John startede som fejedreng i 1976 – 50 år efter er han stadig ansat
Lørdag 1. august kan John Koch fejre hele 50 år som ansat hos AVK.
Det fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.
John Koch startede sin karriere hos AVK som fejedreng og sidenhen som maskinarbejderlærling hos AVK Maskinfabrik A/S på Smedeskovvej 40 i Galten.
Under sin læretid arbejdede han med montage, maskinbearbejdning, VVS-installationer og fremstilling af værktøj. Efter endt læretid og veloverstået værnepligt blev John Koch ansat som opstiller/reparatør i montageafdelingen på Smedeskovvej.
John Koch har set en stor del af AVK-verdenen. Han har blandt andet været udstationeret hos AVK Saudi Valves i Saudi Arabien og hos American AVK i USA.
Siden marts 1999 har John Koch arbejdet som Technical Supporter i Tech Service, hvor han arbejder med produkt relaterede opgaver i samarbejde med AVK’s produktionsvirksomheder.
John Koch har alle de steder han har været sat et stort aftryk, og været med til at gøre en stor forskel. Han er ligeledes en meget respekteret og vellidt medarbejder med en stor viden inden for AVK’s produktsortiment.
Privat bor John Koch i Hammel sammen med sin hustru Tina, og sammen har de to voksne sønner, Emil og Oliver.
AVK siger i pressemeddelelsen tak for en engageret og loyal indsats gennem 50 år. John Koch bliver fejret efter sommerferien med reception fredag 11. september.
læser