Fra kogt vand til karruseller i Friheden

At søge mod Friheden, når sommervarmen rammer Aarhus, er en aarhusiansk tradition, der strækker sig tilbage til slutningen af 1800-tallet. Dengang var der dog ikke den store forlystelsespark, der trak folk af huse, men blot et lille skovfogedhus, der kunne levere kogt vand til den medbragte kaffe.

Godsejerens skov

Det oprindelige navn for skovområdet, som Friheden ligger i, er Havreballeskov. Den hørte sammen med resten af Marselisborgskovene under herregården Marselisborg og var dengang privatejet. Den gamle, og ikke specielt statelige, herregård lå, hvor Marselisborg Gymnasium nu ligger.

I århundreder havde godsejerne på Marselisborg forment aarhusianerne adgang til Marselisborgskovene, men med Hans Peter Ingerslev som ny godsejer på Marselisborg i 1864 kom der nye boller på suppen. Ingerslev åbnede blandt andet den mest bynære del af Marselisborgskovene for aarhusianerne i sommermånederne, og det er formodentlig herfra, at navnet Friheden opstod omkring 1880. Når man om søndagen tog fra den trange købstad ud til skoven, var det ”friheden”, man befandt sig i.

Herregården Marselisborg havde forskellige ejendomme rundt omkring i skovene – heriblandt det lille skovfogedhus Humlehavehuset. Selvom skovfogeden her ikke havde nogen bevilling, tjente han om somrene lidt ekstra ved at servere kogt vand til de søndagsgæster, som slog sig ned med medbragte madpakker ved huset. Skovrider Pries var dog træt af, at hans skovfoged i Humlehavehuset om sommeren brugte mere tid på ulovlig servering, end han gjorde på arbejdet i skoven. Det var på tide, at der blev opført en ordentlig restaurationspavillon i området, og en ung tjener ved navn Hans Peter Danielsen Rising blev hurtigt involveret i foretagendet. Rising var vokset op på Frederikshøj Kro. Restaurationsbranchen var derfor langt fra fremmed for den unge mand. På rekordtid lykkedes det ham at få alle tilladelser i hus, så han den 31. juli 1904 kunne byde gæster velkommen i sin nye, smukke skovpavillon, Friheden, tegnet af arkitekt Kühnel.

Et yndet udflugtsmål

Med en placering ganske tæt ved sporvognens endestation på Dalgas Avenue blev Restaurant Friheden hurtigt et yndet mål for en søndagsudflugt. Også Rising selv blev populær blandt aarhusianerne. Pressen skrev positivt om hans etablissement, og hvis han ikke havde fået udsolgt sine kager, inviterede han ofte skole- og børnehavebørn på kage og sodavand om mandagen.

Frihedens popularitet fortsatte med at stige. Stedet blev anvendt til større fejringer som 1. maj-fester, og fra 1925 havde Socialdemokratiet også flyttet sine store grundlovsfester fra Vennelyst til Friheden. Ved begivenhederne var der ofte opsat flere midlertidige boder, og i 1949 blev der anlagt en fast minigolfbane ved siden af Humlehavehuset. Året efter kom der pedalbåde i søen, og gæsterne kunne spille friluftsskak på et kæmpe skakbræt. Friheden begyndte mere og mere at ligne en forlystelsespark, og snakken derom blev da også mere seriøs.

1957 blev et prøveår, hvor man på forsøgsbasis opstillede boder og forlystelser. Forsøget gik godt, og fredag den 2. maj 1958 blev sat som officiel åbningsdag for det, man nu kaldte Folkeparken Friheden. Den store indvielsesfest havde en entrépris på 75 øre for voksne og 25 øre for børn. Det var store bededag, og der var lagt an til en smuk og festlig begivenhed. 200 standerlamper med hængende planter og projektørlys kastede lys over et væld af nyanlagte store bede med rododendron, azalea og hvidtjørn.

Uheldsramt indvielse

Klokken 16.00 skulle Aarhus Pigegarde spille op på den nye festplads, og viceborgmester Bernhardt Jensen holde tale. Efterfølgende ville de mange fremmødte kunne nyde synet af 5.000 farverige balloner, der steg til himmels, efterfulgt af en optræden fra Det Kongelige Teaters tenor Otte Svendsen. Herefter fulgte et tætpakket underholdningsshow med blandt andet det norske dameorkester ”Oslojenterne”, optræden fra artisterne De fem Carlettos og komikerparret ”Miehe og Brasso”. Det hele skulle afsluttes med et stort fyrværkerishow leveret af Aarhus Fyrværkeri Fabrik.

Indvielsen forløb dog ikke helt som planlagt. De nyanlagte bede var endnu ikke kommet sig over, at jorden blot 14 dage forinden havde været dækket af sne. Den smukt anlagte indvielsesfest druknede i regn, operasangeren Otte Svendsen fik stjålet sin Opel Rekord under sin optræden, den regnglatte scene gjorde, at både artisterne og komikerne måtte opgive deres optræden, og dameorkestret fra Norge meldte afbud på grund af influenza. De knap 16.000 gæster tog dog de mange uheld med højt humør. Mange trodsede endda det dårlige vejr og blev i parken indtil midnat for at se det store fyrværkerishow.

Dette blev dog ikke kun enden på indvielsesfesten, men også på Humlehavehuset. En gnist fra fyrværkeriet antændte husets tag med det resultat, at det gamle skovfogedhus nedbrændte. Siden blev cafeteriet Humlehaven opført på stedet.

Fra folkepark til aktieselskab

På trods af uheldene blev Friheden en publikumssucces. Året efter indvielsen blev en friluftsscene taget i brug, og den dannede sidenhen ramme om hundredvis af arrangementer fra sommerrevyer til koncerter. I 1964 blev Folkeparken omdannet til et aktieselskab under navnet Tivoli Friheden A/S med Aarhus Kommune som hovedaktionær.

Efter nogle gode år for Tivoli Friheden blev det sværere og sværere at trække besøgende til parken. Økonomien begyndte at vakle. I 1984 overtog kommunen parken, da aktieselskabet bag den var truet af konkurs. I lyset af de svingende besøgstal iværksatte kommunen i 1985 et forsøg på en rekonstruktion, der i første omgang bestod i afviklingen af en idékonkurrence om forbedring af parkens profil. Det vindende forslag – udarbejdet af arkitekt Liza Hansen – skulle give parken en tiltrængt fornyelse med en ny hovedindgang, et nyt hovedstisystem, nye bygningsplaceringer, en ny udendørs scene, en ny beplantningsplan samt en omlægning af sø- og vandarealerne.

Først fra 1993 kom der imidlertid skred i fornyelsen. Projektet til 13 millioner kroner blev gennemført i etaper frem til 1999. Det gav parken nyt liv og tilførte den et mere romantisk præg til afløsning af 1960’ernes noget tunge og rustikke design. Med gennemførelsen af generalplanen solgte Aarhus Kommune i år 2000 en moderniseret og attraktiv forlystelsespark til private investorer. Mange nye tiltag, herunder det populære ”Fed Fredag”, har sikret, at Tivoli Friheden fortsat er en sommertradition, som benyttes af mange aarhusianere.