Isabel skabte festival med 30.000 gæster – nu går hun efter noget helt andet med ny festival

På de fleste festivaler gælder det om at finde vej gennem menneskemængden og nå frem til det næste store navn på programmet.

På Jordnær Festival er ambitionen nærmest den modsatte.

Når festivalen fra 21. til 23. august vender tilbage til Naturhotellet Djursland ved Trustrup, skal der være tid til både at sænke skuldrene, møde andre mennesker og fordybe sig i en oplevelse uden straks at skulle videre til den næste.

»Vi er nok den mest antistressende festival, jeg har kendt til,« siger festivalleder Isabel Benn Morgenstern her i solen sammen med sin makker Søren Grum, som er med til at arrangere hele festivalen

Og det er ikke grebet helt ud af den blå luft, for Isabel Benn Morgenstern har efterhånden en vis erfaring med at lave festivaler, efter hun stiftede og drev landets første og siden største festival for outdoor-livet – Danmarks Outdoor Festival. En festival hun stiftede i 2015 og drev i 10 år og samlede omkring 30.000 besøgende til henholdsvis Ry og Silkeborg.

Efter længere tids sygdom er Isabel Benn Morgenstern således igen trukket i festivaltøjet, sammen med makkeren Søren Grum, 50 frivillige og lige så mange workshop-afholdere.

Festivalen på Djursland er dog en lidt anden størrelse end outdoor-festivalen..

Jordnær blev afviklet første gang sidste år, hvor de omkring 250 billetter ifølge arrangørerne blev udsolgt på tre måneder.
I år er der sat plads af til 350 gæster, og selv om festivalen dermed vokser, er målet ikke at blive størst.

Et modsvar

Idéen opstod med afsæt i Isabel Benn Morgensterns egne erfaringer med det store festivalformat.

Sammen med Søren Grum ville hun skabe en festival, hvor nærværet ikke drukner i menneskemængder, store scener og et program, der skal krydses af i højt tempo.

»Vi ville lave et modsvar til hele den her hektiske stemning med mange mennesker, hvor man ikke rigtig møder folk på samme måde i øjenhøjde. Jordnær Festival handler i bund og grund om følelsen af at være til stede sammen, hygge sig, have det sjovt og prøve nogle nye ting,« fortæller Søren Grum.

Festivalen har ikke hovednavne i traditionel forstand. I stedet bliver området indrettet med omkring ti mindre oplevelsesrum, heriblandt telte, scener og en cirkel i skoven.

Her kan gæsterne blandt andet opleve intime koncerter, fællesdans, yoga, breathwork, saunagus, koldtvandskar, lydoplevelser og kreative værksteder.
Nogle aktiviteter skruer helt ned for tempoet, mens andre inviterer gæsterne til at danse, lege eller udfordre sig selv.

Ifølge arrangørerne er det netop blandingen, der er vigtig. Festivalen skal både kunne rumme den erfarne yogadeltager og den gæst, der aldrig har prøvet noget lignende og måske frygter, at det bliver for alternativt.

Maden skaber samtaler

Fællesskabet er ikke blot noget, arrangørerne håber opstår af sig selv. Det bliver bygget ind i festivalen.

Ved ankomsten skal gæsterne blandt andet medbringe to stykker frugt eller grønt, som bliver en del af festivalens fælles måltider.
I snitteværkstedet kan gæsterne hjælpe med at gøre råvarerne klar, mens andre kan få til opgave at passe grillen eller give en hånd med omkring bålet.

Hvor gæsterne på mange festivaler køber deres mad hver for sig og går videre, bliver måltiderne på Jordnær Festival brugt som samlingspunkt. Her skal alle være fælles om noget så jordnært som at tilberede og spise maden.

»Det, folk elsker ved det, er, at samtalen flyder lettere, når man ligesom er i gang med noget,« siger Isabel Benn Morgenstern.

Festivalen bliver åbnet med fællessang, men der bliver samtidig efterladt plads i programmet til det, som ikke kan planlægges. Sidste år opstod der eksempelvis spontane koncerter og fælles optrædener, når gæster og kunstnere fandt sammen.

»Du må gerne lege her. Du må gerne gå ud over rammerne. Og du må gerne danse med nogen, du ikke kender,« siger Isabel Benn Morgenstern.

Mange kommer alene

Arrangørerne oplevede sidste år, at flere gæster kom alene. Det er der plads til, fordi aktiviteterne, måltiderne og de små oplevelsesrum er skabt til, at folk møder hinanden.

»Der er mange, der kommer her alene og får nye venner. Så er der den store afstressning og muligheden for nærmest at tage på et festivalretreat. Men man kommer også for at have det sjovt, prøve nye oplevelser og blive inspireret til, hvad man kan tage med hjem i hverdagen,« forklarer Søren Grum.

Også de frivillige bliver en del af fællesskabet. Festivalen bæres af en stor gruppe frivillige, som i ugen op til arrangementet mødes til det, arrangørerne kalder en byg-festival-højskole. Her bliver området gjort klar, men der bliver samtidig skabt relationer, inden de første gæster ankommer.

At festivalen bliver afholdt på Naturhotellet, gør det muligt at arbejde med området hele året.
I stedet for at overtage en tom festivalplads kort før åbningen kan arrangørerne løbende skabe nye rum i skoven, bygge opholdssteder og tilpasse området til festivalens stemning.

For selv om festivalen i år får plads til flere mennesker, er succesen ifølge Isabel Benn Morgenstern ikke et spørgsmål om at presse flest muligt ind på området.

»Målet for os er ikke mange. Det er meget mere stemningen. Så målet er, at der kommer mennesker her, som siger, at det her var en magisk oplevelse,« siger Isabel Benn Morgenstern.