Ingen troede på Jens Oles drøm – nu står store virksomheder i kø for at besøge hans hotel midt i naturen

Det er lyden af en puls, der falder.

62

61

60

Jens Ole Ladefoged ligger i sin hospitalsseng, mens lægerne fører et lille kamera ind i blodåren i hans arm for at undersøge hans hjerte. Han er ved bevidsthed og følger med på skærmen, mens tallene bliver mindre og mindre.

40

39

Pulsmåleren rammer 22. Det er det sidste tal, Jens Ole Ladefoged når at registrere, inden han forsvinder ind i mørke.

Kort efter er der lys igen. Han er tilbage. Det er ikke ret lang tid, han har været tilbage, men den korte tid har allerede sat sine spor i Jens Ole Ladefogeds sind.

Erkendelsen af den korte afstand mellem lys i lampen og mørke. Mellem liv og død, og da han kommer hjem fra hospitalet, kan han ikke længere ignorere den tanke, der længe har ligget og ulmet.

Hvis livet kan forsvinde med et fingerknips, hvad er så meningen med at bruge resten af det på at spille sikkert?

Hellere fejle end fortryde

Der er grønt rundt om Jens Ole Ladefoged, og der er fuglekvidder fra alle hjørner.
17 forskellige arter har han indtil videre registreret her, fortæller han, mens han går ned igennem ranke mælkebøtter, der strækker sig mod solen.

Han har vist den enorme træ-terrasse med udsigt over markerne frem og også saunaen og vildmarksbadet og konference-faciliteterne.
Inde mellem træerne ligger der bålsteder og møderum under åben himmel og et stort overdækket udekøkken, som alt sammen fungerer som små oaser for de mennesker, der besøger stedet, og nu står vi midt imellem de hvide bomuldstelte, der på mange måder er hjertet i Naturhotellet Djursland.

»Visionen var der lige fra starten,« siger Jens Ole Ladefoged om den drøm, han i 2019 besluttede at forfølge efter den intense oplevelse på hospitalet.

I 2004 flyttede han sammen med sin daværende kone og deres børn ud til landstedet i udkanten af Trustrup.
Efter en skilsmisse stod Jens Ole Ladefoged i flere år med den store ejendom alene. Flere gange overvejede han at sælge, men indvendigt var idéerne om at omforme stedet allerede i gang.

Han drømte om et sted, hvor mennesker kunne mødes på en anden måde. Et sted hvor naturen ikke blot var udsigt gennem et vindue, men en aktiv del af oplevelsen. Et kursus- og retreatcenter hvor virksomheder kunne holde møder omkring et bål. Hvor gæster kunne sove i telte uden at give afkald på komfort. Hvor mennesker kunne bo sammen og skabe et fællesskab på landet.

Der var bare lige ét aber dabei, der holdt ham tilbage.
Jens Ole Ladefoged har flere gange været iværksætter, og han kender dermed også kalkulen og den hårfine grænse mellem chance og risiko.

»Der er tidspunkter, hvor jeg har tjent rigtig gode penge, og så er der tidspunkter, hvor jeg har mistet det hele. Omkring 2018-19 var jeg lige kommet i land efter det sidste. Jeg havde fået et fast arbejde, og så ville jeg egentlig bare lige så stille cykle den hjem, for jeg havde besluttet, at jeg ikke skulle ind i den karussel som selvstændig igen,« fortæller han.

Han lader ordene hænge lidt i vinden, der rasler i de grønne trækroner, inden han vender tilbage til episoden på hospitalet. Han vil hellere fejle end fortryde.

»Til sidst sagde jeg til mig selv, at det er et mirakel, at der stadig er lys i lampen. Det kunne jeg ikke kvittere for ved bare at spille den sikkert. Så ville jeg hellere dø med støvlerne på, og det gav saft og kraft til at undersøge, om der var liv i den her idé.«

Alene på isflagerne

Han begynder at tale om ensomhed som en af de store udfordringer i det moderne samfund.
Om hvordan mange mennesker lever og arbejder tæt på hinanden uden egentlig at kende hinanden.

Herude forsøger han at skabe et alternativ. Et der bæres på to søjler.

Den ene er det daglige fællesskab.
I dag bor der omkring 10 mennesker fast på ejendommen i en slags bofællesskab, hvor morgenkaffen ofte drikkes i selskab, fødselsdage fejres i samvær og et nyt drivhus bygges op i fællesskab.

En af dem er Andreas Hansen. Han er netop flyttet fra Aarhus og ind i en af lejlighederne her på landstedet i udkanten af Trustrup. Her har han nemlig fundet noget af det, han har svært ved at finde i byen.

»I Aarhus går vi jo tit bare forbi hinanden, og selv om man bor i samme opgang, så hilser man ikke nødvendigvis på hinanden. Det er sådan en skam, at der ikke er mere fællesskab,« siger han og uddyber.

»I dag er der en her, der har fødselsdag, så i aften vil der sikkert sidde syv-otte mennesker herude sammen og hygge omkring det, og i morges var der bagt morgenboller, og vi sang fødselsdagssang. Det sker nok heller ikke så tit i en opgang i Aarhus. Det gør bare en forskel for livkvaliteten, at man føler, man er en del af noget,« siger Andreas Hansen.

På Naturhotellet Djurslands anden søjle står store virksomheder som Vestas, Grundfos og Hummel, kommuner og regioner, som har fået øjnene op for, hvad møder og konferencer i det fri kan som modsætning til fire vægge og et Powerpoint-oplæg.

Men selv om Jens Ole Ladefoged fra start så det hele tydeligt for sig, var visionen væsentligt mere tåget for omverdenen i begyndelsen.

Da han begyndte projektet i 2019, mødte han stort set lukkede døre hos bankerne.

Idéen var for skør. For usikker og for langt væk fra regnearkene.

Kun én bankdirektør valgte at tro på projektet. Det gav Jens Ole mulighed for at låne cirka en fjerdedel af det beløb, han havde brug for.
Resten måtte han finde undervejs.

»Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle komme fra en fjerdedel til det fulde beløb.«

Så begyndte han at improvisere..

Han købte telte. Startede sin egen produktion af bomuldstelte til outdoor-livet op. Solgte telte. Købte byggematerialer. Byggede selv. Fandt restpartier.

Tog flere jobs samtidig. Alle penge blev sendt videre ind i projektet.

Der var ingen stor investor. Ingen økonomisk redningsplanke.

Kun den næste isflage, som han selv beskriver processen.

»Det var som at hoppe fra isflage til isflage uden at vide, om den næste kunne bære. Alt sammen for at forfølge den her vision og den idé, jeg havde. Hvis jeg havde været en mere fornuftsbaseret og Excel-regner-agtig person, så var jeg aldrig gået i gang.«

Han smiler skævt, mens han siger det, men så er det også som om, det først nu går op for ham, hvor stressende den periode egentlig var, og vandet begynder at løbe til øjnene, mens han fortæller om den sene aften før, han skulle modtage de første gæster, og der stadig manglede at blive stillet senge op og installeret brusere.

Et kvarter før ankomst kunne Jens Ole Ladefoged iklæde sig et påtaget ’her er styr på det hele-’smil.
Da det første hold gæster et par dage senere forlod Naturhotellet Djursland var de begejstrede og kvitterede med fem-stjernede anmeldelser.

Efterfølgende begyndte flere og flere virksomheder at vise interesse for Naturhotellet.

Langsomt begyndte Jens Ole at få følelsen af, at visionen måske faktisk kunne bære. At det ikke bare var en idé inde i hans eget hoved.

Giver plads til livet

Kulminationen kom sidste år, da over 200 mennesker samledes på Naturhotellet til den første udgave af Jordnær Festival. En begivenhed der er sat i verden for netop at hylde værdierne fællesskab og fordybelse i naturen, som Jens Ole Ladefoged har bygget sin vision på.

Nu var der pludselig fyldt med mennesker, der delte de værdier.

De sad omkring bålene. Deltog i workshops. Spiste sammen og skabte liv i de rammer, som så længe kun havde eksisteret som en drøm.

Da Jens Ole Ladefoged skulle byde velkommen, blev han overvældet og stemmen knækkede.

»Jeg kan jo ikke engang fortælle om det nu,« ler han med vand i øjnene.

»Jeg var jo helt prisgivet, fordi det har været så intenst, så jeg måtte bare lade tårerne løbe. Da jeg startede i 2019 føltes det som at begynde at grave et hul, som jeg ikke vidste, om jeg kunne komme op af igen. Det har været med blod, sved og tårer,« siger Jens Ole Ladefoged og mærker efter på ordene.

»Den vision, jeg havde, var noget af det smukkeste, jeg kunne komme i tanke om, så selv hvis det skulle ende med, at jeg stod nede i bundet af det hul og ikke kunne komme op igen, så ville jeg have fred i sindet, når jeg skulle lægge mig på puden den sidste gang. Jeg ville vide, at jeg havde gjort forsøget og givet livet mit bedste skud.«

Rundt om ham er der fuglekvidder. 17 forskellige arter har han registreret.