Modebutik på Strøget lukker med ophørsudsalg
Efter 11 år er det ganske snart slut med modebutikken Rezet Store i Aarhus.
»Tak til alle jer, der gjorde Rezet Aarhus til det, den var.«
Sådan skriver detailkæden Rezet Store (på engelsk) i et Facebook-opslag, hvori det oplyses, at kædens butik på Søndergade 70 i Aarhus lukker 27. juni.
Rezet Store specialiserer sig i sneakers, modetøj og livsstilsprodukter, og butikken i Aarhus har været på adressen siden 2015.
Lukningen ligger i forlængelse af en udvikling, hvor kæden de seneste år har skåret ned på sin fysiske tilstedeværelse og blandt andet lukket butikker i Aalborg og Odense, skriver mediet MigogAarhus.
Butikken i Aarhus har frem til lukningen ophørsudsalg med stærkt nedsatte priser på alle varer, fremgår det af et opslag på Facebook.
Her ville vi gerne have vist mere indhold
For at vise dette indhold fra Facebook skal vi bruge dit samtykke til at anvende cookies.
Det giver du ved at klikke på knappen nedenfor og derefter vælge “Tillad alle”.
Du kan også gå videre til Facebook.
læser
Da gæsterne opdagede, hvad burgerne var lavet af, ville de bare have mere. Nu åbner Christian nyt spisested
lige nu