Forældre slår alarm: Frygter skolerne skal vinke farvel til de lovede millioner

»Vi er simpelthen nødt til at råbe politikerne op nu. Flere skoler har af forvaltningen fået at vide, at de kan skyde en hvid pind efter de 20 mio. kroner, som blev lovet i valgkampen. Det kommer ikke til at ske – tværtimod ser vi ind i besparelser på 25 mio. kroner.«

Sådan lyder advarslen fra Jane Hagelskjær, formand for skolebestyrelsen på Morten Børup Skolen, som sammen med andre forældrerepræsentanter på tværs af Skanderborg Kommune nu slår alarm over udviklingen på skoleområdet.

Op til kommunalvalget i efteråret stod flere af de samme forældre bag et valgmøde, hvor folkeskolernes økonomi var i centrum. Budskabet dengang var, at skolebudgetterne i årevis havde været så pressede, at det havde konkrete konsekvenser ude på skolerne.

Skanderborg Kommune bruger under landsgennemsnittet i tildeling per barn i folkeskolen, og skoleområdet har været presset i mange år. På valgmødet lovede flere partier at arbejde for flere midler til folkeskolerne. Konkret lovede Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre at arbejde for 20 mio. kroner ekstra om året til skolerne fremover.

Nu frygter forældrene, at virkeligheden går i den stik modsatte retning. I stedet for et økonomisk løft oplever flere skoler, at de bliver bedt om at finde nye besparelser og skabe balance i budgetterne.

Skolerne er presset nu

»Vi tror ikke, politikerne er klar over, hvad der foregår. Flere skoler er blevet bedt om at skabe balance i budgettet her og nu. På Morten Børup Skolen skal vi finde fem millioner ret hurtigt,« forklarer Nadja Herholdt, der er næstformand i skolens bestyrelse.

Hun beskriver en skole, hvor konsekvenserne allerede er meget konkrete.

»Det er virkelig heftigt, det der sker hos os. Vi har ingen tolærerordning og ringe mulighed for differentieret undervisning. Vi må skære ned på læsevejledning, ordblindeindsatsen bliver skåret kraftigt ned, og lejrskolen forsvinder. Og selvom der kommer en ny årgang på 9. klasse, har vi ikke råd til at ansætte lærere til dem,« siger hun.

For Jane Hagelskjær og Nadja Herholdt er de mange år med underskud et klart tegn på, at det ikke er muligt at drive skole for det beløb, Morten Børup Skolen får tildelt.

Flere andre folkeskoler står ifølge forældrene i en lignende situation. Det, sammenholdt med udsigten til nye besparelser, er baggrunden for, at de nu har sendt et fælles brev til samtlige medlemmer af byrådet.

»Hvis ikke vi råber op nu, så tror de, alt er godt,« konstaterer Jane Hagelskjær.

Hun understreger, at brevet ikke er tænkt som en skideballe til politikerne, men som en advarsel om, hvad der er ved at ske.

»Vores ærinde er ikke en løftet pegefinger over for politikerne, men at spørge, om de er klar over, hvad der finder sted, samtidig med at de går og tror, at nu skal der endelig gøres noget godt på skoleområdet,« siger hun.

Alt for sårbar økonomi

Forældrene understreger, at der efter deres opfattelse ikke længere er noget fedtlag at skære væk. Tværtimod beskriver de en skolevirkelighed, hvor der i forvejen er skåret helt ind til benet.

Poul Carstensen, der er forældrerepræsentant i skolebestyrelsen på de to specialskoler Hørningskolen og Jeksendalskolen, peger på, at den nye tildelingsmodel, som efter planen træder i kraft til august, især vil ramme specialskolerne og gøre det endnu sværere at få økonomien til at hænge sammen.

Samtidig peger Rasmus Hildegaard, der er forældrerepræsentant i skolebestyrelsen på Skovby Skolen, på, hvor sårbar økonomien er, hvis bare få elever flyttes fra almenområdet til specialtilbud.

»Når vi kigger på regnskabet, så er vores eneste indtægt de penge, der følger med for hver elev. Ryger bare et par børn videre, så kuldsejler hele budgettet. Vi er der, hvor vi nu kigger på, hvor meget vi kan spare på papir, blyanter og kuglepenne, selvom det jo intet giver i det store billede,« siger han.

Også på Morten Børup Skolen oplever man, at økonomien i almenområdet bliver presset, når elever visiteres videre til specialtilbud. Ifølge Nadja Herholdt kan det være med til at sætte en negativ spiral i gang.

»Man gør alt, hvad man kan for at beholde dem i det almene så længe som muligt, fordi det udhuler budgettet at sende dem videre. Det afføder nok i virkeligheden, at endnu flere børn på sigt får behov for specialtilbuddene,« siger hun.

Vil holde politikerne fast

De 20 mio. kroner, som flere partier lovede i valgkampen, ville langt fra have løst problemerne. Men pengene ville have været et vigtigt signal om, at politikerne havde forstået alvoren, konstaterer forældrene.

»De 20 mio. kr. er jo kun et symbol. I virkeligheden så forslår de jo som en skrædder et vist sted, når de fordeles ud på alle skolerne. Helt grundlæggende er det økonomiske grundlag for skolerne i Skanderborg Kommune alt, alt for lille,« understreger Poul Carstensen.

Det er netop det budskab, forældrene nu ønsker at få frem til politikerne: at yderligere besparelser vil få store konsekvenser for både undervisning, trivsel og skolernes mulighed for at løfte deres opgave.

»Vi bliver nødt til at gøre politikerne opmærksomme på, hvordan virkeligheden ser ud herude på skolerne. Skal vi spare, så har det ret vilde konsekvenser. Det er alt for nemt at sidde på Fælleden og kigge i et regneark, uden at have forståelsen for de menneskelige konsekvenser« siger Jane Hagelskjær.