Kommunernes økonomier presses: Seks ud af ti nye kroner er gået til specialiserede områder siden 2018

Hver gang kommunernes udgifter til velfærd er øget med ti kroner siden 2018, er seks kroner gået til at dække nye udgifter på det specialiserede social- og undervisningsområde.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Med andre ord ryger investeringerne i høj grad uden om de almene velfærdsområder.

Det viser en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Kommunernes Landsforening.

Helt præcist er 61 procent af realvæksten i kommunernes serviceudgifter gået til det specialiserede social- og undervisningsområde i perioden 2018-2025.

Færre penge til almene områder

Det specialiserede social- og undervisningsområde dækker over udgifter til børn, unge og voksne med særlige behov og specialundervisning i folkeskolen.

»Det er ikke overraskende, hvis mange har svært ved at forstå, at kommunerne har fået de økonomiske løft, som de har læst om i medierne i de senere år. En stor del af pengene går til specialområder, så man mærker det i meget lille grad i almene dagtilbud, skoler og ældrepleje,« siger Lars Andersen, der er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i pressemeddelelsen.

Hvor kommunerne i 2018 samlet brugte cirka 80 milliarder kroner på de nævnte specialområder, brugte de i 2025 omkring 93 milliarder kroner.

»Når udgifterne på specialområderne vokser, er der færre penge til de almene områder, som også trænger til investeringer,« siger direktøren.

Botilbud står for 40 procent af stigningen i udgifterne til det specialiserede social- og undervisningsområde siden 2018, så kommunerne nu bruger cirka 27 milliarder kroner alene på det område. Det er næsten dobbelt så meget, som kommunerne samlet bruger på det specialiserede skoleområde, hvilket er cirka 15 milliarder kroner.

Store forskelle blandt kommunerne

Analysen viser også, at der er stor forskel på, hvor mange penge kommunerne bruger på det specialiserede social- og undervisningsområde.

I Lolland Kommune bruger man 26.490 kroner per indbygger på det specialiserede social- og undervisningsområde. I Dragør bruger kommunen 10.900 kroner per indbygger.

»Nogle kommuner har over dobbelt så høje udgifter til specialområder som andre. Det understreger, at der skal tages mere højde for den enkelte kommunes udgifter, når staten uddeler økonomiske tilskud. Der kan være stor forskel på, hvor mange borgere med særlige behov hver kommune har,« siger Lars Andersen og fortsætter:

»Hvis udgifter til specialområder tvinger kommunerne til besparelser på de almene områder, kan det potentielt blive en negativ spiral, hvor kvaliteten i dagtilbud, skoler og forebyggende indsatser falder. Det kan betyde, at endnu flere kan få behov for specialtilbud i fremtiden.«