Josefine trodsede sjælden bindevævssygdom: Nu står hun på scenen som fitnessatlet

Lyset ramte scenen, mens 23-årige Josefine Mølgaard Pedersen tog de første skridt frem mod dommerpanelet. De skulle bedømme hendes fysiske form, symmetri, posering og præsentation.

Til højre for scenen stod hendes træner, familie og venner. De havde fulgt hende gennem et år med målrettet træning, benhård disciplin og utallige timers forberedelse.

Sceneshowet markerede kulminationen på et års forberedelse frem mod fitnesskonkurrencen, hvor hun stillede op i klassen Figure.

Hun havde tabt 21 kilo og opbygget en styrke i sin krop, som hun tidligere havde fået at vide skulle begrænses.

Men for hende handlede konkurrencen om langt mere end lav fedtprocent, gode placeringer og medaljer. Det handlede om at bevise over for sig selv, at den sygdom, der hele livet havde sat begrænsninger, ikke længere skulle bestemme, hvad hendes krop kunne.

Siden barndommen har Josefine Mølgaard Pedersen levet med den sjældne bindevævssygdom Ehlers-Danlos syndrom. En diagnose som satte snævre rammer for hendes opvækst og begrænsede, hvilke sportsgrene hun kunne dyrke.

Blå mærker skabte mistanke

I en alder af to år var Josefine Mølgaard Pedersens krop fyldt med blå mærker. Derfor undersøgte lægerne hende, hvor de først mistænkte, om hun var blevet udsat for vold. Men årsagen viste sig at være den sjældne bindevævssygdom.

Ehlers-Danlos syndrom gør, at huden er mere skrøbelig, og at leddene lettere bliver ustabile. For Josefine Mølgaard Pedersen betød det, at hun som barn brugte kørestol og gik med speciallavede arm- og benskinner.

Mens klassekammeraterne spillede fodbold og dyrkede andre sportsgrene, blev hun ofte mødt af advarsler om, hvad hendes krop ikke kunne holde til.

»Jeg måtte aldrig gå til de ting, som alle mine venner gik til. Det var jeg rigtig ked af,« siger hun.

Som teenager fandt hun dog en sportsgren, hvor kroppen ikke længere blev en begrænsning. Hun begyndte at styrketræne i fitnesscenteret, og det, der startede som almindelig træning, udviklede sig gradvist til en passion.

I 2023 overværede hun sit første bodybuilding-show. Hun var nemlig begyndt at skrive med en pige på Instagram, fordi de begge havde en drøm om at overvære sådan et show.

»Jeg kunne mærke helt ned i maven, at jeg skulle prøve at stå på den scene en dag,« siger hun.

To år senere begyndte hun forberedelserne til den udfordrende konkurrence.

Sulten og udmattet

Månederne op til konkurrencen blev nogle af de mest krævende i Josefine Mølgaard Pedersens liv. Både fysisk og mentalt.

Hun spiste næsten intet mad, trænede flere gange i ugen – samtidig skulle hun passe sit studie på læreruddannelsen i Aarhus og arbejde ved siden af for at få hendes økonomi til at hænge sammen.

Når kroppen ikke får særlig meget mad, påvirker det overskuddet. Og det kunne den unge fitnessatlet i den grad mærke.

»Jeg kunne nærmest sove stående. Jeg var så træt, at jeg bare havde lyst til at komme hjem og gå direkte i seng,« siger hun.

Men hvis hun skulle stå på scenen, kunne hun ikke springe en eneste træning over eller afvige fra kostplanen. Og hun havde planlagt at være på den strenge diæt i en længere periode, fordi hun ikke vidste, hvordan hendes krop ville reagere.

»Min hud er meget blød, og der samler sig hurtigt en del væske. Vi vidste ikke, hvor svært det ville blive for min krop at komme i form til scenen. Derfor valgte vi at give min krop ekstra tid til at blive klar.«

I takt med at konkurrencen nærmede sig, voksede kravene. Udover at hun havde fire styrketræninger i ugen, skulle hun også lave minimum en halv times konditionstræning flere dage. Og ikke nok med det skulle hun gå mellem 12.000 og 15.000 skridt hver dag.

Her fik rehabiliteringsparken i Aarhus en vigtig betydning for Josefine Mølgaard Pedersen. På de sværeste dage startede hun morgenen med at gå en tur i parken. Uden musik i ørerne. Hun ønskede helt ro for at samle tankerne.

»Jeg var så træt i perioder. Der var dage, hvor det eneste, jeg havde lyst til, var at sove,« siger hun.

Men hun holdt fast. Og da hun endelig stod på scenen, blev resultatet langt bedre, end hun havde forestillet sig.

Hun endte på en fjerdeplads blandt 11 deltagere og blev kaldt ud i det såkaldte ”first call out”, hvor dommerne samler de atleter, de vurderer ligger i toppen af feltet.

For Josefine var placeringen dog ikke det vigtigste.

»Hele mit liv har jeg fået at vide, hvad jeg ikke måtte. Nu har jeg fundet en sport, som har gjort mig stærkere, og som har vist mig, hvad jeg faktisk godt kan,« siger hun.