Fortsæt til indhold

Frivillige holdt millionbyggeri på sporet – nu er svømmehal klar til stor genåbning

Omklædningsrummene i Auning Svømmehal har stort set stået, som de gjorde ved indvielsen i 1971. Nu venter en ny oplevelse efter million-renovering

Samfund

Budgettet lød på 9.106.000 kroner. Slutregningen lander på 9.117.000 kroner.

En forskel på blot 11.000 kroner er ikke meget i et projekt i en mere end 50 år gammel bygning, hvor overraskelserne dukkede op undervejs.
Det er de naturligvis særdeles stolte af i Auning Svømmehal, hvor man efter et år i murbrokker og byggestøv endelig er klar til at indvie sine fuldstændig renoverede bade- og omklædningsfaciliteter,

At det er lykkedes at holde det omfattende byggeri på sporet har én helt særlig årsag, mener centerchef i Auning Idræts- og Kulturcenter Jacob Bytoft.

En gruppe frivillige med de rette faglige kompetencer påtog sig opgaverne som byggeledere. Således har Hans Ulrik Jensen som tidligere murermester og Ole Bering som pensioneret revisor håndteret det henholdsvis praktiske og økonomiske i byggeprocessen.

Renoveringen af omklædningsrummene begyndte sidste år. Inden da var der ikke sket meget i rummene siden indvielsen af svømmehallen i 1972. Her er det centerchef Jacob Bytoft og bestyrelsesformand i Auning Svømmehal Jørn Gudmann, før omklædningsrummene blev skrællet helt ned. Arkivfoto: Simon Carlson

De to sidder i forvejen i svømmehallens bestyrelse, og derfor var det ifølge Hans Ulrik Jensen nærliggende, at de også involverede sig i selve byggeriet.

De frivillige har deltaget i byggemøder, ført fagligt tilsyn og gennemgået fejl og mangler.
Deres erfaring gjorde det muligt at træffe praktiske beslutninger på stedet uden at sende hver detalje forbi eksterne rådgivere. Sammen med håndværkerne har de løbende fundet en række af løsningerne på stedet, efterhånden som udfordringerne viste sig, og det kunne mærkes på pengepungen.

»Det har betydet rigtig meget, at det hele ikke har været detailprojekteret. Vi har i hvert fald sparet 250.000-300.000 kroner ved, at hver enkelt løsning ikke skulle detailprojekteres. Hvis der har været et problem, har vi taget det fysisk på stedet,« siger Hans Ulrik Jensen.

Nogle af de gamle rum viste sig blandt andet at være mellem 10 og 12 centimeter ude af vinkel. Under gulvene dukkede også uforudsete forhold op.

»Mine erfaringer som dommer i Voldgiftsnævnet fortæller mig, at sådan nogle byggesager hurtigt kan komme ud af kurs, men det har der slet ikke været tale om her, fordi samarbejdet med hovedentreprenøren og underleverandørerne bare har kørt,« uddyber Hans Ulrik Jensen.

Det er Bent Klausen i Ørum, der har haft hovedentreprisen på det omfattende projekt.

Ifølge svømmehallen har den frivillige byggeledelse samlet set sparet projektet for op mod en halv million kroner. Udgifterne til eksterne rådgivere er holdt på 555.000 kroner.

Det har haft stor betydning for roen i maven, fortæller centerchef Jacob Bytoft.

»For os, der går herude, kan det ikke siges tydeligt nok, hvad det betyder at have frivillige, som hjælper med sådan et projekt. De har fagligheden og opdager ting, som vi andre ikke har en chance for at opdage,« siger Jacob Bytoft.

Fra 1971 til næsten spa

Der er da også tale om en fuldstændig forvandling.
Før renoveringen stod omklædningsrummene i store træk, som da svømmehallen blev opført i 1971.

Siden var de primært blot blevet frisket op med maling. Rørene var nedslidte, der kunne komme meget lidt vand ud af bruserne, og skæve gulve gjorde rummene vanskelige at holde rene.

Nu er der lyse, varme fliser, der er gjort ekstra skridsikre i vådrummene. Der er nye skabe med elektroniske låse og lyse træbænke, moderne brusefaciliteter og små lysdetaljer, som gør rummene indbydende.

De halvskæve gulve og brusere, som ikke altid leverede tilstrækkeligt med vand, er skiftet ud med store lyse og ekstra skridsikre klinker, der er med til at levere et varmt udtryk i de nye baderum. Samtidig skulle der nu være garanti for, at der er vandtryk nok til at skylle shampooen ud af håret. Foto: Simon Carlson

Samtidig er de tidligere to omklædningsrum blevet til fire mindre afdelinger, der kan åbnes og lukkes efter behov.

Centret kan dermed skabe ekstra plads til større hold, men nøjes med at holde en del af faciliteterne åbne på stille tidspunkter og spare på rengøringen.

I omklædningsrummene er der desuden indrettet mindre båse, som kan lukkes af. Her kan gæster klæde om uden at stå foran de øvrige brugere.

Der er nu flere små omklædningsrum i det store rum, hvor man kan klæde om for sig selv bag en lukket dør. Det har balndt andet skoleeleverne allerede budt varmt velkommen. Foto: Simon Carlson

Den mulighed har blandt andet været efterspurgt af skoleelever, som kan være blufærdige ved at klæde om sammen med resten af klassen.

»Skoleklasserne har været rigtig glade for den løsning. Eleverne fandt ud af det med det samme og gik bare ind i båsene. Det var virkelig et godt valg,« siger Jacob Bytoft.

Flere muligheder for ældre og handicappede

Projektet handler dog om mere end nye fliser.
De nye rum giver mulighed for privat omklædning og bad, og handicapfaciliteterne er væsentligt forbedret.

Det gør det muligt for mennesker med handicap at få hjælp af en person af et andet køn uden at benytte fællesrummene. Et ægtepar, hvor den ene hjælper den anden, kan også klæde om sammen.

Svømmehallen kan nu også tilbyde et separat omklædnings- og baderum til eksempelvis en person, der er ved at skifte køn og derfor ikke føler sig tryg ved at vælge mellem herre- og dameomklædningen.

»Hvis nogen ringer og spørger, hvad vi kan tilbyde, fordi de er ved at skifte køn, er det fedt at kunne sige, at vi har et baderum, hvor de kan være for sig selv. Det er måske meget få mennesker, der spørger, men for dem kan vi nu tilbyde en løsning,« siger Jacob Bytoft.

»Hvis der kommer et hold med svært handicappede samtidig med en skoleklasse, kan de få et område for sig selv. Det kan være intimiderende at skulle have hjælp til at blive vasket, mens der står en masse nysgerrige børn,« siger Jacob Bytoft.

Det er absolut ikke intentionen, at Auning Svømmehal skal til at konkurrere med områdets større badelande. Til gengæld kan faciliteterne styrke svømmehallen blandt ældre, mennesker med handicap og andre med særlige behov.

»Vi kan ikke konkurrere på selve svømmehallen, for vi har en helt almindelig svømmehal. Men nu har vi nogle lækre faciliteter, og jeg tror, at vi kan gøre endnu mere for både handicappede og ældre,« siger han.

Fejrer også 25-års jubilæum

Renoveringen har kostet godt 9,1 millioner kroner. Svømmehallen har selv skaffet 3,7 millioner gennem egenfinansiering, fonde og sponsorer, mens Norddjurs Kommune har bidraget med resten.

Åbningen af de nye faciliteter sker med snoreklip af borgmester Kasper Bjerregaard på fredag 28. august klokken 13 for inviterede gæster og samarbejdspartnere.

Begivenheden falder i øvrigt sammen med 25-året for svømmehallens genåbning.

Den genåbnede 1. september 2001, efter at den havde været lukket som følge af en konkurs.

Derfor bliver afslutningen på renoveringen markeret med en jubilæumsweekend med forskellige aktiviteter og arrangementer for både børn og voksne, hvor hele byen således er inviteret.

Der bliver blandt andet mulighed for at møde konkurrencesvømmere, opleve opvisning og prøve store waterballs i bassinet.

Samtidig kan gæsterne se de nye omklædningsrum, og der vil være gratis adgang til svømmehallen i åbningsweekenden.

Se video: