Fortsæt til indhold

Åbent brev til Social- og beskæftigelsesudvalget - synes I, jeg bliver behandlet ordentligt og med respekt?

Debat
Hanne Høgh LarsenRyomgård

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I forbindelse med mit seneste læserbrev forelagde Din Avis det for Jesper Yde Knudsen for en kommentar - tak for det.

Det er ærgerligt, at politikerne ikke vil gå ind i den eller de konkrete sager. Det har jeg oplevet tidligere med andre politikere.

Jeg mistede en dygtig sagsbehandler lige inden jul - tilliden var næsten på plads. Jeg kunne måske være kommet i mål med hensyn til at komme i ordinært arbejde, hvis den pågældende sagsbehandler stadig var ansat. Kommet i mål med hensyn til ordinært arbejde, hvor jeg bliver rummet, ønsket og kan holde til både fysisk og mentalt

Det er ærgerligt, at politikerne ikke vil gå ind i den eller de konkrete sager

Den dygtige erhvervskonsulent, der også var tilknyttet min sag, er fraværende på ubestemt tid. Så nu har jeg ikke nogen.

Derfor står min sag stille på ubestemt tid, mens uret tikker (Hanne Høgh Larsen mister sin dagpengeret, medio juli 2026, red.).

Jeg har dog været i dialog med en leder fra jobcentret - endnu ved hun ikke, hvem min sagsbehandler er. Det er da skræmmende?