I årevis blev ansatte syge, og ingen kunne finde årsagen – men Klaus gav ikke op

Nogle gange leder man efter blyanten i den øverste skuffe, og så viser det sig, at den hele tiden har ligget i den nederste.

Sådan beskriver Klaus Alsted Ditlev det årelange arbejde med at finde ud af, hvorfor medarbejderne i Børnehuset Guldsmeden i Skovby blev ved med at klage over hovedpine, koncentrationsbesvær og dårligt indeklima.

For der blev ledt. Ventilationen blev undersøgt, filtre blev skiftet, rengøringen blev optimeret og indeklimaet blev målt. Intet kunne forklare, hvad der var galt.

Først da Teknologisk Institut i forsommeren gik mere håndfast til værks og brød gulve op og borede i vægge, dukkede forklaringen op: omfattende skimmelsvamp i bygningens konstruktioner.

Guldsmeden har været lukket siden 1. juli, og børn og medarbejdere har været genhuset andre steder. Fra 16. november vender de tilbage til pavilloner ved institutionen, der først forventes at genåbne i november 2027.

Klaus’ vedholdenhed har fået hans leder, Pernille Ilfeldt, til at indstille ham til Årets Arbejdsmiljørepræsentant 2026 – og han er sluppet gennem nåleøjet som en af fem nominerede.

»Jeg er pavestolt. Helt klart. Alene det, at min leder indstillede mig og satte ord på min vedholdenhed, gjorde mig virkelig glad. At jeg så også er blevet udvalgt og er blandt de nominerede, det er kæmpestort.«

Symptomerne forsvandt ikke

Klaus Alsted Ditlev blev ansat i Guldsmeden i 2019 og blev arbejdsmiljørepræsentant i 2021. Allerede dengang var indeklimaet et tilbagevendende samtaleemne.

Medarbejdere havde hovedpine, astmatikere oplevede problemer med luftvejene, og sygefraværet var højt.

»Folk blev ved med at være syge. De blev ved med at klage over ondt i hovedet. Og derfor blev jeg ved med at kæmpe. Vi kunne jo se, at der var noget, der ikke spillede.«

Et vendepunkt kom i foråret 2025, da målinger viste usædvanligt høje VOC-tal – et udtryk for mængden af flygtige organiske forbindelser i luften.

»Normalt vil man gerne have, at tallet ligger på 200-300 i bygninger, hvor materialerne er færdige med at afdampe. Alt over 1.000 skal man reagere på. Hos os lå det nogle steder på 53.000,« fortæller Klaus Alsted Ditlev.

Det var dog ikke ensbetydende med, at der var skimmelsvamp. De høje værdier kunne også skyldes afdampning fra byggematerialer, inventar eller andre kilder.

»Vi var også ude i at undersøge, om det kunne være vores gamle puder, der afgav noget. Men det viste ikke noget.«

Målingerne gav alligevel anledning til at lede videre. Først da Teknologisk Institut sammenholdt medarbejdernes symptomer med forholdene i bygningen, kom mistanken om skjult skimmelsvamp for alvor på banen.

Og da eksperterne endelig tog prøver inde i konstruktionerne, fandt de det, som de tidligere undersøgelser havde overset.

»Jeg var virkelig lettet, da vi fandt ud af, hvor det var galt.«

Ingen jagt på syndebukke

Selv har Klaus Alsted Ditlev haft hovedpine næsten dagligt. Han oplevede, hvordan symptomerne forsvandt i ferierne, men vendte tilbage efter en uges tid på arbejde. Det samme oplevede flere af hans kolleger.

Men det var ikke hans egne symptomer, der drev ham.

»Jeg ville have haft det samme drive, selv om jeg ikke selv havde haft symptomer. Jeg er også arbejdsmiljørepræsentant for andre institutioner, og der ville jeg have gjort præcis det samme.«

Efter at medarbejderne er flyttet ud af Guldsmeden, er der sket en mærkbar forandring.

»Hovedpine og koncentrationsbesvær, det har vi ikke mere,« konstaterer han.

Selv om det tog årevis at finde årsagen, har han ikke travlt med at placere skyld.

»Det er i hvert fald ikke, fordi der ikke er blevet reageret. Det var bare virkelig svært at finde.«

Han fremhæver, at både ledelsen og kommunens ejendomscenter har forsøgt forskellige løsninger undervejs.

»Jeg ville da også ønske, at man havde fundet ud af det allerede i 2012. Det gjorde man ikke. Men man fandt heldigvis ud af det i 2026. Og det er jeg glad for.«

Andre skal lære af Guldsmeden

Hvis Klaus Alsted Ditlev skal pege på én ting, andre arbejdspladser kan lære af forløbet, er det betydningen af dokumentation. At få registreret symptomer og sygefravær og ikke mindst bruge arbejdspladsvurderingerne (APV) til at få lagt konkrete handlingsplaner.

»Man skal begynde at få skrevet de symptomer ned, som folk kommer og klager over. Så har man noget at fremlægge og kan sige, at vi faktisk har en personalegruppe, der gør opmærksom på nogle ting.«

Han håber samtidig, at sagen med Guldsmeden vil få betydning langt ud over institutionens egne vægge.

»Det ville da være fantastisk, hvis det kan smitte af, så det bliver nemmere at komme igennem med tingene, og det bliver taget anderledes alvorligt, når nogen siger, at der er problemer med indeklimaet på deres arbejdsplads.«

For indeklima handler ikke kun om skimmelsvamp.

»Det kan være ventilation, lys, lyd, akustik og alle mulige andre ting. Jeg håber, at sagen med Guldsmeden kan være med til at give et større fokus på arbejdsmiljøet.«

Familien skal med til galla

Foreløbig har Klaus Alsted Ditlevs vedholdenhed i hvert fald givet ham en oplevelse, han ikke havde set komme.

Han er blandt de fem nominerede til Årets Arbejdsmiljørepræsentant, og når vinderen skal kåres 17. november ved et stort gallashow i KB Hallen, har han fået lov at tage familien med.

Huxi Bach er vært, Steffen Brandt står for den musikalske underholdning, og familien på fem glæder sig til en aften, der ligger et stykke fra hverdagen i daginstitutionen.

»Der er ingen af os, der har prøvet at være til sådan et awardshow eller en galla før. Så vi glæder os.«

Hans kone mener, at nomineringen og oplevelsen i sig selv er en sejr.

Og det er Klaus sådan set enig i.

Men helt slippe konkurrencegenet kan han nu ikke.

»Jeg håber selvfølgelig, at jeg vinder. Det gør jeg også, når jeg spiller fodbold. Det sjoveste er sgu altid førstepladsen.«