Skolernes gæld vokser med 11 millioner: Næsten hver anden folkeskole er i økonomisk knibe

De røde tal breder sig på skolerne i Skanderborg Kommune.

Ved årets begyndelse havde skolerne tilsammen en gæld på 16 millioner kroner. Nu ventes den at nå 27 millioner kroner ved årets udgang.

Det fremgår af kommunens seneste budgetopfølgning, som Børne-, Unge- og Familieudvalget behandlede 7. oktober.

Fem af kommunens 18 folkeskoler er allerede på økonomisk handleplan. Med de nuværende forventninger bliver yderligere tre omfattet. Dertil kommer de to specialskoler Hørningskolen og Jeksendalskolen.

Dermed står næsten halvdelen af de almindelige folkeskoler til at skulle følge en plan for at få økonomien tilbage på sporet.

»Det er klart, at det er noget, vi har stor opmærksomhed på, når flere skoler har et merforbrug og har svært ved at holde sig inden for rammerne af deres budget. Det er et fælles problem, når nogle skoler har en dårlig økonomi,« siger skolechef Peter Bech Milsgaard.

Specialtilbud presser økonomien

Når en skole får færre elever, kan det betyde færre penge. Men udgifterne til lærere og undervisning falder ikke nødvendigvis i samme takt. Og når et barn får brug for et specialtilbud, kan det slå et mærkbart hul i skolens budget.

Peter Bech Milsgaard peger især på specialområdet som forklaring på skolernes økonomiske problemer.

»Noget af det, vi kan se, når vi sammenligner os med andre kommuner, er, at vi bruger forholdsvis meget på specialtilbud. Der kan også være andre årsager, der ligger bag merforbruget, men det er primært det med specialområdet.«

Ifølge skolechefen kan en skole miste over 200.000 kroner af sit budget, når en elev får brug for et specialtilbud. Sker det midt i skoleåret, er det svært at tilpasse udgifterne hurtigt.

»Midt i et skoleår er det svært at justere, men over tid er det lettere at omstrukturere,« forklarer han.

Ifølge skolechefen skal skolerne tilpasse deres øvrige udgifter, når elever overgår til specialtilbud. Det handler ikke om at holde elever tilbage fra et tilbud, de har brug for, men om at få budgettet til at hænge sammen.

På specialskolerne er presset anderledes. Jeksendalskolen har ifølge kommunens budgetmateriale faldende elevtal samtidig med stigende behov for ressourcer. På Hørningskolen er elevtallet uændret, men elevernes behov kræver flere ressourcer.

Ud af de røde tal

En økonomisk handleplan iværksættes, hvis skolens samlede underskud ved årets afslutning overstiger tre procent af budgettet.

Kommunens økonomifolk hjælper skolerne med at udarbejde planerne, og der følges tæt op. Ifølge skolechefen handler det blandt andet om at skelne mellem engangsudgifter og udgifter, der fortsætter år efter år.

»Vi skal undgå, at det bliver en ond spiral, men vi skal heller ikke handle overilet,« siger Peter Bech Milsgaard.

Der er også skoler, hvor gælden er på vej ned. Låsby Skole ventes eksempelvis at reducere sin gæld med knap en million kroner i år, mens Virring Skole ventes at nedbringe den med cirka en kvart million.

For de fem folkeskoler, der allerede har en handleplan, forventer kommunen samlet at reducere gælden med 6,1 millioner kroner i 2027.

11.000 kroner mindre pr. elev

Mens flere skoler kæmper med underskud, viser Danmarks Statistiks regnskabstal, at Skanderborg i 2025 havde landets tredjelaveste nettoudgift pr. folkeskoleelev. Kun Kolding og Nordfyns lå lavere.

Skanderborg brugte 74.742 kroner pr. elev mod 85.973 kroner på landsplan. Det er godt 11.000 kroner mindre – en forskel på cirka 13 procent.

Tallene fra Danmarks Statistik omfatter blandt andet undervisning, skolernes administration, rengøring og lokaler. Udgifter til specialskoler indgår ikke.

Det rejser spørgsmålet, om skolerne faktisk har penge nok til at løse deres opgaver.

Peter Bech Milsgaard henviser til, at kommunen nu analyserer den nuværende tildelingsmodel – altså den model, der afgør, hvordan pengene fordeles mellem skolerne.

»Her ser vi også på, hvordan andre kommuner fordeler ressourcerne til skolerne. Vi har lige nu en model, der fordeler på socioøkonomiske forhold. Vi skal have en model, der giver bedst mening.«

Analysen skal blandt andet undersøge betydningen af elevtal og klassetal, fordelingen af inklusionsmidler og de beløb, skolerne afgiver, når elever overgår til specialtilbud. En eventuel ny model skal efter planen bruges fra skoleåret 2027/28.

Flere penge – men endnu ingen afklaring

Samtidig er der udsigt til flere penge til skolerne.

I kommunens budgetaftale er der afsat fem millioner kroner ekstra i 2027, ti millioner i 2028 og 20 millioner kroner årligt fra 2029. Pengene kan blandt andet bruges til to-voksenordninger og kompetenceudvikling.

»Politikerne anerkender, at der er brug for en ekstra økonomisk saltvandsindsprøjtning til skolerne – der er virkelig brug for pengene der,« siger Peter Bech Milsgaard.

Oven i det har regeringen i sit finanslovsforslag foreslået 900 millioner kroner til folkeskolen i 2027. Pengene skal blandt andet give et generelt løft og målrettes 100 skoler med de svageste resultater i dansk og matematik. Hvor meget der vil tilfalde Skanderborg, er endnu uvist.