Forkert indhold i pølser: »Kontakt egen læge ved symptomer«
Disse pølser kan have et udeklareret indhold.
Der er indhold i pølser, der ikke er deklareret – derfor kaldes de nu tilbage.
Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Det er virksomheden Geia Food A/S, der tilbagekalder Frankfurter med hvidløg.
På grund af en fejl i produktionen er der kommet ”Frankfurter med ost” i pakken mærket som ”Frankfurter med hvidløg”.
Det betyder, at allergenet mælk ikke fremgår af produktets mærkning.
»Har du laktoseintolerance eller allergi over for mælk, frarådes du at spise produktet,« skriver Fødevarestyrelsen.
Forbrugere med laktoseintolerance og allergi over for mælk kan altså få symptomer på intolerance eller en allergisk reaktion, hvis de spiser produktet.
Du kan kassere produktet eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.
»Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af produktet, bør du kontakte din egen læge,« lyder det.
Pølserne er solgt i Rema 1000-butikker i hele landet.
læser
Plejehjem får kritik igen-igen: Nu tager forstander livrem og seler på
lige nu