Fortsæt til indhold

Tjek dig selv på caféen – ganske gratis: Mød en paramediciner og få styr på skavankerne. Eller bare en snak

En ny aftale skal gøre afstanden mellem region og borgere mindre.

Samfund

Hver tirsdag mellem klokken 10.30 og 11.30 holder Region Midtjyllands paramedicinerbil ved Café Grenaa i Markedsgade 2.

Ifølge Kenneth Flammild, daglig leder af Café Grenaa, parkerer paramedicinerbilen i Markedsgade de næste fire måneder.

Det er et nyt samarbejde i regionen, der skal sætte fokus på opsøgende og oplysende arbejde.

Inde i selve caféen sidder en paramediciner klar til at rådgive de opmødte borgere.

Det kan være en generel sundhedssamtale, men det er også muligt at spørge ind til emner som blodsukker, blodtryk og lignende.

»Så kig forbi og få en snak med de søde paramedicinere,« skriver Café Grenaa i et opslag på Facebook.

Første gang er tirsdag 30. juni.

Se video: