Sådan fik Aarhus sin arkitektskole

Fra den 5. til den 11. oktober bliver arkitekturen sat på dagsordenen, når der bliver afholdt Aarhus Arkitekturuge 2026.

I løbet af ugen kan man deltage i et væld af aktiviteter, og på rådhuset udstiller Stadsarkivet i samarbejde med Stadsarkitektens Kontor og Tegnestuen SLETH smukke, originale tegninger fra arkivets gemmer. I anledning af Aarhus Arkitekturuge ser Stadsarkivet i denne uges artikel tilbage på Arkitektskolens oprettelse.

Blev trukket til Aarhus

Aarhus har siden slutningen af 1800-tallet haft flere prominente arkitekter boende, og i takt med at byen voksede i volumen og indflydelse, forstærkedes også miljøet for byens arkitekter. Af navne kan fremhæves kongelig bygningsinspektør Hack Kampmann, der omkring forrige århundredeskifte tegnede flere af byens til stadighed mest prominente bygninger som Aarhus Teater (1900) og Marselisborg Slot (1902), Axel Høeg-Hansen, der stod bag Aarhus Stadion (1920) og Aarhus Amtssygehus (1935), og byens første stadsarkitekt, Frederik Draiby, der blandt andet har tegnet kapellet på Vestre Kirkegård (1927) og Badeanstalten Spanien (1933).

Indtil 1960’erne var alle disse prominente arkitekter dog ikke uddannet i Aarhus, men i København, hvor landets eneste skole for arkitekter lå. Den københavnske skole var en del af Det Kongelige Akademi for de skønne kunster, der var blevet grundlagt i 1754 under navnet Det Kongelige Danske Skildre-, Billedhugger- og Bygnings-Academie i Kiøbenhavn, som en gave til Frederik 5., og var landets eneste sted, hvor arkitekter blev uddannet.

I Aarhus førte byens hurtige vækst i starten af 1900-tallet til, at embedet som Stadsarkitekt blev oprettet i 1919, og gennem årene blev flere arkitektkonkurrencer udskrevet om opførelsen af store offentlige bygninger. Som eksempel kan nævnes året 1931, hvor arkitekterne Kay Fisker og C.F. Møller vandt konkurrencerne om at tegne både Aarhus Kommunehospital og Aarhus Universitet (sidstnævnte i samarbejde med Povl Stegmann). Arbejdet på de to store projekter gjorde, at C.F. Møller flyttede sin tegnestue fra København til Aarhus, hvor han og tegnestuen slog rødder.

Ligesom C.F. Møller blev også mange andre arkitekter lokket til Aarhus, og med et voksende arkitektmiljø fulgte også flere udstillinger, hvoraf mange blev afholdt af Akademisk Arkitektforening.

En jysk arkitektskole

I 1937 blev der for første gang talt for oprettelsen af en jysk arkitektskole. Det skete i et anonymt indlæg i tidsskriftet Bygmesteren, formentlig skrevet af den daværende overlærer ved Bygmesterskolen i Aarhus, Povl Stegmann. Med den byggetekniske skole i Aarhus og med troen på byen som et kulturelt midtpunkt for Jylland mente forfatteren, at der burde ”oprettes en Arkitekturskole ved Aarhus Universitet, og en saadan Skole kan ved sin Konkurrencemulighed med det københavnske Akademi muligvis bidrage til at skabe den Fornyelse indenfor dansk Arkitektur vi alle kan se må komme.”

Den 26. august 1937 gav Århus Stiftstidende indlægget en fyldig omtale og konkluderede, at forslaget havde ”Krav paa den største Opmærksomhed.” Men så kom krigen, og man fik andet at tænke på.

Først med velfærdsboomet i slutningen af 1950’erne og begyndelsen af 1960’erne, hvor de aarhusianske arkitektfirmaer begyndte at mangle arbejdskraft, kom oprettelsen af en arkitektskole igen på dagsordenen. Den 5. maj 1962 nedsatte lokalafdelingen under Akademisk Arkitektforening en ”Komité vedrørende oprettelse af en arkitektskole i Jylland” – med 17 repræsentanter for den jyske arkitektstand. Borgmester Bernhardt Jensen, sognerådsformand Th. Jensen fra Brabrand-Aarslev Kommune, fire jyske folketingsmedlemmer samt rektor for Aarhus Universitet, dr. phil. H. Bach, blev inddraget i komiteens arbejde.

I 1962 stillede kommunen den gamle købmandsgård, Seest Gård (også kendt som Raaes Gård) på Nørreport, til rådighed for en ny arkitektskole, og målet var en skole med 100 studerende, så der hvert år kunne udklækkes 25 nye arkitekter.

Komiteen fik foretræde for kulturminister Julius Bomholt og arbejdede blandt andet med at udvikle undervisningsplaner osv. I begyndelsen af 1963 nedsatte Kulturministeriet et udvalg vedrørende ”En arkitektskole i Jylland”, og ca. halvandet år senere, den 4. september 1964, tiltrådte Finansudvalget et aktstykke om oprettelse af en arkitektskole i Aarhus.

De studerende arbejdede med motorvej

Den 4. oktober 1965 kom så endelig dagen, hvor Arkitektskolen i Aarhus kunne byde de første studerende velkommen. I et beskedent auditorium, indrettet i netop Seest Gård i Nørreport 20, bød rektor, professor C.F. Møller, skolens 52 studerende velkommen. Til stede var også skolens øvrige syv undervisere, heriblandt de to nyudnævnte professorer, Nils-Ole Lund og Johan Richter, samt lektorerne Arne Karlsen, Johannes Exner og Sven Hansen samt administrator Arne Sørensen.

Den gamle købmandsgård var dog stadig én stor byggeplads; tvunget af omstændighederne blev den første opgave for alle studerende derfor en landskabsopgave, så arbejdet kunne foregå uden for skolen. Opgaven lød: ”Den østjyske motorvejs linjeføring ved Ejer Bavnehøj”.

Af samme grund måtte lærergruppen også mødes privat for at forberede undervisningen af de kommende studerende. Møderne foregik i C.F. Møllers have på Stadion Allé. C.F. Møller var kendt for sin påholdenhed, og det forlyder, at han på lærermøderne serverede guldøl til professorerne, mens lektorerne måtte nøjes med almindeligt øl.

Skolen blev hurtigt populær, og i oktober 1968 havde skolens studerende inviteret over 100 afviste ansøgere til protestmøde for at diskutere, hvordan de afviste unge alligevel kunne modtage undervisning. De studerende var klar over, at det nok ville medføre pladsproblemer, men udtalte til lokalpressen, at det nok kunne løses, hvis man var positiv. Mødet mundede ud i, at 11 afviste ansøgere i november mødte op til undervisning på lige fod med skolens elever – dog ikke med ledelsens billigelse.

Fra købmandsgård til nybyg

Placeringen på Nørreport 20 var tænkt som en midlertidig løsning, derfor var istandsættelsen af bygningerne også nøjsom. I Kulturministeriet forestillede man sig, at der inden for få år skulle opføres et helt nyt kunstakademi syd for byen i Skåde Bakker, hvor arkitekter, malere og billedhuggere var sammen – som på Akademiet for de Skønne Kunster på Charlottenborg i København.

Sådan gik det ikke. I mere end 50 år havde Arkitektskolen hovedadresse på Nørreport 20 – suppleret med otte øvrige omkringliggende adresser. I 2021 flyttede arkitektskolen til Godsbanearealerne på adressen Exners Plads 7, hvor de kunne indtage en helt ny bygning tegnet af ADEPT med et smukt bibliotek tegnet af Praksis Arkitekter.