Jim Lyngvild: »DrakonHeart - et sted, hvor børn skal få det bedre med sig selv«

»Du skal passe på med ikke at putte for meget drage i, for så kan den godt tage magten fra alfe-ingredienserne.«

Pædagogen kigger alvorligt på de to drenge, der skal i gang med at lave en talishman. De kigger alvorligt tilbage, for det er en vigtig sag. En talishman har magiske kræfter, og med den i lommen er tingene nogle gange nemmere.

Det lyder som noget fra Harry Potter, men vi er i det magiske univers DrakonHeart på Sostrup Slot ved Gjerrild, hvor tusindkunstneren, designeren, forfatteren og iværksætteren Jim Lyngvild sammen med finansmanden Thomas Kirk Kristiansen, Lego, har skabt DrakonHeart. På dets hjemmeside er det formuleret således: DrakonHeart er et pædagogisk eksperimentarium, hvor børn lærer gennem leg, fantasi og fællesskab.

Alt er booket, også for resten af året, fortæller Jim Lyngvild. Det er cirka 1000 børn, der i år oplever eventyrslottet.

Drager, alfer, magikere og vogtere

Thomas Kirk Kristiansen købte Sostrup Slot i januar 2025, og sammen med Jim Lyngvild som createur har de omdannet Sostrup Slot til et fristed for børn. DrakonHeart åbnede i april 2025.

Eventyruniverset er bygget op over de fire figurer: drage, alf, vogter og magiker, hver især med de særlige egenskaber, der karakteriserer dem. I det narrativ foldes eventyret ud i slottet med de 113 værelser. En stor del er indrettet, alle med Jim Lyngvilds sikre hånd for fantasi, farver, figurer og storhed drysset med et stænk galskab.

»Jeg tænker tanker om ting, jeg ikke havde tænkt længe,« lød ordene fra en dekan fra Aarhus Universitet, der besøgte slottet som forsker.

Der er otte lærere og pædagoger ansat på DrakonHeart, hvor der er plads til cirka 25 børn ad gangen, som regel i en fire-fem dage lang camp.

DrakonHeart kører efter en totalt flad struktur. Der er ingen leder og ingen direktør, blot en dragegruppe med fire mennesker, der tager de økonomiske og administrative beslutninger. Det er Jim Lyngvild, hans mand Morten Paulsen, sekretariatsleder Thorbjørn Kolbo og byggechef Hans Aaskoven. Hertil er der også en forskningsleder og en pædagogisk leder. Thomas Kirk Kristiansen er sparringspartner.

»Jeg er så heldig, at min ven er født med englevinger,« smiler Jim Lyngvild i stor respekt for Thomas Kirk Kristiansens generøsitet og opbakning til det gode formål.

Bred aldersgruppe

Børnene finder vej til DrakonHeart via dets samarbejde med interesseorganisationer, NGO’er, Norddjurs og Syddjurs kommune m.m. På grund af transporttiden til nordsiden af Djursland er det mest camp-forløb over flere dage.

På sigt vil almindelige folkeskoler i hele landet også blive tilbudt forløb på DrakonHeart.

Målgruppen er bred. Der er camps for børn med autisme, hvor forældrene er med. Der er mindre børn og mellemstore børn. Snart kommer Efterskolen Epos i en camp for unge mennesker, og DrakonHeart har samarbejdet med Foreningen for Sjældne Diagnoser, hvor 18 unge mellem 15 og 25 år deltog i en camp.

Der er ingen egenbetaling, alt er gratis.

»Alle har brug for en gang imellem at høre en god løgnehistorie, eller lave et drageæg eller en tryllestav,« smiler Jim Lyngvild.

Han fortæller, at man må røre ved alt og lege med alt i alle rum. Kun Alfedronningens gemak er låst af.

Pejler efter at børnene får lys i øjnene

Børnene kommer nogle gange med en lidt tung bagage. Det kan være en baggrund i økonomisk belastede hjem, at de har det svært i skolen, mangler selvværd, er udfordrede i sindet eller andet.

»Mange har i tidens løb lavet initiativer for børn beskrevet i ord, mange ord. Man kan også bare vælge at invitere børnene op, åbne døren og se, hvad der er. Vi lægger skinnerne, mens vi kører,« forklarer Jim Lyngvild.

Det pædagogiske koncept kan læses på DrakonHearts hjemmeside. Det vigtigste og væsentligste er at se og lytte til børnene.

»Vi går meget op i, at folk har relevante uddannelser og erfaringer, og ikke mindst, at de har den rette ånd og virkelig brænder for børnenes tarv,« siger han og tilføjer:

»Det er hverken en skole, en efterskole eller et opholdssted. Vi inviterer børnene ind, og er gode til at gå med børnene og styrke dem, der hvor de er. Vi pejler efter, hvornår et barn får lys i øjnene, hvornår begynder deres lys at brænde.«

Jim Lyngvild fortæller om drengen, der var optaget af at tegne. Pludselig udbrød han:

»Jeg troede, jeg var fodboldspiller. Men jeg er også kunstner,« hvortil Jim Lyngvild svarede, at man sagtens kan være begge dele.

»Her vil vi også gerne give for eksempel et autistisk barn en følelse af, at det godt kan håndtere verden - en verden, der ikke kan se, hvordan den ser ud med barnets øjne.«

Uden for vante rammer

Han understreger, at DrakonHeart ikke arbejder med diagnoser. Her kan alle børn rummes, også dem, der bliver sendt op til rektor tyve gange på et år. Derfor er det vigtigt, siger han, at det her foregår på et slot.

