og holder flyveøvelser eller sidder på grenene ved reden, når solen skinner. Fuglene skal være helt ude af reden, for at man må skyde på dem, de må ikke skydes, når de sidder på kanten af reden.

Og så er det vigtigt, at man holder pauser ind imellem.

»De skal have fred til at made deres unger i ro og mag,« siger Erik Bjørnlund og tilføjer, at det er noget jægerne selv har valgt af etiske årsager.

’Kloge-Råge’

Råger er kendt for at være meget kloge fugle. Ifølge Gitte Frey kender de forskel på en almindelig hundelufter og en jæger, kun på grund af vesten og salonriflen. Da man engang opnåede tilladelse til også at regulere voksne fugle, gik det faktisk i vasken allerede efter første skud.

»Så lettede alle fugle, og de kom ikke tilbage, før vi var væk,« smiler hun.

Gitte Frey tog jagttegn under coronaepidemien, og nyder at gå på jagt.

»Det er hyggeligt, ja lidt ligesom at tage opvasken: at vi får en god snak og får vendt dagen, når vi går her i Anlægget,« siger hun om turene sammen med sin mand Eigil.

»Og det er hyggeligt at møde jagtkammeraterne. Og selvfølgelig også at hjælpe de stakkels mennesker her omkring rågekolonien. Vi kan jo høre, at der sidst på sæsonen ikke længere er så meget larm.«