Olliver vil lære børn og unge noget, der kan forme hele deres liv

Det er faktisk ganske enkelt. Ja, nærmest primitivt.

Et halvtag, et par pallemøbler, en hammer, en ambolt og et ildsted, der sender varme ud i den lille smedje på Djursland.

Her tilbyder den kun 19-årige Olliver Godvil workshops til børn og unge, og missionen er klar.

Ved at forme glødende jern håber han, at de opdager noget, som kan forme hele deres liv. Han vil have dem væk fra gamerstolen og ud i virkeligheden.

»Alt det gode, der er sket i mit liv, er sket efter, at jeg er begyndt at bruge hænderne,« siger Olliver Godvil.

Det lyder næsten som en livsfilosofi, og det er det formentlig også.

Olliver Godvil har allerede tænkt en del over, hvad han vil med sit eget liv, og nu vil han gerne give andre mulighed for at gøre sig nogle af de samme erfaringer, han selv har gjort.

To ton korn

Olliver Godvil er vokset op på Friland ved Rønde. Naturen, jorden og håndværket har været en del af hans opvækst, og han fortæller, at han allerede som otteårig læste en bog om selvforsyning.

Drømmen om selv at skabe noget kom tidligt, men alligevel blev han også fanget af skærm og computerspil som så mange andre i den alder.

»Jeg var en dreng, der sad mere foran computeren, end jeg egentlig ville. Jeg drømte om at komme ud og lave ting. For eksempel dyrke grøntsager, have dyr og bygge ting.«

Men det var svært at komme i gang.

»Jeg var også meget optaget af gerne at ville tjene penge, men som 10-årig er det jo ret begrænset, hvad man har af muligheder for at iværksætte,« siger Olliver Godvil med et grin.

En dag på vej til skole så han noget, der lå spredt på en sidevej, som førte op til en gård.

Først troede han, at det var sand. Men det viste sig at være to ton korn, som ved en fejl var blevet tabt.

Da han stod med en håndfuld korn i hænderne, vækkede det noget i ham. Det skulle ikke gå til spilde. Han vidste, at den slags kunne være dyrt. Det havde han i hvert fald hørt sine forældre tale om, når de skulle købe korn til hønsene derhjemme.

Han fandt gårdejeren og fik lov til at tage kornet med hjem.

Han skaffede dyr, som hurtigt blev til flere, og pludselig var der både høns, kaniner, ænder og duer. Olliver Godvil byggede bure til dem.

Hans bedstefar havde tidligere taget ham med ud i naturen og vist ham, hvordan man holder bier, og derfor solgte han nu også honning og æg fra en vejbod.

Han havde opdaget noget.

Man kunne faktisk bare gå i gang.

Siden har han tænkt over det paradoksale i, at børn, unge og også voksne sidder foran computeren, hvor de bygger i spillet Minecraft eller dyrker grøntsager og sælger dem.

»Det ville give de fleste mennesker så meget mere at gøre nogle af de ting i virkeligheden.«

Han taler meget om at have en quest. Ordet er engelsk og bruges især om den opgave man netop skal løse i et computerspil. For Olliver Godvil er hans quest rykket ud i det virkelige liv. Her er opgaven ikke længere at tjene penge, men at skabe forandring hos børn og unge, så de finder deres helt egen livs-quest.

»Det handler om at have noget meningsfuldt at stå op til. Noget, der får én til at være glad.«

En føntørrer

Som 11-årig begyndte Olliver Godvil at smede.

»Jeg ved ikke, om jeg har mere ild i røven end andre, men jeg har en god evne til at få ting til at ske. Ikke bare sidde og tænke over, hvordan jeg skal gøre.«

Den første smedje satte han op i haven under en parasol. Han brugte en føntørrer til at blæse til ilden og gik i gang med at forme jern.

Siden kom flere kompetencer til.

