Fortsæt til indhold

Naturnationalpark bliver 140 fodboldbaner større

»Vi har brug for mere vild natur, og de danske planter, svampe og dyr har brug for flere levesteder. Samtidig kan naturnationalparker tilbyde smukke og specielle naturoplevelser for lokale og turister,« siger miljøministeren.

Samfund
/ritzau/

Naturstyrelsen har købt cirka 377 hektar jord til at udvide tre naturnationalparker i Jylland.

Det oplyser Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

Naturnationalpark Mols Bjerge bliver udvidet med cirka 100 hektar – det svarer cirka til 140 fodboldbaner.

Desuden bliver Naturnationalpark Draved i Sydjylland udvidet med 177 hektar, mens Naturnationalpark Harrild Hede i Midtjylland bliver cirka 100 hektar større.

»Vi har brug for mere vild natur, og de danske planter, svampe og dyr har brug for flere levesteder. Samtidig kan naturnationalparker tilbyde smukke og specielle naturoplevelser for lokale og turister,« siger miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF) i meddelelsen.

Jordopkøbene har kostet omkring 78,7 millioner kroner, som kommer fra en pulje på 80 millioner afsat til netop det formål i den grønne trepart.

Se video: