Rod i mærkningen: Kan give allergisk reaktion
Tre forskellige proteinbarer tilbagekaldes nu, fordi der er fejl i ingredienslisten.
Coop Danmark tilbagekalder tre forskellige proteinbarer: Coop Crispy Brownie, Coop Salty Caramel, Coop Soft Raspberry, da der er fejl i ingredienslisten.
Proteinbarerne indeholder allergenet æg, som ikke fremgår af produktets mærkning. Har du allergi over for æg, frarådes du at spise produktet.
Forbrugere med allergi over for æg kan få en allergisk reaktion, hvis de spiser produktet.
Har man allergi skal produktet derfor kasseres eller leveres tilbage til butikken, hvor det er købt.
Produktet er solgt i SuperBrugsen, Kvickly og Dagli’Brugsen, Coop 365discount og Brugsen i hele landet.
Kontakt egen læge, hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag.
Læs mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
læser