Sandsugning tømmer havet for liv, siger forskerne. Hvad siger politikerne?
Sandsugning ud for Djursland efterlader iltfattige huller uden liv. Nu kalder forskere og politikere til debat om fremtidens råstofindvinding.
Når Havnens og Havets Dag afholdes i Ebeltoft 6. juni, bliver konsekvenserne af råstofindvinding fra havbunden sat til debat.
En ny udstilling og en politisk paneldebat skal belyse de miljømæssige følger af sandsugning og grusudvinding samt mulige løsninger for fremtidens bæredygtige byggeri.
Sandbankerne ud for Djurslands kyster er blandt de sidste vigtige levesteder for kystnære fisk i Danmark. De er under pres fra råstofindvinding, som efterlader dybe sugehuller uden liv.
Udstillingen Skjulte Dybder, der vises på Maltfabrikken fra 6. juni til 31. juli, undersøger konsekvenserne af disse sugehuller.
Råber vagt i gevær
Arkitekt og ph.d.-stipendiat Emma Rishøj Holm fra Arkitektskolen Aarhus har sammen med Simon Strøyer fra Tideland Studio stået for udstillingen.
Emma Rishøj Holm har i forbindelse med sin forskning dykket ned til sugehullerne for at dokumentere forholdene.
Hun fortæller: »Det føles som at drive gennem rummet over et månelignende landskab uden liv. Der er intet søgræs, ingen fisk, bare et tykt lag af slam, der føles som blød budding mellem fingrene.«
Undersøgelserne viser, at sugehullerne ikke blot er fordybninger, men kan udvikle sig til iltfrie zoner med svovlbrinte, som dræber alt liv.
Emma Rishøj Holm forklarer: »Mens vi på land kan se og protestere mod store gravemaskiner, foregår sandsugningen i det skjulte. Under vandoverfladen mærker vi nemlig ikke lige så let konsekvenserne.«
Data fra Geodatastyrelsens undervandsscanninger
Udstillingen er sat i værk for at gøre indgrebene i naturen mere håndgribelige.
Udstillingen bygger på data fra Geodatastyrelsens undervandsscanninger, som Simon Strøyer har bearbejdet og visualiseret gennem kort, film og fysiske modeller.
De kilometerbrede sår i havbunden sammenlignes blandt andet med et parcelhuskvarter for at gøre omfanget forståeligt.
Der præsenteres også alternative byggematerialer, som kan fremstilles af det sand, der hvert år suges op i havneindløb og sejlrender, og som i dag primært sejles ud til klapning på havet.
Klapning på havet er betegnelsen for den praksis, hvor opgravet materiale – typisk sand, mudder eller andet bundmateriale fra havneindløb, sejlrender eller byggeprojekter – sejles ud og dumpes på udvalgte områder i havet.
Paneldebat om råstofindvinding
Kort før udstillingens fernisering på Maltfabrikken deltager Emma Rishøj Holm i en paneldebat med lokale og nationale politikere og eksperter.
Debatten skal belyse balancen mellem behovet for byggematerialer og beskyttelsen af naturen. Arrangementet finder sted i Den Røde Hal på Ebeltoft Havn som en del af Havnens og Havets Dag.
Samme formiddag har Havsamarbejdet Østjylland, der består af syv østjyske kommuner, arrangeret videooptagelser af lokale sugehuller ud for Helgenæs. Videoen vises i Den Røde Hal sammen med andre elementer om havets tilstand i Østjylland.
Råstofindvindingen fra havbunden er steget med over 80 procent siden 1990.
Folketinget skal i år vedtage en ny råstofplan, som kan få betydning for hummere, fisk og andre bundlevende dyr og planter i de kystnære farvande.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Sparekassen Danmark Fonden Djursland, Fonden for Østdjursland, Havsamarbejdet Østjylland og Komitéen Bæredygtig Kystkultur, som er hovedansvarlige for udstilling og debat.