Da kirken ville være grøn, kom systemet i vejen

Mens politikere og organisationer taler om grøn omstilling, kæmper nogle af dem, der faktisk forsøger at gennemføre den, med et system, der gør arbejdet unødigt svært.

Det erfarede menighedsrådet ved Jungshoved Kirke nær Præstø, da det besluttede at omlægge kirkens 11 hektar landbrugsjord til vild natur. Ambitionen var at gøre kirken til en grøn frontløber.

Men det, der skulle have været en naturgevinst, udviklede sig til en årelang kamp med godkendelser, økonomiske udfordringer og et bureaukrati, som ifølge menighedsrådet modarbejder de klimamål, folkekirken ellers siger, at den vil fremme.

»Det havde været meget nemmere at forpagte til landbrug igen. Men vi har et ambitiøst mål om at blive en grøn kirke,« siger Kirsten Thomsen, der er den lokale menighedsrådsformand.

Jungshoved Kirke er langtfra alene om at mene, at folkekirken skal være klimaduks. Jyllands-Posten har tidligere skrevet om, hvordan folkekirken som landets tredjestørste lodsejer vil gå forrest i den grønne omstilling, men at økonomien og reglerne ofte spænder ben. På grund af sin særstilling i lovgivningen kan kirken ikke få kompensation til at omlægge sine landbrugsarealer, som private landmænd kan. Det koster nemlig for de små kirker, når de må opgive den forpagtningsindtægt, de får for at leje deres jord ud til landbrug.

Det var den realitet menighedsrådet i Jungshoved løb ind i, da de ville have græssende køer og vild natur, der skulle genoprette strandengene og sikre bedre biodiversitet, i stedet for landbrugsjord.

Et system med mange lag

Der var ellers velvilje og store, grønne drømme i hele menighedsrådet tilbage i 2018, og derfor søgte det om at omlægge jorden, da den daværende forpagtningsaftale udløb. Først skulle ansøgningen godkendes i pastoratets to menighedsråd. Så i provstiet, derefter i stiftet og til sidst i Kirkeministeriet.

En proces, hvor hver godkendelse »tog uendelig lang tid,« mindes Kirsten Thomsen.

Hun er uforstående over for, hvorfor så mange instanser skal godkende en omlægning, når det burde være i alles interesse at opnå de grønne mål:

»Det tager rigtig lang tid. Man burde gøre det nemmere, hvis man gerne vil den grønne omstilling. Der er mange flotte ord på området, men man må jo gøre noget for at lette processen så,« siger hun.

Havde det ikke været for et handlekraftigt menighedsråd og lokale ildsjæle i Jungshoved Lokalforum, var projektet formentlig strandet i den lange proces, fortæller menighedsrådets formand.

En skrøbelig økonomi

Sideløbende med at Jungshoved Kirke søgte godkendelser til sit projekt, brugte Kirsten Thomsen meget af sin tid på at sende andre ansøgninger afsted. Nemlig til fonde og andre donorer, der ville støtte projektet økonomisk:

»Der var rigtig mange, der var positive over for vores ambitioner, men der fulgte ikke rigtig nogen penge med,« siger hun.

Det var først, da menighedsrådet kom i kontakt med Verdensnaturfonden, at det endelig kunne øjne en finansiering af omlægningen.

Økonomien er nemlig ofte et springende punkt, når kirker skal omlægge til grøn omstilling.

I Jungshoved Menighed vinkede man farvel til 30.000 kr. årligt, da forpagtningsaftalen med landmanden udløb. En stor post i et i forvejen trængt budget, ifølge menighedsrådsformanden. Derfor mener hun, at kirkernes vilkår skal forbedres, når det kommer til grøn omstilling:

»Kirken har et stort ansvar for at nå de grønne mål, men der er bare et økonomisk problem. Man kunne begynde med at sidestille kirkerne med privatpersoner og andre organisationer, så vi får mulighed for at søge støtte og blive kompenseret,« siger Kirsten Thomsen.

Hun forstår godt, at små menighedsråd ikke kan finde pengene til at omlægge deres jordbesiddelser eller har overskud til at klare papirarbejdet alene. Hun priser sig lykkelig for, at de i hendes menighed var heldige at få kompensation for den manglende forpagtningsindtægt af provstiet og kende en, der kunne pege dem i retning af Verdensnaturfonden.

For i dag er kampen slut. Området er omlagt, og det er ikke kun til gavn for den helende strandeng og den spirende biodiversitet. Ifølge Kirsten Thomsen har hele lokalområdet fået en gevinst:

»Folk er stolte af området. Det er ikke kun kirkens område, det er vores allesammens område. Alle får glæde af de græssende køer og valmuerne, der blomstrer,« siger Kirsten Thomsen.

Jyllands-Posten ville gerne have spurgt den nye kirkeminister, Ida Auken fra Socialdemokratiet, om folkekirken i fremtiden kan se frem til en nemmere vej mod grøn omstilling. Kirkeministeriet er ikke vendt tilbage på henvendelsen.