Fortsæt til indhold

Festivalvejret på Smukfest bliver mere forudsigeligt i år

Ny funktion i Smukfest-appen giver gæsterne adgang til hyperlokale vejrudsigter direkte fra bøgeskoven.

Samfund
ceb

Skal regnjakken med til koncert? Eller er det tid til solcreme?

Det bliver lettere at afgøre for årets Smukfest-gæster.

I samarbejde med den danske vejrteknologivirksomhed Cordulus lancerer Aura en ny funktion i Smukfest-appen, der giver gæsterne adgang til hyperlokale vejrudsigter baseret på data fra vejrstationer placeret i og omkring festivalområdet.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Med den nye funktion kan festivalgæsterne få et mere præcist billede af vejret netop der, hvor de befinder sig.

»Vejret har stor betydning for festivaloplevelsen, og derfor har vi sammen med Cordulus udviklet en løsning, så gæsterne kan få langt mere præcise og lokale vejrudsigter end de traditionelle vejrtjenester. Det gør det lettere at planlægge dagen på festivalen og viser samtidig, hvordan samarbejdet mellem energi-, data- og vejrteknologi kan skabe en endnu bedre Smukfest,« siger Carsten Höegh Christiansen, administrerende direktør i Aura, i pressemeddelelsen.

Mere strøm på Smukfest

Aura bidrager også til, at gæsterne kan holde strøm på mobilen gennem hele festivalugen.

I år udvider Aura nemlig antallet af ladeborde både i bøgeskoven og i campingområderne, så det bliver endnu nemmere at oplade mobilen.

For mange festivalgæster fungerer mobilen som både kamera, betalingsmiddel, festivalguide og kontakt til vennerne, og adgang til strøm er derfor en vigtig del af festivaloplevelsen.

»Det særlige ved samarbejdet med Aura er, at vi hele tiden udvikler det sammen – både ved at skabe nye løsninger som de hyperlokale vejrudsigter og ved løbende at forbedre de eksisterende initiativer. Fællesnævneren er, at det skal gøre festivaloplevelsen nemmere og endnu bedre for vores gæster, og det er præcis den type partnerskaber, vi ønsker at bygge videre på,« siger Allan Baunsgaard, der er marketing- og partnerskabsansvarlig hos Smukfest.

Se video: