Da Bis og Lis kørte til "forkert" jobsamtale, skulle det vise sig at være en rigtig god bommert

Som nyuddannede lærere fra Silkeborg Seminarium i 1968 havde Alfred og Lis Bisgaard udset sig Hadsten som stedet for ægteparrets første job som lærere. De havde lavet en aftale med Østervangskolen, men ikke noteret sig skolens adresse, så da de kom til Hadsten, spurgte de om vej til den lokale skole.

Det unge ægtepar forestillede sig ikke, at der ville være mere end én folkeskole i en by af Hadstens størrelse, men det var der, og de blev guidet til byens anden skole, Vinterslev Skole. Her fik de sig en god snak med viceskoleinspektør Børge Kjeldsen, der fortalte, at man var ved at bygge en ny skole, Hadsten Skole, til erstatning for Vinterslev Skole og skolen i Nørre Galten. Den nye og større skole havde brug for flere lærere, og det endte med, at det nyuddannede lærerpar valgte skolen i Nordbyen frem for Østervangskolen.

Det har de aldrig fortrudt, for Bis, som Alfred bliver kaldt, og Lis blev hængende på Hadsten Skole i hele deres arbejdsliv, indtil de efter henholdsvis 37 og 38 års ansættelse gik på pension.

»At være lærer er verdens vigtigste job. Jeg kan ikke forestille mig noget vigtigere end at påvirke unge mennesker, og jeg har simpelthen elsket mit job. Det er en stor glæde at finde de unges skjulte resurser frem,« fortæller Bis.

Han underviste i tysk, matematik, orientering og idræt, mens Lis underviste i dansk, engelsk, idræt og billedkunst og var klasselærer.

»Vi har begge gjort os umage for at skabe tillid og god stemning blandt eleverne,« siger hun.

Basketball og fodbold

På skolen spredte der sig en interesse for basketball, og der blev spillet basket i frikvartererne og efter skoletid med Bis som en af indpiskerne. Det førte til, at han i 1974 stiftede en basketballklub i Hadsten, der voksede sig stor og blev succesfuld særligt på pigesiden.

Succesen kulminerede omkring 1990, hvor Hadsten rykkede op i landets bedste række med Bis som træner og ægteparrets to døtre, Mette og Lene, på holdet. Lis var også meget engageret i klubben og stod for mad og indkvartering til de årlige basketlejre i Hadsten, ligesom hun i en årrække var formand for klubben. Deres søn Morten var også dygtig til basketball, men endte med at satse på fodbold og blev professionel fodboldspiller med karriere i Italien og England, OB og FC København. Han fik også otte kampe på landsholdet og er i dag assistenttræner i Vejle Boldklub.

»Jeg kunne bedst lide at se ham spille basket, og han ville gerne spille basket, men det kunne man ikke leve af i Danmark, så han valgte fodbold,« fortæller Lis.

Byg selv og jordomrejse

Bis og Lis blev gift i 1966 og har boet i deres parcelhus på Vermundsvej i Hadsten siden 1970. Huset ligger tæt ved deres mangeårige arbejdsplads, Hadsten Skole, og Bis har selv bygget parcelhuset med lidt hjælp fra konen, som Lis udtrykker det.

»Så købte vi et sommerhus ved Ebeltoft og ragede det ned og byggede et nyt. Du har uden ekspertise bygget to huse med lidt hjælp,« siger Lis henvendt til sin mand.

»Du tager mange initiativer, og du er meget modig og arbejdsom og giver aldrig op. Det var også dig, der fandt på, at vi skulle rejse jorden rundt, selvom jeg var så bange for at flyve og syntes, det var vildt farligt.«

Bis havde taget mange ekstra timer på skolen og fået lov til at spare dem op, så de begge kunne få fri i et halvt år med fuld løn i 1995. Turen gik til USA, videre til New Zealand og Australien, til Bali og Indonesien med mere, videre til Hongkong og sluttede i Beijing i Kina, hvorfra de efter en næsten et halvt år lang jordomrejse fløj hjem.

»Jordomrejsen var helt klart min drøm, mens Lis hellere ville køre stille rundt i Europa. Hun siger, vi var heldige, der ikke skete noget, men jeg siger, man er uheldig, hvis der sker noget,« fortæller Bis.

Fit for fight

Ægteparret har også gået 500 kilometer på Caminoen sammen, og de har igennem hele deres efterhånden lange liv holdt sig i god form.

»Det har altid været vigtigt i vores tilværelse at være fit for fight,« siger Bis, mens han bøjer armene og knytter næverne.

Knæet driller lidt, men ellers løber han fem kilometer hver anden dag og laver et hav af øvelser i et rum i kælderen, som han kalder sin gymnastiksal. Lis går til zumba og spiller padel, som hun har været med til at starte op i Ældre Sagen i Hadsten.

Ægteparret er og har været aktive i det lokale menighedsråd ved Skt. Pauls Kirke i Hadsten, og de har blandt meget andet også startet en frikadelleklub med naboerne, hvor de cirka en gang om måneden på skift laver aftensmad og spiser sammen. Lis tog initiativ til frikadelleklubben, da hun hørte, at nogle følte sig ensomme, og den har nu eksisteret i 25 år.

Fest og leg

Denne artikel er blevet til på opfordring fra en nabo og en tidligere lærerkollega, der uafhængigt af hinanden har kontaktet avisen og foreslået os at lave et skriv om Bis og Lis i anledning af deres diamantbryllup.

De kan 30. juli fejre 60 års ægteskab og håber at samle alle tre børn, 10 børnebørn og tre oldebørn i sommerhuset ved Ebeltoft. Familien og venner er endvidere inviteret til fest i Kulturhuset InSide i Hammel med livemusik og bowling. Ægteparret holder fast i traditionen med at fejre mærkedage med en fest. Det foregår på skift forskellige steder i lokalområdet, og der skal altid ske noget ud over spisning. Da Bis for et par år siden fyldte 80, blev det fejret i Hadsten Hallen, hvor der blev danset og spillet basketball. Deres guldbryllup blev fejret i Sløjfen i Hadsten, og en 70-års fødselsdag blev afholdt i Voldum-Hallen, hvor de blandt andet stillede en hoppeborg op.

»Du er et legebarn og sådan et fjollehoved,« siger Lis med et grin og tilføjer, at de ofte konkurrerer mod hinanden i hverdagen.

»Lis kan ikke lide at tabe til mig. Så bliver hun værre end argentinerne,« tilføjer Bis med et grin og med henvisning til VM-finalen i fodbold, hvor Argentina efter slutfløjtet ikke opførte sig særligt sportsligt.