Olliver Godvil lærte sig selv at lave webshops på Shopify. Som 14-årig blev han konsulent for en lokal virksomhed, hvor han lavede en webshop.

Han har dygtiggjort sig inden for salg, video og film, og på Syddjurs gymnsium spillede han i et band, som flere gange har været omtalt i avisen.

Der har allerede været en hel del iværksætterprojekter og omveje for den unge mand.

Et af de seneste projekter har blandt andet være at udvikle og sælge onlinekurser til unge, der ville bygge deres egen vejbod.

Det gik dog op for ham, at folk købte kurset, men mange kom aldrig i gang med at bygge vejboden.

Og det var præcis det modsatte af, hvad han ønskede.

Det første skridt

Idéen til smedjen i Grønfeld kom til ham i foråret. Som en smeltedigel af hans mange erfaringer. Et sted, hvor de kan blive til et konkret virke.

Og nu står den der. Den lille smedje med kun det absolut nødvendige for at få jernet til at gløde og hænderne til at arbejde.

Det passer godt til Olliver Godvils filosofi, og under halvtaget bestræber han sig på at give den videre til andre, blandt andet gennem workshops for børn og unge, hvor de lærer at bruge et gammelt håndværk.

Håndværket er midlet. Det egentlige mål er, at de oplever glæden ved at skabe med hænderne.

På workshoppen laver deltagerne en knagerække. Hesteskosøm varmes op til omkring 800 grader, så de mister hærdningen.

Hovedet bankes fladt med hammeren på ambolten, spidsen bøjes, træet slibes, og der bores huller. Derefter får de også mulighed for at vælge et frivilligt smedeprojekt, hvor de kan begynde på et større projekt, for eksempel en kniv.

Men ifølge Olliver Godvil er noget af det vigtigste ved workshoppen den sidste del.

»De får en idé med til noget, de let kan gå i gang med, når de er kommet hjem.«

Det er hans svar på den barriere, han selv oplevede som barn: at have lysten, men ikke vide, hvordan man kommer i gang.

»Det er ikke fordi, de unge ikke er motiverede. Det er de. De ved bare ikke, hvordan de skal komme i gang og tage det første skridt«

Han taler om de blokeringer, der kan opstå, før man overhovedet er begyndt: Det kan jeg nok ikke finde ud af. Hvor skal jeg starte? Det er nok dyrt at købe udstyret.

Og så har han iagttaget, at forældre nogle gange kan komme til at gøre det mere kompliceret, end det behøver at være.

»Man skal ikke være så fokuseret på at gøre det perfekt første gang eller være bange for fejl. Vores motto er, at hvis du ikke laver fejl, så er du ikke i gang.«

Hånd og hjerte

Ikke alle skal blive smede eller iværksættere, men hvis det står til Olliver Godvil, skal alle opdage, at de kan skabe noget selv.

Han tror på betydningen af rollemodeller. Og han mener, at noget af det bedste, forældre kan gøre for deres børn, er at påvirke, hvem de vælger som rollemodeller.

For ham var hans bedstefar en stor en af slagsen. Han tog Olliver i hånden og med ud i haven og på værkstedet og delte glæden ved at have bier med ham.

Steen Møller, som er en af grundlæggerne af Friland, har været en slags mentor for ham, og hans motto har sat sig fast: Man skal ud af hovedet og i stedet bruge hånd og hjerte.

Olliver Godvil ser et samfund, hvor mange børn og unge har det svært, hvor behovet for flere faglærte er stort, og hvor stadig flere diskussioner handler om skærmenes plads i børne- og ungelivet.

Samtidig oplever han, at noget grundlæggende er gået tabt: kontakten til håndværket og erfaringen med at skabe noget fysisk med sine egne hænder.

»Forandring kan faktisk begynde med en lille oplevelse: at et barn opdager, at det kan forme et stykke jern. Vi trænger bare generelt til, at flere går fra at forbruge til at skabe.«