»Her er man uden for de vante rammer. Et sted som dette er ikke set før, her er det nyt for alle.«

Jim Lyngvild kender alt til at være anderledes og problematisk. Han blev gennem sin skoletid smidt ud af 10 skoler i Albertslund og har også været på børnepsyk. Når han kom til den næste helt almindelige skole, vidste han altid hvor gymnastiksalen lå, hvor overtøjet skulle hænges, og hvor hans egne problemer lå, siger han.

»Hvor børn får det bedre med sig selv«

Som voksen har han som iværksætter og erhvervsmand lavet kosmetik, øl, en vikingeborg med mere. Så kom tidspunktet, hvor han spurgte sig selv, hvad han ellers kunne tilbyde.

Svaret var DrakonHeeart.

»DrakonHeart skal være et sted, hvor børn får det bedre med sig selv.«

Her sidder ingen børn ved en skærm, og ingen savner det, fortæller Jim Lyngvild. Der er heller ingen ringeklokke på DrakonHeart, og man skal ikke stå til ansvar overfor Undervisningsministeriet.

»Jeg er dybt benovet over de danske skolelærere. Hvor dygtige de er inden for de stramme rammer, de skal arbejde indenfor, både mentalt, økonomisk og tidsmæssigt,« siger han og tilføjer:

»Alle ved, at der er noget graverende galt i vores skolesystem og i opdragelse, over hele verden. Børn skal hele tiden måles, vurderes og testes. De bliver bange og angste og kommer på medicin.«

Ingen diagnoser nævnt

Med inddelingen i drager, vogter, alfer og magikere bliver diagnoserne ikke nævnt. Her får de et sprog for hvordan de oplever verden. Men hvis de ønsker at blive mere handlekraftige eller bedre til at fordybe sig, så kan de øve sig på det.

»Ind imellem har dragen måske brug for at komme ud og gasse noget energi af. Så bliver man i narrativet med fortællingen om, at nøgleøglen måske har stjålet nøgler, som man skal ud og fiske efter i voldgraven. Alferne derimod har kompetencer til at fordybe sig i ting, for eksempel male drageæg. Måske har alfevæsnet blandet de sorte og hvide bønner, som så skal sorteres. .«

Dem der ikke kan sidde stille er ikke et problem, forklarer Jim Lyngvild. De har også kompetencer og gør noget for fællesskabet.

Lysten til at lege og lære, se hvad der sker, og lade børnene være i deres narrativ, er essentiel.

Jim Lyngvild kommer i tanker om Mads, der var optaget af at male drageæg. De andre børn larmede, fordi de havde fundet på en leg, hvor de solgte mos. Man kunne have forsøgt at hysse på mos-sælgerne eller skærmet Mads. I stedet gik DrakonHeart ind i legen og brugte den konstruktivt. Det blev til en ny leg, hvor Mads blev spurgt om der findes både ulovligt og lovligt mos.

»Og så blev Mads pludselig inddraget ved, at han sammen med en af lærerne beskrev lovligt mos, og han blev hovedperson i legen. Han havde en kæmpe fest.«

En anden sigende fortælling er den om pigen, der led af meget stærk angst og var selvskadende. Hun kom mandag, og om torsdagen kunne hun lidt overrasket fortælle, at hun fuldstændig havde glemt, at hun havde angst.

Positive tilbagemeldinger

DrakonHeart får mange positive tilbagemeldinger fra forældre til børn, der har været på camp, fortæller Jim Lyngvild.

»Vi oplever at fem dage kan ændre et menneskes liv, hvis de bliver set på den rigtige måde. Vi får hele tiden tilbagemeldinger fra forældre og organisationer om børn, der har fået langt mere selvtillid og som pludselig tør nogle ting, de ikke turde før.«

Med det er målet nået, siger han.

»Vores pædagogik og mit største mål er ikke, at børnene bliver bedre til at tegne eller regne. Det er at de skaber relationer, får venner. Hvis ikke man er tryg og har meningsfulde relationer, kan man ikke lære noget. Her giver vi dem selvtillid. Vi hører fra forældre, at børnene er langt mere modige. Så har vi vundet. Så er de klar til at gå ud og hente læring i dansk og regning andre steder.«

Forskning og evidens

Alle visionerne er ikke landet endnu, og der bygges stadig på Sostrup Slot. Forskning og forskere kommer til at spille en stor rolle for fremtidens DrakonHeart.

I øjeblikket renoveres en kontorbygning med boliger til 20 lærere samt DrakonHeart Studio. DrakonHeart Studio er en udviklingsafdeling, hvor der skal produceres undervisningsmateriale med henblik på en udvikling af DrakonHeart-filosofien, så det kan skaleres til hele verden. Der er allerede etableret et samarbejde med Aarhus Universitet og Kolding Designskole. I øjeblikket arbejder en forsker på stedet i autistiske børns legemønstre.

Desuden er ni forskerlejligheder til forskere fra hele verden undervejs, og forskere fra England og Australien har været på besøg angående samarbejde.

»Det vi har gang i kommer til at tiltrække opmærksomhed fra hele verden. Det skal hundrede procent være baseret på forskning, ellers rykker det ikke noget. Viden og evidens er vanvittig vigtig,« fastslår Jim Lyngvild.