Hun var 15, han var 20: Gnisten fra et landsbybal i 1963 brænder stadig

Når Ingrid og Jakob Jakobsen 13. august fejrer diamantbryllup, kan de kigge på hinanden og med et smil sige: »Det har ikke været så ringe.«

Parret har aldrig ligget på den lade side. Tværtimod er de gået til livet med engagement, indbyrdes forståelse og lyst til at bidrage.

De har været en markant del af lokalsamfundet, siden de mødte hinanden første gang til bal på Ryomgård Hotel i 1963 og mærkede, at der var amoriner i luften.

Ingrid var dengang 15 år, og Jakob 20 år. Hun var elev på Egå Efterskole, og han var soldat.

Han spurgte, om hun ville danse, og det blev starten på et livslangt og tæt venskab og senere et ægteskab, hvor de har støttet hinanden i tykt og tyndt gennem både gode og svære stunder.

Kærligheden blomstrede

I 1964 rejste Jakob til Nebraska for at bo hos sin onkel og arbejde i landbruget. Her var han i knap et år.

Han rejste hjem igen i 1965, da han stod som reserve i USA’s hær og dermed risikerede at blive indkaldt som soldat i Vietnamkrigen.

Mens Jakob var i Nebraska, holdt de kontakten ved lige med breve, og da han kom hjem igen, blomstrede kærligheden for alvor. I 1965 blev de forlovet.

Efter brylluppet i Koed Kirke 13. august 1966 boede Ingrid og Jakob de første fire år i et nybygget hus i Ryomgård.

Gården og hverdagen

I 1971 overtog de Koed Vestergaard tæt på letbanestrækningen mellem Ryomgård og Kolind, hvor Jakob var tredje generation. Gården blev drevet med malkekøer, grise og høns, men blev senere omlagt til produktion af søer og slagtesvin.

De, der jævnligt har kørt forbi Koed Vestergaard i årenes løb, har kunnet se, at gården altid stod velholdt med vedligeholdte bygninger og en have, hvor ikke et græsstrå stod forkert.

Arbejdet på gården var en fælles opgave. Ingrid var medhjælpende hustru og stod for det praktiske omkring hjemmet og de fire døtre, mens Jakob havde ansvaret for driften og sideløbende påtog sig en række tillidshverv.

Parrets fire døtre voksede op i en hverdag, hvor alle hjalp til, især i høsttiden.

Det var hårdt arbejde at drive gården, og der skulle knokles, især når markerne skulle passes samtidig med, at der var små børn på gården.

Der var dog aldrig et ønske om, at børnene skulle overtage gården, da både Ingrid og Jakob var bevidste om de krav, landbrugslivet stiller.

I de første år var økonomien stram, og der blev sparet, hvor det var muligt. Begge havde fra barnsben lært at tage fat. Dagen begyndte tidligt, før hanen galede, og sluttede først i stalden om aftenen, når det var konstateret, at dyrene var gået til ro, så det sidste lys kunne slukkes.

Det lå i parrets dna at sætte tæring efter næring og klare sig selv gennem arbejdsomhed, snilde og dygtighed i hverdagen.

Ingrid stod for madlavning fra bunden, udnyttede havens bær og grøntsager og syede og strikkede tøj til pigerne, når der var brug for det.

Foreninger og fællesskab

Samtidig har livet på landet været rammen om en hverdag præget af ansvar, fællesskab og dannelse.

Med rødder i højskole- og foreningstraditionen har Ingrid og Jakob gennem årene været en del af et lokalt miljø, hvor Grundtvigs tanker om folkelighed og oplysning har levet i praksis.

Jakob har blandt andet været formand for skolenævnet og Djurslands Landboforening, næstformand i Arke, NRGi og Delpro, medlem af bestyrelsen i Midtjyske Net og leder af Midtdjurs Lokalarkiv.

Ingrid har været formand for Husholdningskredsen og Husmoderforeningen i Kolind, formand for ungdomsskolenævnet, medlem af skolenævnet på Kolind Centralskole og formand for bestyrelsen i SuperBrugsen i Kolind.

Begge var desuden med til at starte Koed Folkedanserforening, hvor de var aktive indtil 2006.

Parret har også altid prioriteret at holde sig fysisk og mentalt aktive.

De deltager begge i bassintræning, og Jakob går på jagt og passer en nærliggende skov.

Ingrid mødes med kreative grupper, maler, strikker og laver kort og små skulpturer.

Sygdom og genoptræning

Parret har også oplevet to alvorlige sygdomsforløb.

I 1984 fik Jakob en diskusprolaps, der krævede operation og lang genoptræning.

I 2006 var Ingrid ude for et alvorligt glatføreuheld, som medførte langvarig indlæggelse og genoptræning.

I begge tilfælde tog den raske part et ekstra ansvar for at få hverdagen til at fungere.

Ingrid har siden ulykken været optaget af naturens helende kræfter og har uddannet sig til kraniosakralterapeut.

I forbindelse med uddannelsen fik Ingrid hjælp fra sit netværk til at komme sig over de fysiske følger efter trafikulykken. Efter tre måneder på hospitalet kom hun hjem i kørestol, og lægerne vurderede, at udsigterne til at blive selvhjulpen ikke var gode. Det er hun dog i dag, 20 år efter ulykken.

Hun ved, at kroppen langt hen ad vejen er selvhelbredende, hvis man forstår at trække i de rigtige kanaler. Hun har det godt og er taknemmelig for livet.

Flyttet til Kolind

Ferier har ført dem til Gran Canaria, Tenerife, Madeira, Mallorca, USA, Island og Bornholm, ligesom de ofte tager på kortere ture rundt i Danmark for at opleve landets seværdigheder.

I 2024 valgte Ingrid og Jakob at flytte til et mindre hus i Kolind.

Beslutningen blev truffet for at få en mere overskuelig hverdag, mens helbredet stadig tillod det. Alle fire døtre med familier bor i nærområdet og er en daglig glæde for parret.

Diamantbrylluppet markeres 13. august 2026 med den nærmeste familie og venner. Parret ønsker ikke morgensang på dagen.