Aksel Dalsgaard Olsen er død, 93 år
Aksel Dalsgaard Olsen er død, 93 år.
Aksel var en kendt skikkelse i Mols Bjerge; som naturmenneske og ivrig jæger, -som biavler, -som debattør i forbindelse med oprettelse af Nationalparken, -som skribent, -i forbindelse med foreningen Skovløberhusets venner, -som (sammen med sin bror)modtager af Syddjurs’ frivillighedspris 2025.
Aksel blev født i 1932 i Skovløberhuset, som nummer 4 i en søskendeflok på 8. Forældrene Sofus og Margith Olsen kom til Mols i 1931, da Sofus blev ansat af Hedeselskabet, med det formål at tilplante de sandede lyngbakker med gran, i det store område som kom til at hedde Århus Plantage. Med jobbet fulgte en tjenestebolig – uden vand og elektricitet, med tilhørende 10 tdl. tjenestejord.
Det var et hårdt arbejde til en meget lille løn, så familien levede i små kår.
Aksel gik i skole i Agri, børnene gik de ca. 3 km. i skole. Efter konfirmationen arbejdede Aksel bl.a. som grøntsagsgartner, som skovarbejder i Norge og Sverige og som gårdskarl.
I 1952 blev han gift med Eva, som var den yngste datter på Øvre Strandkær. Parret fik sammen 4 børn.
Efter sin militærtjeneste som på det tidspunkt varede 18 måneder, flyttede de til Femmøller, hvor de efter et par år købte et lille hus.
I slutningen af 1950’erne blev Aksels far alvorlig syg, og Aksel overtog hans job med at plante og arbejde i skoven, samt et arbejde med at passe flere sommerhuse ved Bogens Strand.
Aksel blev midt i 1960’erne selv syg og blev tvunget til at skifte levevej. Han blev herefter biavler med op til 100 bistader, samt fåreavler, på et areal ved Bogens Strand, som han fik stillet til rådighed. Senere skiftede han fårene ud med gallowaykvæg.
I 1984 flyttede Aksel til Fuglsø, hvor han kom til at bo i 24 år. Og han mødte lis som blev hans partner resten af livet.
Da han arvede en grund, byggede han som 75-årig selv et hus som han flyttede til i 2008. På dette sted skabte han en skøn oase.
Aksel havde mange evner, han var både kreativ og kunne skrive. Det er blevet til mange beretninger, bl.a. om hans eget liv, og om livet i Skovløberhuset. To af beretningerne er udgivet i Molsbøgerne: ”Margits hus” og ”Århus Plantage”.
Da Aksels mor havde boet i Skovløberhuset i 50 år, her af de sidste mange år som enke, var det tid for hende at flytte derfra. Aksel fik da mulighed for at leje huset af Hedeselskabet, dog kun så længe der stadig levede nogle af dem som var opvokset der. Efter nogle år ønskede Aksels søster Lisbeth og hendes mand at bruge huset som sommerhus, så de passede det og deres familie havde stor glæde af det i mange år.
Da der kun var Aksel og hans bror Ingolf tilbage af søskendeflokken, og de begge var oppe i årene, måtte der ske noget! Her var Aksel foregangsmand til stiftelsen af foreningen ”Skovløberhusets venner”, med det formål at bevare huset og familiens historie. Og for Aksel var det vigtigt, samtidigt at bevare mindet om, at der ved hans forældres store slid, opstod en stor skov. En skov som nu er borte!
I de sidste år var Aksels krop mærket af de mange års hårde arbejde, men han bevarede sin personlighed og vedblev med at være et vidende og interessant menneske at være sammen med.