Nu rykker Uber ind i Randers
Uber er nu også tilgængelig i Randers Kommune.
Det er nu også muligt at bestille en taxa via Uber-appen i Randers, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
Det sker efter Ubers indtog på det danske marked i 2025 og selskabets opkøb af Dantaxi i juni samme år. Kørslen udføres af professionell taxichauffører tilknyttet Dantaxi og styres af et etableret kørselskontor i Danmark.
Geografisk dækker servicen hele Randers Kommune, inklusiv de mindre byer. Ifølge Charlotte Eriksen, der er Country Manager for Uber i Danmark, vil lanceringen i Randers betyde en styrkelse af byens transportudbud:
»Når mobiliteten fungerer bedre, fungerer byerne bedre. Derfor er vi begejstrede for at bringe Uber til Randers og give borgerne en mere tilgængelig og fleksibel måde at komme rundt på, samtidig med at vi skaber nye indtjeningsmuligheder for lokale chauffører,« fortæller hun i pressemeddelelsen og fortsætter:
»Vores ambition er at supplere de eksisterende transportmuligheder, reducere afhængigheden af privatbiler og gøre det lettere for folk at få transport til job, uddannelse, natteliv og nødvendige services.«
Med udvidelsen til Randers er Uber nu tilgængelig i Danmarks 25 største byer samt en lang række andre byområder. Kørslen leveres blandt andet af det landsdækkende taxiselskab Dantaxi i samarbejde med lokale vognmænd.