Fortsæt til indhold

Populær slagter lukker

Slagter Byskov i Adelgade i Skanderborg kaster håndklædet i ringen.

Samfund
jro

»Det er med stor sorg, at jeg har valgt at lukke min elskede butik«

Sådan begynder et opslag på Slagter Byskovs Facebook-side.

Ejer Thomas Byskov skriver videre, at han bliver nødt til at lukke, da økonomien – på grund af færre kunder – ikke længere hænger sammen.

»Det har været en lang og svær beslutning efter næsten et helt liv som slagter,« skriver han videre.

Thomas Byskov håber, at han finder kan finde en, der vil overtage butikken, som han har ejet siden 2010, hvor han overtog den efter sin far.

»Min farfar kom til Skanderborg sammen med min farmor i 1953, og åbnede egen slagterbutik. Min far overtog butikken i 1976, og jeg selv tog over i 2010,« har Thomas Byskov tidligere fortalt til Din Avis.

Her fremgik det også, at Thomas Byskov er sjette generation slagter.

Slagteren har ikke umiddelbart noget nyt på bedding, men ifølge har han brugt en stor del af sin tid på forretningen.

»Så nu vil jeg prøve at være en bedre far, kæreste, familie og ven med tid og overskud. Så kommer der nok et nyt og spændende job til mig.«

Ifølge cvr-registret havde Slagter Byskov i juni 2026 10 ansatte.

Se video: