Fortsæt til indhold

Smukt og enestående vartegn ved at blive renoveret

Ryomgård Vandtårn er en væsentlig del af byens historie. Nu ser det ud til, at det frår en renæssance.

Samfund

Ryomgårds vandtårn, der har været et markant vartegn for byen siden 1914, står over for en nødvendig reparation, som tilsyneladende nu er ved at blive foretaget.

Tårnet blev beskadiget under en storm, hvor både tag- og nedløbskonstruktioner blev ramt.

Det fremgår af et referat fra Bygnings- og Landskabskultur i Syddjurs (BLIS) den 5. marts 2025.

BLIS modtog en henvendelse om det bevaringsværdige vandtårn og anbefalede, at der søges fondsmidler til reparationen, blandt andet hos UPFRONT EUROPE og Realdania. For at opnå støtte er det afgørende, at projektet har et almennyttigt formål.

Historisk betydning fastholdes

Vandtårnet har i en årække været ejet af Ejendomsselskabet Djursland ApS med adrersse i Vanløse og har ikke længere funktion som vandforsyning, men det har stor lokalhistorisk betydning. Det oprindelige vandtårn blev opført i 1876 i forbindelse med anlæggelsen af Grenaa-banen.

Din Avis Syddjurs har forsøgt mandag aften at få fat i ejerne for at høre om planerne med vandtårnet. Avisen følger naturligvis op.

I 1914 blev det nuværende tårn bygget for at imødekomme behovet for større kapacitet, da damplokomotiverne krævede store mængder vand. Vandtårnet blev placeret ved Ryomgård Station, der i slutningen af 1800-tallet udviklede sig til et jernbaneknudepunkt på Djursland.

Dansk kulturhistorie

Kim Lykke Jensen, forfatter til bogen Danske Vandtårne fra 2009, beskriver vandtårnene som »en vigtig del af den danske kulturhistorie«. Bogen indeholder historisk gennemgang og billeddokumentation af omkring 200 bevarede vandtårne i Danmark.

Ryomgård Station blev etableret, da Randers-Grenaa-banen åbnede i 1876, og Aarhus-Ryomgård-banen fulgte i 1877. Begge baner blev drevet under Østjydske Jernbane, og Ryomgård blev et centralt sted for vandforsyning til damplokomotiverne.

Vandtårnet blev opført, fordi byen på det tidspunkt ikke havde et offentligt vandværk, og lokomotiverne havde behov for afkalket vand for at undgå kedelsten.

Vandtårnet har gennem tiden været en central del af Ryomgårds udvikling, både som teknisk anlæg og som arkitektonisk markør.

I dag står det som et monument over jernbanens betydning for byen og de almene forbedringer af levevilkårene i området.

Kilde: Danske Vandtårne, 1. udgave 2009.