»De ser kun mit CPR-nummer«: Syg borger i Syddjurs sendt på ressourceydelse midt i genoptræning

Snart 59-årige Hanne Høgh Larsen fra Ryomgård stiller spørgsmål ved, hvorfor Syddjurs Kommune vurderer hendes sag anderledes end hendes egen læge.

Kommunen afviste i juli 2026 at forlænge hendes sygedagpenge. Ifølge kommunen var det for usikkert, om hun ville være klar til en arbejdsprøvning seks måneder efter en knæoperation.

Forløbet begyndte i september 2025, da Hanne Høgh Larsen måtte stoppe som delikatesseassistent. Efter mere end 20 år i branchen blev de fysiske belastninger for store. Den 15. januar 2026 blev hun sygemeldt med svær stress, angst og depression.

Samtidig fik hun flere smerter i knæ, hofter og lænd.

Røntgenbilleder og MR-scanninger viste svær slidgigt i begge knæ og begyndende slidgigt i venstre hofte.

Den 12. juni 2026 blev hun opereret på Regionshospitalet Randers og fik indsat en knæprotese i venstre knæ. Hun har fortsat slidgigt i højre knæ og begyndende slidgigt i venstre hofte.

Efter operationen fulgte en længere periode med genoptræning.

Hanne Høgh Larsen fortæller, at hun har haft smerter og psykiske udfordringer. Hun siger samtidig, at hun arbejder målrettet med genoptræningen og har tæt kontakt til sin læge og en bisidder fra lægehuset.

Uenighed om vurderingen

Jobcenter Syddjurs vurderede, at Hanne Høgh Larsen ikke opfyldte betingelserne for at få forlænget sine sygedagpenge efter 31. juli 2026.

Hanne Høgh Larsens praktiserende læge skrev i en lægeerklæring af 13. juli 2026: »Tidligst omkring 6 måneder efter knæproteseoperationen, og først når den postoperative (efter operationen, red.) genoptræning er afsluttet og funktionsniveauet er stabiliseret, vurderes det realistisk at iværksætte en arbejdsprøvning. Denne bør anlægges skånsomt mhp. bestemmelse af den arbejdsevne, der måtte være i rest.«

Kommunen fastholdt dog, at der ikke var tilstrækkelig sikkerhed for, at en afklaring kunne ske efter seks måneder.

Kommunens afgørelse lød »Det vurderes på baggrund af de lægelige oplysninger i sagen, at det på sigt vil være nødvendigt at iværksætte afklarende foranstaltninger. Det fremgår af LÆ 125 fra praktiserende læge d. 13/7-2026, at dette tidligst kan ske 6 måneder efter knæproteseoperationen d. 12/6-2026 og når stresssymptomerne er stabiliseret. Det vurderes at der ikke med tilstrækkelig sikkerhed, kan iværksættes afklarende foranstaltninger efter 6 måneder, da dette afhænger af bedring både af fysiske og psykiske symptomer. På baggrund af ovenstående vurderer vi ikke, at du på nuværende tidspunkt lever op til forlængelsesmuligheden.«

Hanne Høgh Larsen indsendte en partshøring, men kommunen fastholdt afgørelsen.

Hun klagede derefter over afgørelsen.

Den 21. august 2026 sendte kommunen sagen videre til Ankestyrelsen.

Ifølge Hanne Høgh Larsen har Ankestyrelsen kvitteret for modtagelsen 16. september 2026 og oplyst, at der kan gå op til otte måneder, fra sagen er modtaget, til der foreligger en afgørelse.

Fra sygedagpenge til ressourceforløbsydelse

Fra 1. august 2026 overgik Hanne Høgh Larsen til et jobafklaringsforløb. Det betyder, at hun nu modtager ressourceforløbsydelse i stedet for sygedagpenge. Ydelsen er væsentligt lavere end sygedagpengene.

Ifølge Hanne Høgh Larsen betyder det et indtægtstab før skat på over 10.000 kroner om måneden.

Hun fortæller, at hun fortsat har udgifter til medicin mod forhøjet blodtryk og kolesterol, som hun nu har svært ved at betale.

Kritik af politikerne

Hanne Høgh Larsen oplever, at hendes sag ikke er blevet vurderet individuelt, og at lægens vurdering ikke er blevet tillagt tilstrækkelig vægt.

Hun fortæller, at hun har mødt både empatiske og mindre forstående sagsbehandlere i systemet.

»De fleste sagsbehandlere ser kun cpr-nr. – kun nogle enkelte har set mennesket,« siger hun.

Hun undrer sig tillige over, at kommunalpolitikerne altid henviser til, at de ikke kan gå ind i enkeltsager.

»Jeg er rystet over, stadigvæk ikke at blive behandlet ordentligt i jobcentret efter at jeg er blevet sygemeldt. Og jeg er endnu mere rystet over at kommunalpolitikerne kan gemme sig bag sætningen ’Vi kan ikke gå ind i enkeltsager’. På den måde slipper kommunalpolitikerne for at tage ansvar og passe på syge og sårbare borgere, der bare rækker ud efter hjælp,« siger hun.

Hun spørger også, hvad der sker, hvis hun efter seks måneder viser sig at kunne gennemføre en arbejdsprøvning med de nødvendige skånehensyn?