Efter millionsalg: Aarhus-virksomhed fortsætter som før
Aarhus-virksomheden Cotes, der leverer affugtningsløsninger til blandt andet vindindustrien, er blevet opkøbt af den italienske klimateknologikoncern Carel.
Aarhusianske Cotes, der leverer affugtere især til vindindustrien, er blevet solgt til den italienske klimateknologi-koncern Carel for 419 mio. kr. kontant, og ifølge selskabets administrerende direktør fortsætter virksomheden uændret, skriver EnergiWatch.
Handlen ventes gennemført i tredje kvartal og kræver myndighedernes godkendelse, mens Cotes’ omkring 120 medarbejdere allerede er blevet orienteret om salget.
»Vi kunne også fortælle, at vi fortsætter som hidtil – både her i Aarhus og i produktionen i Polen,« siger Martin Brøchner-Mortensen, administrerende direktør i Cotes, til EnergiWatch.
Ifølge mediet har salgsprocessen stået på i mange måneder, og den hidtidige hovedejer Thomas Rønnow ejede virksomheden frem til salget bortset fra mindre ejerandele hos sine tre børn.
læser
lige nu