»Det ligner pis alle steder« Nu reagerer politikerne på tilstanden i byens gader

Debatten om vedligeholdelsen af de offentlige arealer i Grenaa er endnu en gang blusset op.

Denne gang efter et opslag i Facebook-gruppen 8500 Grenå, hvor en borger har delt billeder af området omkring skulpturen ’Åguden’ langs Århusvej over for Meny, hvor ukrudtet står højt og langsom er ved at snige sig ind på sklpturen.

»Vild med vilje. Eller for at spare i Vej og Park?,« spørger borgeren i opslaget, som har fået mere end 150 reaktioner og affødt et mindst lige så stort antal kommentarer.
Flere af dem bakker op om kritikken.

»Grenaa gør ikke meget for at se pæn og velplejet ud, desværre,« skriver én, mens en anden mener, at «Det ser frygteligt ud. Desværre«.
En tredje vurderer, at »Grenaa ligner efterhånden en by, der er ved at gå konkurs«, mens en fjerde slet og ret mener, at »Det ligner pis alle steder.«

Politikerne vil se nærmere på problemet

Kritikken er ikke ny.
Tidligere har lignende billeder og diskussioner med jævne mellemrum sat gang i spørgsmål om, hvorvidt tilgroede arealer er et bevidst valg af hensyn til biodiversiteten og konceptet ’Vild med Vilje’ eller et resultat af kommunens økonomiske prioriteringer.

Nu skal politikerne endnu en gang se nærmere på området.

Når Natur-, Miljø- og Teknikudvalget (NMT) mødes 24. august, bliver kommunens vedligeholdelse af de grønne arealer et tema.
Her skal udvalget blandt andet drøfte, hvilken standard der skal gælde forskellige steder i kommunen.

Det fortæller udvalgsformand Niels Ole Birk (V).

»Tit bliver det, der er vildt med vilje, blandet lidt sammen med steder, hvor det ikke helt er rigtigt. Vi skal have en snak, om der er nogle steder, vi vil prioritere højt, så de står snorlige hele tiden, og om der så er nogle steder, vi skal nedprioritere og acceptere, at tingene får lov til at gro lidt mere,« fortæller Niels Ole Birk.

Ifølge udvalgsformanden er der ikke i det nuværende budget afsat ekstra penge til at hæve vedligeholdelsesniveauet.
Derfor bliver det også nødvendigt at prioritere mellem områderne, hvis ikke der følger flere penge med.

»Vi har ikke som sådan sat ekstra penge af til, at man skal pleje mere. Men jeg er sikker på, at det på en eller anden måde også kommer til at fylde, når vi skal se på det kommende budget,« vurderer Niels Ole Birk.

Vinteren tømte kassen

Temadrøftelsen kommer ikke ud af det blå eller som et resultat af kritikken og debatten på de sociale medier.

Emnet blev allerede skrevet ind i forbindelse med kommunens nuværende budget, da det blev vedtaget i efteråret sidste år

Ifølge Niels Ole Birk er det dog endnu ikke blevet behandlet politisk. Blandt andet på grund af, at en ny kommunalbestyrelse blev sammensat efter valget i november sidste år, og derfor er starten af 2026 i høj grad gået med indkørsel af nye udvalgsmedlemmer. Det har været med til at skubbe drøftelsen af emnet omkring vedligeholdelse til efter sommerferien.

I kommunens budget for 2026-2029 er der afsat 2,2 millioner kroner årligt til grønne områder og naturpladser. Driftsopgaverne omfatter blandt andet lugning og brænding af ukrudt i bede og på belægninger, græsklipning, affaldsindsamling og beskæring.

Hvis politikerne denne gang ønsker et nyt løft, skal pengene imidlertid findes i en presset økonomi.

NMT-udvalget står ifølge Niels Ole Birk med et forventet merforbrug på omkring 7,2 millioner kroner.
Det skyldes først og fremmest udgifterne til vinterberedskabet efter en vinter med betydeligt mere sne og glatføre end normalt.

»Vinteren har rykket rundt på det hele. Vi er omkring 7,2 millioner kroner i minus, primært på vinterberedskabet. Så kigger man selvfølgelig rundt og spørger, hvor man kan klippe og vedligeholde, og hvor kan man holde lidt igen,« siger han.

Det betyder ifølge udvalgsformanden ikke, at kommunen kan se bort fra, hvordan gader og offentlige arealer tager sig ud. Men økonomien gør det endnu vigtigere at beslutte, hvilke områder der skal prioriteres højest.

»Vi skal selvfølgelig stadig have en kommune, der ser ordentlig ud. Derfor skal vi have diskussionen om, hvad det egentlig er for en standard, vi gerne vil have, og hvor vi vil have den,« siger Niels Ole Birk.

Få de frivillige fingre ud

En del af løsningen kan også blive et tættere samarbejde med frivillige.

Ifølge Niels Ole Birk findes der allerede flere steder i kommunen aftaler, hvor lokale borgere eller landsbylaug hjælper med mindre vedligeholdelsesopgaver på offentlige arealer.

»Der er nogle byer, hvor landsbylaug går og laver lidt, så det ser pænt ud,« fortæller udvalgsformanden og peger blandt andet på hans egen hjemby i Vivild, hvor borgerne blandt andet hjælper hinanden med at vedligeholde parkarealet Smedens Have.

Det synspunkt får han opbakning i fra SF’s Aleksander Myrhøj.

Han har blandet sig i debatten på opslaget i 8500 Grenå, og han mener, at borgerne ikke kun skal vente på, at kommunen rykker ud, men også selv kan være med til at holde sine lokalområder pæne.

Han peger ligeledes på landsbyerne, hvor frivillige mange steder slår græs, passer legepladser og arrangerer fælles arbejdsdage. I Fjellerup, hvor han selv bor til daglig, hjælper han og hans egen familie blandt andet med at holde den lokale legeplads.

»Jeg synes, folk godt kunne begynde at gøre noget selv. Nogle af de ting, vi bare fikser ude på landet, fordi vi gerne vil se på noget, der er pænt, forstår jeg ikke, at man ikke også gør, når man er 14.000 mennesker,« siger Aleksander Myrhøj med henvisning til indbyggertallet i Grenaa.

Han anerkender, at det kan være vanskeligere at mobilisere et fællesskab i en større by.
Alligevel mener han, at selv en beskeden indsats fra den enkelte kan gøre en mærkbar forskel.

»Hvis vi alle sammen samlede ét stykke skrald op eller hev ét stykke ukrudt op, kunne vi spare en hel masse penge, som vi kunne bruge på eksempelvis bedre ældrepleje og bedre skoler,« siger han og fremhæver blandt andet den indsats, som den frivillige organisation Ren Grenaa gør for at holde byens gader pæne.

For Aleksander Myrhøj handler det om mere end kommunens økonomi. Han mener grundlæggende, at borgere, der har tid og kræfter, også har et ansvar for det fællesskab, de er en del af.

»Min socialistiske grundforståelse er, at hvis du har ressourcer og kan bidrage, så er du faktisk forpligtet til at bidrage til dit fællesskab,« siger han.