Fortsæt til indhold

Et ton affald fisket op af Aarhus Havn

På fem timer blev der indsamlet 1.132 kg affald fra bunden af Aarhus Havn.

Samfund
ed

Søndag 31. maj blev der slået rekord på Aarhus Havn. Ved et arrangement, der er kaldt ’Sammen’, blev der samlet 1.132 kg affald sammen.

Det skriver foreningen ’En for holdet’ i en pressemeddelelse.

En stor del af vægten kom fra havnebassinet, hvor 25 dykkere rengjorde bunden. I kategorien for affald var topscoreren cykler, som der blev hentet 20 styk af. Derudover blev der fundet reklameskilte, en kabelrulle, en uhyre tung skraldespand af metal, havestole, løbehjul, vejskilte, en stegepande og endda et par ski.

»Da vi senest var i Aarhus, samlede vi 900 kilo op, og det her er landsrekord for de 20 cleanups, vi har haft. Det er voldsomt,« siger projektleder Ida Nørholm fra Os Om Havet, der arbejder for et renere havmiljø.

Der blev fundet mange forskellige ting på havbunden. Privatfoto

»I princippet skal der helst ikke være affald på bunden af havnen, men nu har vi gjort en indsats, og de mange kilo affald er kommet væk fra havet, hvor det ikke hører til,« siger Ida Nørholm og fortsætter:

»I princippet skal der helst ikke være affald på bunden af havnen, men nu har vi gjort en indsats, og de mange kilo affald er kommet væk fra havet, hvor det ikke hører til,« siger Ida Nørholm.

Arrangementet blev afholdt med foreningen En for holdet, og byens borgere støttede ved at deltage med magnetfiskeri og ved at gå ture i gaderne omkring havnebassinet.

»Det var fantastisk godt besøgt. Nu skal vi have evalueret, men så begynder arbejdet med at søge tilladelse til at afholde det igen næste år. Vi vil gerne have flere samarbejdspartnere, så vi kan få renset helt i bund,« siger Lisbeth Olesen.

I alt blev der samlet 20 cykler op ad havnen. Privatfoto

Metin Lindved Aydin, rådmand for Sundhed og Omsorg ved Aarhus Kommune, tog selv del i indsamlingen, hvor han tog en affaldshapser og gik en tur med andre frivillige.

»Ud over at få hevet en masse skidt ud af vores bymiljø, er det opløftende at se, hvor mange der dukker op til sådan et arrangement. Der er forholdsvis mange, der er oppe i årene, som kommer ud og får blodet til at cirkulere og rører sig både fysisk og mentalt. Det er sociale fællesskaber, der giver vitaminer. Der er mange små børn, der magnetfisker, og seniorer, der låner en tang og samler affald op fra jorden,« siger Metin Lindved Aydin.