Fortsæt til indhold

Her de 10 mest populære uddannelser: »Det ser ud til, at vi er lykkedes med at knække kurven«

Flere har socialrådgiver- eller sygeplejerskeuddannelsen som førstevalg. Lærer og pædagog går tilbage.

Samfund
/ritzau/

Samlet set har færre i år søgt en plads på en videregående uddannelse, men søgningen til de velfærdsrettede uddannelser går overordnet set frem.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet. »Det ser ud til, at vi er lykkedes med at knække kurven«

Antallet af ansøgere er samlet set faldet til 84.043, hvilket svarer til en tilbagegang på 2 procent sammenlignet med sidste år.

»Det er desværre et spejl af, at der er færre unge, og at vi går ind i en fremtid med endnu færre unge og dermed også færre studerende,« konstaterer forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund (M) over for Ritzau.

»Det er en tendens, vi bliver nødt til aktivt at forholde os til de kommende år.«

Ikke desto mindre er søgningen til de fire store velfærdsuddannelser – sygeplejerske, socialrådgiver, lærer og pædagog – steget med 2 procent.

Her er de tre uddannelser i Aarhus med det højeste antal 1. prioritetsansøgninger:

  1. Professionsbachelor, sygeplejerske: 653 ansøgninger.
  2. Professionsbachelor, pædagog: 645 ansøgninger.
  3. Professionsbachelor, folkeskolelærer: 606 ansøgninger.

Stor interesse for socialrådgiveruddannelsen

Interessen er steget mest for socialrådgiveruddannelsen, hvor søgningen er steget med 8 procent.

For uddannelsen til sygeplejerske gælder det, at søgningen er steget med 5 procent.

»Det ser ud til, at vi er lykkedes med at knække kurverne med store fald på store fald på store fald på velfærdsuddannelserne,« lyder det fra Christina Egelund.

»Vi står over for en række år med få unge og relativt få i den arbejdsdygtige alder til mange ældre, og det kalder på flere uddannede sygeplejersker for eksempel.«

På både folkeskolelærer- og pædagoguddannelsen er der omvendt sket et mindre fald på 1 procent.

De engelsksprogede uddannelser er mere populære end sidste år blandt ansøgere fra Norden og EU.

Søgningen fra disse områder er steget med henholdsvis 26 og 10 procent.

Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund (M) siger, at det kan blive en tendens i fremtiden, at færre søger ind på en videregående uddannelse. Det skyldes ifølge ministeren små ungdomsårgange. (Arkivfoto). - Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Og der er brug for udenlandske ansøgere, netop fordi der er »markante fald« i de nuværende og kommende ungdomsårgange, fortæller Christina Egelund.

»Det er ikke kun på velfærdsområdet, men også i den private sektor, at der mangler veluddannet, kvalificeret arbejdskraft,« siger hun.

Mens nogle studiet har fået et stigende antal ansøgere, har andre oplevet et dyk. Det gælder uddannelser inden for it, naturvidenskab, matematik og teknologi.

Christina Egelund mener, at faldene skal sættes i relief til, at der »i mange år har været en stor stigning« i antallet af ansøgere.

»Vi kan ikke vide det, fordi tallene er så dugfriske, men min egen analyse af det er, at der kan være usikkerhed omkring kunstig intelligens. Men kunstig intelligens er så forandrende en teknologi, at det er noget, alle uddannelser skal forholde sig til,« siger hun.

Søndag klokken 12 udløb fristen for at søge ind på en videregående uddannelse via kvote 1. Antallet af ansøgere er opgjort på ansøgernes førsteprioritet.

Den 28. juli får ansøgerne besked om, hvorvidt de bliver tilbudt en studieplads eller ej.

Kommende studerende har også kunnet søge via kvote 2 i foråret, hvor ansøgerne også bedømmes ud fra andre kriterier end karaktergennemsnittet.

Se video: