Hvordan ser undervisningen egentlig ud i en specialklasse? Det fortæller tre ansatte på Columbusskolen
Struktur og tryghed går hånd i hånd på Columbusskolen, hvor daglige rutiner hjælper elever med især adhd-diagnoser til at genfinde fællesskaber.
På Columbusskolen i Skovby ligner mange dage hinanden.
Selvom det udefra måske kan lyde lidt kedeligt, er der en vigtig pointe med det. Det giver nemlig struktur, og struktur er et helt centralt begreb på det specialiserede område inden for undervisning.
Columbusskolen er nemlig det, der hedder en specialklasserække. De elever, der går der, har primært en adhd-diagnose, som gør det svært for dem at blive rummet i en almen skoleklasse.
»Når nye elever starter her, mangler de ofte selvværd. De har oplevet nok nederlag,« siger Ole Juhl Jeppesen, der har været lærer på skolen i over 20 år.
I år kan Columbusskolen fejre 25-årsjubilæum. Da skolen i sin tid startede, var der 12 børn og syv ansatte. I dag går omkring 50 børn på skolen, der har 26 ansatte.
Struktur og natur
For at skabe en gennemgående struktur på Columbusskolen er der nogle ting, der går igen i hvert eneste klasselokale. På tavlen kan du altid finde et program for dagen. Ofte er det ledsaget af en pil, der viser eleverne præcist, hvor langt de er kommet i deres skoledag.
På tavlen er der også en timer, som sættes i gang, når en undervisningstime starter. Så kan eleverne altid se, hvor lang tid der er tilbage. Der er omkring seks elever i hver klasse.
»Vi insisterer på struktur, selvom nogen synes, det kan være svært i starten. Vores erfaring er bare, at det virker tryghedsskabende, når de først er faldet ind i strukturen,« siger Jannie Thomsen, der er afdelingsleder på Columbusskolen, og fortsætter:
»Det allermest særlige ved Columbusskolen er, at vi kan møde hvert enkelt barn og deres behov, samtidig med de falder ind i en struktur.«
Noget andet, der er særligt for Columbusskolen, er, at de er meget fokuserede på forskellige måder at lære på.
»Vi bruger for eksempel naturen og bevægelse til at lære – også madlavning. Vi har blandt andet en friluftsvejleder og en naturvejleder tilknyttet,« siger afdelingslederen og fortsætter:
»Vi har en gruppe af drenge, der har et forløb, hvor de er meget i skoven. Her laver de samarbejdsøvelser og lærer om skoven, planter og dyr. De læser også om det, så det er ikke sådan, der ikke er traditionel undervisning. Vi forsøger bare at lave danskundervisningen på en anden måde.«
Elever sluses langsomt ind
Når en elev bliver visiteret til Columbusskolen, har de ofte længe stået uden for fællesskabet på den skole, som de gik på før. Derfor skal de lære at være en del af et fællesskab, lære at gå i skole og nogle gange lære at binde deres egne sko og bære deres egen taske igen, når de starter på Columbusskolen.
»De har mistet troen på sig selv, og at de godt kan. Derfor kan det godt tage lang tid, før de bliver en del af et fællesskab igen. Det er en hård proces, fordi de føler sig svigtet af både voksne og andre børn. Der kan godt gå et år, før et nyt barn er oppe på fuld skoletid,« fortæller Jannie Thomsen.
Derfor starter skolen nogle gange med at tage på hjemmebesøg hos nye børn. En medarbejder tager hjem og besøger barnet og familien. Næste skridt er at få barnet med ud. Det kan for eksempel være ved at cykle forbi skolen og hjem igen.
»Vi har også en hundedame tilknyttet, som har en hund, Siska, der er uddannet skoleservicehund. Hun kan for eksempel mødes med et nyt barn ude på parkeringspladsen, så de kan følges ind. Så starter de måske dagen sammen i det, vi kalder Det Rolige Rum. Nogle gange er forældrene med helt inde på skolen. Så sidder de enten i klasselokalet eller helst lige uden for,« siger afdelingslederen og fortsætter:
»Vi tager små skridt, og lige så stille sluser vi dem ind. Det kan tage et helt år, og det er meget ressourcekrævende, men vores erfaring er, at det er det eneste, der hjælper.«
Laver fortællingen om
Pædagog Irma Westberg fortæller, at de på skolen arbejder med en narrativ tilgang til det praktiske.
»Det handler om, at du er og bliver det, der bliver fortalt om dig, og det, du selv fortæller,« siger hun og fortsætter:
»Nogle af børnene kan godt have et billede af sig selv som en, der altid bliver sur, eller en, der kaster med ting, og så er det vigtigt, at vi snakker med dem om, hvad de ellers er. Ofte kan de ikke lide den historie om dem selv, og derfor prøver vi at lave narrativet om.«
Hvis der sker noget uhensigtsmæssigt, snakker personalet også med eleverne om, hvad der skete, men lige så meget hvorfor det skete.
»”Hvad gjorde det ved dig? Fik du ondt i maven? Blev du sur i hovedet?”. Så kan vi fjerne skylden og skammen. Det er nemmere at snakke om det, når det er noget uden for dig selv. ”Og hvad gør vi så med den surhed? Kan vi kalde den noget? Kan du tegne den?”. Vi gør det til noget, der ikke er en fejl ved dem. De føler sig forkerte nok i forvejen,« siger Irma Westberg.
Ser ikke bare adfærd
Afdelingsleder Jannie Thomsen fortæller, at en vigtig del af arbejdet på Columbusskolen går ud på at være nysgerrig.
»Vi kigger altid bag mennesket. Vi kigger på, hvorfor børnene gør, som de gør. Vi ser ikke bare adfærden. Det er vores opgave at finde ud af, hvad årsagen er. Når vi finder den, giver det hele som regel mening, og så har vi noget, vi kan arbejde med,« siger hun og fortsætter:
»Vi har fokus på empati og sympati, og vi bliver ved med at være nysgerrige på, hvorfor vi er, som vi er, og hvorfor vi gør, som vi gør. Ellers er de helt fortabte, de her børn. De bliver afskrevet af samfundet og ulykkelige.«
Derudover har skolen et stort fokus på fællesskaber – både store og små. Det kan være en-til-en-fællesskaber, men det kan også være en gruppe kun for piger, der er i undertal på skolen.
»Det betyder noget for alle børn at have venner,« siger læreren Ole Juhl Jeppesen.
Den største drøm
Columbusskolen har elever fra 0. klasse til og med 6. klasse. Når eleverne skal videre i udskolingen, flytter de fleste af dem til Skolen på Finlandsvej i Skanderborg.
De to skoler har ifølge afdelingsleder Jannie Thomsen et godt samarbejde.
»Vi holder møder med dem om hver elev, så vi er helt skarpe på, hvad de skal øve, inden de starter i udskolingen. Målet er, at eleverne skal tage de obligatoriske eksamener, men det skal ikke føles som et langt nederlag. Så kan det være, de kun skal op i dansk og matematik i stedet,« siger hun.
Hun fortæller, at elever, der har gået på Columbusskolen, generelt »klarer sig okay«.
»Vi får af og til besøg af gamle elever, så vi ved, at de klarer sig okay. Mange får en erhvervsuddannelse, men der er også nogen, der får en gymnasial uddannelse. Men det vigtigste er, at de lærer at håndtere deres eget liv. Det er det, de allermest drømmer om. Det og så at blive en del af et fællesskab,« siger hun.