Den tavse stemme
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Ca. 0,7-1 % af den voksne befolkning i verden stammer.
I Danmark er der ca. 40-50.000 mennesker, der stammer, og lige så mange lider af løbsk tale fordelt på 98 kommuner.
Stammen opstår, når vi begynder at lære at tale, når vi er 2-3 år. Hos de fleste børn stopper det heldigvis igen inden skolestart.
Når voksne – forældre og pædagoger – spotter, at barnet har vanskeligt ved at tale, bør der reageres og sættes ind med hjælp. For stammer barnet? Eller er det løbsk tale? Det bør undersøges, samt sættes ind med hjælp fra en logopæd – jo tidligere indsats, jo bedre er det for barnet.
Jeg hører flere forældre fortælle, at de render panden mod en mur, når de henvender sig til pædagoger i børnehaven eller lærere på skolen, eller hos kommunen, når barnet er begyndt at stamme.
Alle kommuner bør have logopæder ansat, der har stor viden om stammen og løbsk tale – både hos børn, men bestemt også hos unge og voksne. Undervisningen bør gives i den kommune, den pågældende borger bor i. Mange, der stammer, har brug for undervisning i kortere eller længere perioder hele livet igennem.
Jeg har stammet siden før, jeg kom i skole – i over 50 år. Som barn var jeg til undervisning hos en logopæd i to korte perioder. Som 17-årig var jeg igen til undervisning hos en logopæd. To meget forskellige logopæder, som havde det tilfælles, at de ikke havde meget viden om stammeproblematikker.
Efter mødet med den sidste logopæd var jeg over 35 år om igen at turde række ud og bede om hjælp for min stammen. Denne gang med god virkning. Jeg mødte i 2021 – som 53-årig – en meget kompetent logopæd, som vidste meget om stammeproblematikker. En logopæd, som udover at se og høre stammen, også så det hele menneske, jeg også er. Samtidig gav logopæden mig et trygt rum at være i, når jeg kom til undervisning.
Den hjælp, jeg har fået i en meget sen alder, bør også gives til børn og unge i kommunen, når de eller deres forældre henvender sig til kommunen.
Jeg fik som voksen mulighed for at få den bedste hjælp og undervisning i kommunen. Men kommunen sender børn og unge til undervisning hos IKH i Aarhus. Hvorfor kan denne hjælp og undervisning til børn og unge ikke gives i kommunen?
Rigtig mange med stammen og/eller med løbsk tale er så invaliderede af deres talehandicap, at de ikke tør tale i det offentlige rum. De lider under det og har svært ved at begå sig verbalt – bliver mødt med uvidenhed og fordomme. For mange påvirker det også deres valg af erhverv/karriere. Det har jeg selv oplevet som talehandicappet. Samtidig kan der blive givet lavere karakter i skolen – i de mundtlige fag og til mundtlige eksamener udelukkende pga. stammen, selv om det faglige niveau er på højde med en ikke-stammer.
Dog er der også mange med stammen og/eller løbsk tale, der trodser deres talehandicap. De tør stille sig op på ølkassen og holde en brandtale – noget som mange ellers ikke tør.
Hvis jeg som barn havde mødt en logopæd, som havde den samme viden som min nuværende logopæd, ville mit liv så have set anderledes ud? Ville mine valg af karriere/erhverv have set anderledes ud? Jeg ville gerne have været skuespiller, men fik at vide, at det kan en, der stammer, ikke. Først i en sen alder finder jeg ud af, at mange dygtige skuespillere stammer, når de ikke er på scenen.
Os med stammen og/eller løbsk tale er alle vegne, i alle aldre og i alle samfundslag og i meget forskellige erhverv. Derfor er det vigtigt med åbenhed, fokus og synlighed for vores handicap.