Fortsæt til indhold

Dygtig blæksprutte har 40-års jubilæum

Shila Tinning Baunsgaard kan fejre 40 år hos AVK.

Samfund
sra

11. august 2026 kan Shila Tinning Baunsgaard fejre sit 40-års jubilæum hos AVK. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Shila Tinning Baunsgaard arbejder som specialarbejder i Bearbejdningen på maskinfabrikken på Smedeskovvej i Galten, hvor hun har været ansat i alle årene, bortset fra et enkelt år på ØST 1 på Ursusvej i Skovby.

Hun er en meget dygtig ”blæksprutte”, som ud over sine faste opgaver sørger for, at post og mad til de forskellige lokationer kommer frem til tiden. Hun springer gerne til og hjælper i kantinen efter behov og andre steder, hvor der er brug for hende.

Hun er kendt som en hjælpsom og betænksom person, som man ved, hvor man har. Hun går ikke af vejen for at sige sin mening, og man er aldrig i tvivl om, hvad Shila Tinning Baunsgaard mener.

Privat bor hun i Stjær med sin mand, Ole, der også arbejder på AVK. Sammen har de to voksne døtre og to børnebørn. Fritiden tilbringes dels med at passe hus, dels mange gåture med hunden, mens Ole er ude at spille golf.

AVK ønsker Shila et stort tillykke med jubilæet og glæder sig til at fejre hende og takke for en engageret og loyal indsats gennem hele 40 år.

AVK fejrer Shila på dagen.

Se video: