Skanderborg søgte 50 millioner – fik nul: Nu hvæsses sparekniven

Fra 50 millioner kroner til nul og niks på præcis så lang tid, som det tager at åbne en mail.

Det var resultatet, da der den 31. august kom svar på kommunens ansøgning om særtilskud fra den såkaldte § 16-pulje for særligt vanskeligt stillede kommuner.

Skanderborg havde søgt om 50 millioner kroner.

Kommunen får ikke en krone.

Og afslaget kunne næsten ikke være landet på et mere følsomt tidspunkt. Netop nu sidder politikerne og forhandler budgettet for de kommende år, og ifølge borgmester Frands Fischer (S) får de manglende millioner konsekvenser.

»Det korte af det lange er, at andre kommuner, der har fået afslag, melder ud om barske besparelser. I Skanderborg kommer det først og fremmest til at ramme os på likviditeten, men vi kommer også til at se på, hvad vi kan spare på,« siger han.

Fra 4.600 til 1.600 kroner

Skanderborg er blandt andet presset af en voksende befolkning med mange børn, store investeringer i skoler og dagtilbud og et udligningssystem, som reducerer kommunens økonomiske råderum markant.

Selv om Skanderborg har mange velstillede borgere, er det ikke det samme som, at kommunen har en stærk økonomi. Som kommunens økonomichef Thomas Astrup Bæk tidligere har forklaret til Din Avis:

»Helt grundlæggende kan man ikke sætte lighedstegn mellem borgernes økonomi og kommunens økonomi.«

Og så er der likviditeten – altså populært sagt pengene i kommunekassen.

Det var netop udsigten til en presset kommunekasse, der var en væsentlig årsag til, at Skanderborg denne gang søgte om 50 millioner kroner.

»Vi søgte puljen, fordi vi står foran store likviditetsmæssige udfordringer. At vi ikke får tilskud fra puljen, har den konsekvens, at vi i 2027 går ned i likviditet i kommunekassen,« siger Frands Fischer.

Ifølge borgmesteren har kommunen i 2026 en likviditet på cirka 4.600 kroner pr. borger.

I det budget for 2027, politikerne nu sidder med, ventes den at styrtdykke til omkring 1.600 kroner pr. borger.

»Vi har på den lange bane en okay økonomi med overskud på den ordinære drift. Men vi har store omkostninger, der skal afholdes i 2027, hvor vi blandt andet har udgifter til to nye børnehaver i Låsby og Virring. Og blandt andet derfor søgte vi puljen, da kriterierne, vi fik oplyst, var, at den blandt andet var til kommuner, der havde problemer i forhold til likviditeten.«

Kritiserer ændrede kriterier

Men det er ikke kun selve afslaget, Frands Fischer reagerer på.

Han retter samtidig en skarp kritik mod indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF), fordi kriterierne for fordelingen ifølge borgmesteren blev ændret, efter kommunerne havde sendt deres ansøgninger.

Da Skanderborg sendte sin ansøgning, var blandt andet demografiske og likviditetsmæssige udfordringer en del af grundlaget for at søge, fortæller han.

Men da afslaget kom, fulgte der ifølge Frands Fischer kriterier med, som kommunen ikke kendte, da ansøgningen blev sendt.

»Nu finder vi så ud af, at ministeren har ændret i kriterierne, så det er nogle nye kriterier, der har været gældende for fordelingen af puljen.«

Han peger blandt andet på befolkningstilbagegang, landdistrikter og udgifter til børn med særlige behov som kriterier, der har fået betydning.

»De kriterier har vi først fået oplyst nu sammen med afslaget. Havde vi kendt til de nye kriterier, havde vi nok ikke søgt, men det var ikke det, vi fik oplyst.«

Særligt kriteriet om befolkningstilbagegang undrer borgmesteren.

»Befolkningstilbagegang bliver man jo allerede kompenseret for via udligningen. Nu bliver de kommuner så dobbeltkompenseret. Kriterierne har ændret sig, og det går så ikke vores vej.«

Frands Fischer understreger, at Skanderborg ikke bare har sendt en ansøgning af sted i håbet om at få del i en pose penge. Kommunen søgte ikke puljen de foregående to år, fordi man dengang vurderede, at Skanderborg ikke passede til kriterierne.

Men det mente kommunen, at den gjorde denne gang. Eller gjorde, indtil kriterierne blev ændret.

36 millioner skal findes et sted

Samtidig peger borgmesteren på en anden regning, som presser kommunens budget.

Skanderborg har ifølge Frands Fischer selv skullet finde 36 millioner kroner til at finansiere minimumsnormeringerne i kommunens daginstitutioner.

»Jeg er superglad for minimumsnormeringerne, men jeg er nødt til at påpege, at når regeringen påstår, at minimumsnormeringerne er fuldt finansieret, så gælder det altså kun for kommuner med et gennemsnitligt antal børn. Skanderborg har mange flere børn end gennemsnittet. De penge mangler vi nu.«

Og det er netop kombinationen af mange børn, store anlægsudgifter og en presset likviditet, som ifølge borgmesteren gør Skanderborg sårbar i de kommende år.

At der nu skal ses på besparelser, lægger borgmesteren ikke skjul på. Hvor meget der kan blive tale om, vil han dog ikke sætte tal på, så længe budgetforhandlingerne er i gang. Han vil heller ikke svare på, om afslaget gør en skattestigning mere sandsynlig.

Frygter næste runde om udligning

Afslaget har også fået Frands Fischer til at rette blikket længere frem.

For snart venter nye diskussioner om det kommunale udligningssystem, og her gør forløbet omkring § 16-puljen ham bekymret.

»Jeg kan blive bekymret for, om politikerne på Christiansborg egentlig forstår de udfordringer, vi som vækstkommune står over for, og de konsekvenser, det får, når de ændrer på kriterierne undervejs.«

Han mener, at Skanderborg bliver klemt mellem på den ene side at være en kommune med mange velstillede borgere og på den anden side at have en befolkningssammensætning, der kræver store kommunale investeringer.

»Det er rigtigt, at vi har mange velstillede borgere, men når vi kører vores økonomi gennem udligningsmodellen, er vi den kommune med det største fald – og samtidig er vi en kommune med virkelig mange børn.«

Derfor skurrer det hos borgmesteren, når regeringen samtidig opfordrer kommunerne til selv at tage ansvar for deres økonomi.

»Det problem er det ikke lykkedes os at forklare ministeren, når vi får besked på at tage ansvaret for økonomien på os. Vi har en stor demografisk udfordring.«

Og afslaget på de 50 millioner kroner har ikke ligefrem gjort hans bekymring mindre.

»Når man er en regering, der laver minimumsnormeringer og siger, man gerne vil gøre noget godt for børnene i daginstitutionerne og folkeskolen, så havde jeg da ønsket, at det også kunne ses i den måde, økonomien udmøntes på. Det har jeg svært ved.«